0CUK Conferize A/S

Conferize A/S indkalder til ordinær generalforsamling 2020

Conferize A/S indkalder til ordinær generalforsamling 2020

Selskabsmeddelelse Nr. 5/2020

København, 13. maj 2020



Conferize A/S indkalder til ordinær generalforsamling 2020

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 2020 i Conferize A/S torsdag d. 28. maj 2020 kl. 10.00. Generalforsamlingen afholdes elektronisk.

Dagsordenen og de fuldstændige forslag er vedhæftet denne meddelelse – og kan i øvrigt findes på invest.conferize.com.

Conferize har nu etableret en unik position i markedet og den kommende tid vil handle om at validere forretningspotentialet og styrke grundlaget for selskabets kommercielle rejse, herunder udnytte de fulde muligheder i forlængelse af udbruddet af COVID-19. På den baggrund indstiller bestyrelsen Claus Bretton-Meyer til bestyrelsen på generalforsamlingen.

Ved samme lejlighed udtræder Sten Tromholt af bestyrelsen. Sten Tromholt fortsætter som CEO for selskabet.

 

Claus Bretton-Meyer

Claus Bretton-Meyer er en stærk kommunikator med stor ledelseserfaring. Med sin baggrund som adm. direktør i organisationer som TV2 Sport A/S, EuroAds Group A/S og Dansk Boldspil Union kender Claus Bretton-Meyer alt til at sikre kommerciel succes, og hans kompetencer vil styrke det forretningsmæssige perspektiv i bestyrelsen og medvirke til at styrke grundlaget for Conferize’s succes.

Blå bog.

Claus Noël Bretton-Meyer, MBA fra CBS, født 1965.

Administrerende direktør gennem de sidste 25 år i Dansk Boldspil Union, i EuroAds Group A/S, i TV 2 SPORT A/S og TV 2 SPORT BET A/S, koncerndirektør i Observer AB (børsnoteret i Stockholm), samt adm. direktør i Azlan Scandinavia A/S (børsnoteret i London).

Nuværende formand for bestyrelsen i: F3 MediaGroup A/S, i HK Entreprise A/S, i KP Development A/S med flere og i A/S A.P. Botved. Desuden bestyrelsesmedlem i Soldaterlegatet.

Tidligere ledelseshverv: bestyrelsesformand i Gentofte Grafisk A/S, næstformand i DBU A/S, formand for bestyrelsen i Effective-Learning A/S - nu GP Strategies USA, bestyrelsesmedlem i Foreningen af Internet-netværk og bestyrelsesmedlem i Opaldo ApS.

Uddannet officer i Forsvaret og nu aktiv stabsofficer af reserven ved NATO Multi National Division North i Litauen. Strategivejleder for de MBA-studerende på CBS.

 

Den kommercielle rejse

Som tidligere meddelt er Conferizes strategi blevet re-orienteret med bedre events siden kapitalforhøjelsen medio 2019. Målet er events, der skaber større værdi for såvel deltagere, som arrangører.

I modsætning til konkurrenternes løsninger, der vil løse alle administrative opgaver for alle typer af events (All-in-one Event Management Software) er Conferizes positionering unik (Event Creation) med et specifikt og profitabelt segment af markedet for øje: B2B. Med Conferize platformen fokuseres på den reelle værdiskabelse i det enkelte event, hvor værdi er mere end blot deltagertilfredshed. Værdien skal måles i, hvordan eventet bidrager til det samlede salg i virksomheden og virksomhedens bundlinje.

Selskabet ser et stort og udækket behov for Event Creation og i den kommende tid skal positionen og forretningspotentialet for alvor valideres. Ultimo maj 2020 går selskabet aggressivt i markedet med en opdateret platform til såvel fysiske som virtuelle events. Ud over at øge tilstedeværelsen på online medier via reklamer mv., igangsættes en større salgsindsats nationalt i Danmark med henblik på at få valideret det endelige forretnings-potentiale i selskabet og lægge stenene for den fremtidig vækst i og udenfor Danmark.

 

Mulighederne i Covid-19

Udbruddet af COVID-19 presser eventindustrien og giver på den korte bane udfordringer for indtjeningen. Men udbruddet skaber samtidigt rum for nytænkning og innovation. Med pandemien er eventindustrien for altid forandret – og virtuelle events vil fremover for altid blive et reelt alternativ til fysiske events.

Det er en unik mulighed for Conferize - og øger sandsynligheden for at realisere det fulde potentiale i Conferize's forretningsmodel. For de virtuelle events lider i endnu højere grad af udfordringerne med at flytte deltagerne fra passive tilhørere til engagerede kunder og skabe mersalg.

Efter COVID-19 står potentialet ved en platform som Conferize endnu tydeligere for den enkelte arrangør. Det vil Conferize udnytte.

