Coloplast leverer solidt årsregnskab på trods af COVID-19-pandemien og forventer 7-8% organisk vækst og en overskudsgrad på 31-32% i 2020/21
Coloplast leverede en organisk omsætningsvækst på 4% i regnskabsåret 2019/20, og driftsresultatet steg 5%, svarende til en overskudsgrad på 32%. Virksomheden har lanceret en ny koncernstrategi, Strive25, der er centreret omkring innovation og vækst med skarpt fokus på USA og Kina. Virksomhedens langsigtede finansielle forventninger er fortsat 7-9% årlig organisk vækst og en overskudsgrad på over 30% i faste valutakurser.
I fjerde kvartal af regnskabsåret 2019/20 opnåede Coloplast en organisk omsætningsvækst på 2%, mens den rapporterede omsætning i danske kroner faldt 1% til 4.950 mio. kr. Den organiske omsætningsvækst for helåret steg 4%, mens den rapporterede omsætning i danske kroner steg 3% til 18.544 mio. kr. Afkastet af den investerede kapital (ROIC) efter skat og før særlige poster var 46%.
- "Vi formår på trods af COVID-19-udbruddet at levere et solidt årsresultat. Vores prioriteter under pandemien har været klare: Vi skal værne om vores medarbejderes sikkerhed, samtidig med at vi betjener vores kunder. Det er indtil videre lykkedes os at mindske den negative effekt af pandemien og opretholde kontinuitet på tværs af forretningen," siger Coloplasts administrerende direktør Kristian Villumsen og fortsætter:
- "Vores helårsresultat blev negativt påvirket af aflysningen af ikke-akutte operationer i urologiforretningen, ligesom pandemien også påvirkede vores hud- og sårplejeforretning i Kina og den kroniske forretning i Storbritannien. Vi fortsætter med at tilpasse vores forretning til den udfordrende situation, vi befinder os i, og vi glæder os over den overvejende stabile underliggende vækst i USA og på vores Øvrige markeder. Vi leverer 4% organisk vækst og en overskudsgrad på 32% i et år, som ikke ligner noget andet i virksomhedens historie."
I fjerde kvartal af 2019/20-regnskabsåret var den organiske vækst i forretningsområderne hhv. 3% i Stomi, 4% i Kontinens, 0% i Urologi og -3% i Hud- & Sårpleje.
Fjerde kvartal var negativt påvirket af flad vækst i flere europæiske lande som følge af en begrænset tilgang af nye patienter på grund af COVID-19, særligt i den kroniske forretning i Storbritannien. Hud- & Sårpleje oplevede modgang som følge af faldet i hospitalsprocedurer i Kina og de resterende Øvrige markeder på grund af COVID-19. Til gengæld er den nyligt lancerede Biatain® Fiber-sårbandage begyndt at bidrage til væksten i Europa.
Væksten i den amerikanske kroniske forretning fortsatte i fjerde kvartal, og udviklingen i Urologi er betydeligt forbedret i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal, efterhånden som man har genoptaget ikke-akutte operationer i USA.
COVID-19-pandemien
Coloplast holder fortsat nøje øje med udviklingen på alle markeder og i alle forretningsområder, og virksomheden tager fortsat alle nødvendige forholdsregler og overholder alle nationale og globale retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.
Virksomhedens globale produktionsanlæg fungerer som normalt, hvad angår fremstilling og forsyningskæder, og selskabet kan fortsat fuldt ud imødekomme efterspørgslen.
Strive25
Coloplast præsenterede sin nye koncernstrategi "Strive25 – Sustainable Growth Leadership" i september. Strive25 vil fremme værdiskabelsen gennem bæredygtig vækstledelse med et skarpt fokus på innovation, USA og Kina. Strategien bliver understøttet af bl.a. Effektivitet, Mennesker & Kultur samt Bæredygtighed, der er områder, som i høj grad fremmer væksten.
Som led i den nye strategi er Bæredygtighed blevet et nyt globalt tema med særligt fokus på nedbringelse af udledninger og forbedring af selskabets produkter og emballage. Coloplast stræber efter at opnå 0 udledninger fra Scope 1- og 2-grupperne i 2025 ved at anvende 100% vedvarende energi, 80% af selskabets emballage skal være fremstillet af genanvendelige materialer, og 50% af selskabets produktionsaffald skal genanvendes. For at nå disse mål vil Coloplast investere op til 250 mio. kr. over de næste fem år.
Effektivitet i særklasse vil fortsat være drevet af ambitiøse globale driftsplaner. Global Operations Plan 5 (GOP5) vil fokusere på automation af selskabets produktionsanlæg.
Virksomhedens langsigtede finansielle forventninger for strategiperioden er 7-9% organisk vækst pr. år og en overskudsgrad på over 30% i faste valutaer.
Strategien vil blive understøttet af årlige investeringer på op til 2% i innovation og kommercielle initiativer for at fremme væksten.
Finansielle forventninger for 2020/21
I overensstemmelse med de langsigtede forventninger sigter Coloplast mod en organisk omsætningsvækst på 7-8% og en rapporteret vækst i danske kroner på 4-5%.
Coloplast forventer en rapporteret overskudsgrad i danske kroner på 31-32%, og forventningerne afspejler investeringer på op til 2% af omsætningen i innovation og salgs- og markedsføringstiltag samt fortsat fornuftig omkostningsstyring.
Anlægsinvesteringer forventes at udgøre ~1,1 mia. kr. Den effektive skatteprocent forventes at blive ~23.
KONTAKT
Lina Danstrup
Senior Media Relations Manager, Corporate Communications
Ellen Bjurgert
Vice President, Investor Relations
Hoved- og nøgletal
Mio. kr. | 2019/20 | 2018/19 | Ændring | 2019/20 4. kvt. | 2018/19 4. kvt. | Ændring | |
Nettoomsætning | 18.544 | 17.939 | 3% | 4.590 | 4.618 | -1% | |
Driftsresultat (EBIT) før særlige poster | 5.854 | 5.556 | 5% | 1.472 | 1.479 | 0% | |
Overskudsgrad (EBIT-margin) før særlige poster | 32% | 31% | 32% | 32% | |||
Særlige poster* | - | -400 | nm | - | -400 | nm | |
Overskudsgrad (EBIT-margin) efter særlige poster | 32% | 29% | 32% | 23% | |||
Periodens resultat | 4.197 | 3.873 | 8% | 1.041 | 793 | 31% |
* 400 mio. kr. i yderligere hensættelser til at dække eventuelle forlig og omkostninger i forbindelse med igangværende retssager i USA omhandlende produktansvar vedrørende brug af transvaginale net.
Salgsudvikling pr. forretningsområde
Mio. kr. | 2019/20 | Organisk vækst | Rapporteret vækst | 2019/20 4. kvt. | Organisk vækst 4. kvt. | Rap. vækst 4. kvt. | |||
Stomi | 7.538 | 6% | 5% | 1.841 | 3% | 0% | |||
Kontinens | 6.819 | 6% | 6% | 1.677 | 4% | 2% | |||
Urologi | 1.835 | -7% | -7% | 480 | 0% | -3% | |||
Hud- & Sårpleje | 2.352 | 1% | 0% | 592 | -3% | -6% | |||
Nettooms. | 18.544 | 4% | 3% | 4.590 | 2% | -1% |
Salgsudvikling pr. region
Mio. kr. | 2019/20 | Organisk vækst | Rapporteret vækst | 2019/20 4. kvt. | Organisk vækst 4. kvt. | Rapp. vækst 4. kvt. | |
Europæiske markeder | 10.820 | 2% | 2% | 2.652 | 0% | 0% | |
Andre etablerede markeder | 4.644 | 5% | 6% | 1.210 | 8% | 3% | |
Øvrige markeder | 3.080 | 8% | 3% | 728 | 1% | -7% | |
Nettooms. | 18.544 | 4% | 3% | 4.590 | 2% | -1% |
Finansielle forventninger for 2020/21
Forventninger for 2020/21 | Forventninger for 2020/21 (i kr.) | |
Salgsvækst | 7-8% (organisk) | 4-5% |
Overskudsgrad (EBIT-margin) | - | 31-32% |
Anlægsinvesteringer | - | ~1,1 mia. |
Skattesats | - | ~23% |
Vedhæftet fil