 

Om Conferize

Conferize er en digital platform for arrangører og deltagere i events og konferencer med særligt fokus på den proces hvor events bliver til. Platformen er “Event Creation Software” (ECS) i modsætning til traditionel “Event Management Software” (EMS). Formålet er at events skal skabe mere værdi for deltagerne og i øvrigt være lettere at arrangere.  Platformen sætter en unik ramme for såvel fysiske som virtuelle events.

Conferize’s forretningsmodel er gradvis at opbygge en portefølje af tilfredse event arrangører som via abonnementsordninger betaler for brugen af platformen.

Cvr. nr. 34472742 | invest.conferize.com

Certified Adviser

Selskabets Certified Adviser er Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310), Gert Mortensen, Poul Bundgaards Vej 1, 1., DK-2500 Valby, tlf. , .

Investorkontakt

Søren Dalsgaard Hansen, CFO i Conferize A/S, ,

 

Vedhæftede filer

EN
13/05/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Conferize A/S

 PRESS RELEASE

Unlimit Group rejser yderligere DKK 1,5 mio.

Unlimit Group rejser yderligere DKK 1,5 mio. Selskabsmeddelelse nr. 31/2025København, den 13. november 2025 Unlimit Group A/S (“Selskabet”) har i dag gennemført en rettet emission på DKK 1,5 mio. Emissionen er blevet fuldtegnet af en investor, der har tegnet 50.000.000 stk. nye aktier à nominelt DKK 0,01 til en kurs på DKK 0,03 pr. aktie, svarende til et bruttoprovenu på DKK 1,5 mio. Selskabet har i meddelelse nr. 24 og nr. 25 tidligere orienteret omkring yderligere tegning af DKK 1,0 mio., men grundet forøget efterspørgsel har Selskabet valgt at gennemføre emissionen på DKK 1,5 mio. med...

 PRESS RELEASE

Unlimit Group styrker fokus på kerneforretningen

Unlimit Group styrker fokus på kerneforretningen Selskabsmeddelelse nr. 30/2025København, den 3. november 2025 Unlimit Group A/S ("Unlimit Group" eller "Selskabet") har besluttet at indgive egenkonkurs for det svenske datterselskab QP Group AB. Formålet med opkøbet var blandt andet at opnå adgang til det svenske kapitalmarked og nye investorrelationer, hvilket nu anses for opfyldt. Da der ikke længere er driftsaktivitet i QP Group AB, og der ikke har kunnet opnås enighed med kreditorerne, hvoraf Unlimit Group er hovedkreditor, så anses en konkurs som den mest hensigtsmæssige løsning. Sam...

 PRESS RELEASE

Status på indbetaling og registrering af kapitalforhøjelse

Status på indbetaling og registrering af kapitalforhøjelse Selskabsmeddelelse nr. 29/2025København, den 13. oktober 2025 Bestyrelsen for Unlimit Group A/S ("Selskabet") meddeler hermed, at en del af den kapitalforhøjelse, som blev offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 24/2025 den 29. september 2025, nu er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Af det samlede bruttoprovenu på DKK 4.000.000 fra den rettede emission er DKK 3.000.000 indbetalt og registreret som kapitalforhøjelse.Indbetalingen af den resterende del af kapitalforhøjelsen, svarende til DKK 1.000.000, er forsinket, men forventes s...

 PRESS RELEASE

Unlimit Group overvejer frasalg af ejerandel i SmartShop Danmark ApS

Unlimit Group overvejer frasalg af ejerandel i SmartShop Danmark ApS Selskabsmeddelelse nr. 28/2025København, den 8. oktober 2025Unlimit Group A/S ("Unlimit Group" eller "Selskabet") ønsker at præcisere en udtalelse afgivet i et interview med dagbladet Børsen torsdag den 2. oktober 2025, hvori det fejlagtigt fremgår, at Selskabet allerede har solgt sin ejerandel i SmartShop Danmark ApS ("SmartShop Danmark"). Pågældende citat: "Vi løser det nu ved, at vi sælger det fra. Vi kommer ikke til at eje noget af Smart Shop fremover. Det offentliggøres inden for tre uger,” siger Rolf Lynge Olsen. ...

 PRESS RELEASE

Unlimit Group indgår strategisk partnerskab med Modern Expo

Unlimit Group indgår strategisk partnerskab med Modern Expo Selskabsmeddelelse nr. 27/2025København, den 8. oktober 2025 Unlimit Group A/S (“Unlimit Group” eller “Selskabet”) meddeler hermed, at Selskabet har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Modern Expo Group, en førende europæisk producent og leverandør af butiksinventar, køleløsninger og automatiserede logistiksystemer til såvel detailsektoren som industrien.Partnerskabet udgør et væsentligt skridt i Unlimit Groups vækststrategi og internationale positionering inden for ubemandet detailhandel og smart-lager løsninger. Aftalen...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch