DANSKE Danske Bank A/S

God udvikling i den underliggende forretning med fortsat udlånsvækst, men resultatet faldt, da nedskrivninger og handelsindtægter blev påvirket af coronavirus-pandemien.

God udvikling i den underliggende forretning med fortsat udlånsvækst, men resultatet faldt, da nedskrivninger og handelsindtægter blev påvirket af coronavirus-pandemien.

 



Pressemeddelelse



 



 
 



Holmens Kanal 2-12

1092 København K

Telefon 45 14 14 00



30. april 2020

God udvikling i den underliggende forretning med fortsat udlånsvækst, men resultatet faldt, da nedskrivninger og handelsindtægter blev påvirket af coronavirus-pandemien.

Resultat på -1,3 mia. kr. efter skat i 1. kvartal 2020.

Vi sigter nu mod et resultat for 2020 på mindst 3 mia. kr.

Danske Bank har offentliggjort delårsrapport for 1. kvartal 2020.

Administrerende direktør Chris Vogelzang udtaler i forbindelse med regnskabet:

”I de første to måneder af 2020 var der en god udvikling i den underliggende forretning, med god kundeaktivitet og udlånsvækst på de fleste markeder. Hen mod slutningen af kvartalet blev resultaterne væsentligt påvirket af coronavirus-pandemien. Dette skyldtes særligt, at vi foretog nedskrivninger på baggrund af antagelser om et dårligere makroøkonomisk scenarie, faldet i oliepriserne samt på udlån til visse brancher. Den omfattende turbulens på de finansielle markeder medførte desuden ekstraordinært lave handelsindtægter. Danske Bank er imidlertid fortsat en af de mest velkapitaliserede banker i Europa, og vi er derfor godt rustet til fortsat at støtte vores kunder igennem krisen via en lang række initiativer, og dette er vores højeste prioritet. Vores mere end 20.000 medarbejdere har gjort en fantastisk indsats med at holde banken i gang og betjene vores kunder, mens de arbejder hjemmefra, og derudover har vi også fortsat gjort gode fremskridt i forhold til vores arbejde med at blive en bedre bank for alle vores interessenter.”

Rapporten er tilgængelig på danskebank.com. Her følger udvalgte hovedpunkter:

1. kvartal 2020 mod 1. kvartal 2019

Danske Banks resultat efter skat for 1. kvartal 2020 blev på -1,3 mia. kr. mod et overskud på 3,0 mia. kr. i samme periode sidste år. I kvartalets første måneder var der god udvikling i den underliggende forretning med udlånsvækst i lokal valuta i Banking Nordic og god konverteringsaktivitet i Danmark. Det negative resultat skyldtes primært en betydelig stigning i nedskrivninger direkte relateret til udbruddet af coronavirus-pandemien sidst i kvartalet samt et fald i handelsindtægterne på grund af turbulens på de finansielle markeder.

Stigningen i nedskrivningerne er primært et udtryk for en rettidig tilgang og tilpasning til de konsekvenser, som pandemien har for både makroøkonomien og de forskellige sektorer.

Egenkapitalforrentningen efter skat var -3,8 pct. i 1. kvartal 2020 mod 7,7 pct. i 1. kvartal 2019.

Indtægter i alt udgjorde 9,6 mia. kr. og faldt 11 pct. i forhold til 1. kvartal 2019. Dette skyldtes primært et fald i handelsindtægterne. Nettorenteindtægterne var fortsat på et godt niveau, mens nettogebyrindtægterne steg:

  • Nettorenteindtægterne udgjorde 5,5 mia. kr. Faldet på 1 pct. i forhold til 1. kvartal 2019 skyldtes primært valutakurseffekter samt pres på rentemarginalerne og øget efterspørgsel efter realkreditlån med længere rentebinding.

     
  • Nettogebyrindtægterne udgjorde 3,7 mia. kr. og steg 3 pct. i forhold til 1. kvartal 2019, hvilket primært skyldtes god konverteringsaktivitet i Danmark i første del af kvartalet, hvor renten faldt.

     
  • Handelsindtægterne udgjorde 291 mio. kr., svarende til et fald på 82 pct. i forhold til 1. kvartal 2019, som følge af de turbulente finansielle markeder, der påvirkede resultaterne i både Corporates & Institutions og Danica Pension. Handelsindtægterne blev desuden påvirket af negative værdireguleringer af derivatporteføljen i Corporates & Institutions.

                       

Driftsomkostningerne udgjorde 6,8 mia. kr. og steg 10 pct. i forhold til 1. kvartal 2019. Stigningen skyldtes hovedsageligt, at vi i 2019 som planlagt øgede antallet af medarbejdere, der arbejder med compliance og antihvidvask. Øvrige omkostninger til regulatorisk compliance og investeringer til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet samt omkostninger i forbindelse med Estlandsagen var også medvirkende til stigningen i driftsomkostningerne.

Nedskrivninger drevet af modelændring

Nedskrivningerne udgjorde 4,3 mia. kr. i 1. kvartal 2020 mod 0,4 mia. kr. i 1. kvartal 2019. Nedskrivninger for 3,9 mia. kr. i 1. kvartal i år kunne henføres direkte til udbruddet af coronavirus-pandemien, den efterfølgende samfundsøkonomiske tilbagegang og det betydelige fald i oliepriserne.

Nedskrivningerne skyldtes hovedsageligt tre forhold:

Vi foretog en ændring af forudsætningerne i den model, der benyttes til at beregne forventede kredittab. Modellen er nu baseret på et basisscenarie, der afspejler en nedgang i den økonomiske aktivitet i 2020 efterfulgt af et opsving i 2021. Derudover foretog vi sektornedskrivninger inden for de mest berørte brancher, blandt andet fritids-, hotel- og transportbranchen samt olie- og gassektoren. Og endelig medførte faldende oliepriser øgede nedskrivninger i relation til nødlidende engagementer, hvor der er restruktureringer i gang, især inden for olie- og gassektoren.

Før udbruddet af coronavirus-pandemien lå nedskrivningerne på niveau med den hidtidige udvikling og vores forventninger.

I forhold til ultimo 2019 faldt det samlede udlån med 2 pct. Faldet skyldtes primært negative valutakurseffekter, da både den norske og svenske krone faldt i forhold til den danske krone. Der var udlånsvækst på alle Banking Nordic’s markeder. Det samlede indlån steg med 3 pct. i forhold til ultimo 2019.

Udviklingen i forretningsenhederne

Banking DK opnåede et resultat før skat på 0,6 mia. kr., hvilket var et fald på 58 pct. i forhold til 1. kvartal 2019. Nedskrivninger på udlån steg væsentligt, hvilket afspejlede de ændrede forventninger til den økonomiske udvikling som følge af coronavirus-pandemien. Desuden var resultatet negativt påvirket af et fortsat pres på marginalerne samt øgede regulatoriske omkostninger og investeringer til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Disse forhold blev dog til dels opvejet af blandt andet  højere konverteringsaktivitet hos privatkunderne.

Banking Nordic opnåede i 1. kvartal 2020 et resultat før skat på 0,2 mia. kr., svarende til et fald på 83 pct. i forhold til 1. kvartal 2019. Faldet skyldtes en væsentlig stigning i nedskrivninger på udlån på 1 mia. kr. som følge af udbruddet af coronavirus-pandemien. Dog var resultat før nedskrivninger på udlån 1,2 mia. kr., svarende til en stigning på 2 pct. i forhold til 1. kvartal 2019. Stigningen skyldtes vækststrategien og et gunstigt rentemiljø, især i Norge.

Corporates & Institutions’ resultat før skat var på -1,9 mia. kr. i 1. kvartal 2020. Resultatet skyldtes væsentligt højere nedskrivninger på udlån og lavere handelsindtægter i FI&C og Equities. De makroøkonomiske vilkår var i betydelig grad negativt påvirket af coronavirus-pandemien, der i marts førte til en hidtil uset volatilitet på de finansielle markeder. Dette førte desuden til en kraftig stigning i efterspørgslen efter kortfristede likviditetsfaciliteter blandt de store erhvervskunder samt et væsentligt øget behov for risikoafdækning.

Wealth Management’s resultat før skat udgjorde 0,2 mia. kr., svarende til et fald på 70 pct. i forhold til 1. kvartal 2019. Den negative udvikling på de finansielle markeder som følge af coronavirus-pandemien havde en væsentlig indvirkning på nettogebyrindtægterne og handelsindtægterne.

I Danske Bank i Nordirland udgjorde resultatet før skat 49 mio. kr. og var således 78 pct. lavere end i 1. kvartal 2019. Faldet skyldtes hovedsagelig øgede nedskrivninger på udlån på baggrund af conronavirus-pandemien. Resultat før nedskrivninger på udlån steg 1 pct. som følge af et øget udlån i lokal valuta.

Solidt kapitalgrundlag

Danske Bank har fortsat et solidt kapitalgrundlag med en solvensprocent på 22,3 pct. og en egentlig kernekapitalprocent på 17,6 pct. Dette er på linje med vores mål om at have en egentlig kernekapitalprocent på over 16 pct. på kort sigt og en solvensprocent på over 20 pct.

Danske Bank er således i en god position til at støtte op om kunderne i den nuværende krise.

Tiltag, der skal støtte vores kunder under krisen

Som Danmarks største bank og en betydelig finansiel institution i de øvrige nordiske økonomier anerkender vi, at vi spiller en afgørende rolle i at minimere den skade, som coronavirus-pandemien forårsager i samfundet, og vi strækker os langt for at hjælpe vores kunder gennem disse udfordrende tider. Vi vil fortsætte med at støtte dansk økonomi ved at yde finansiel støtte til privat- og erhvervskunder, der er ramt af krisen. Dette gælder også for Danske Banks kunder i de nordiske markeder og i Nordirland.

Danske Banks tiltag omfatter blandt andet udskydelse af betalinger, adgang til overtræk og kreditfaciliteter eller forlængelse af disse, mellemfinansiering, afdragsfrihed på lån, en højere grænse for betaling af negative renter på indskud samt en lang række andre initiativer.

Forventninger til 2020

Den usikkerhed, der er forbundet med den makroøkonomiske situation og effekten af coronavirus-pandemien betød, at vi den 16. marts 2020 suspenderede vores forventninger til den finansielle udvikling i 2020.

Da effekten af coronavirus-pandemien har skabt udbredt usikkerhed, er vores forventninger også forbundet med større usikkerhed end normalt. Usikkerheden afspejler den begrænsede klarhed om den makroøkonomiske situation og udviklingen på de finansielle markeder.

På dette grundlag sigter vi nu mod et resultat på mindst 3 mia. kr., hvilket er vores bedste skøn baseret på en rettidig vurdering af den aktuelle situation og den sandsynlige påvirkning på vores forretning resten af året.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af de makroøkonomiske forhold, herunder udviklingen i centralbankernes pengepolitik.

Danske Bank

                                   

Kontaktperson: Pressechef Stefan Singh Kailay, telefon 45 14 14 00

For yderligere information om Danske Banks regnskab henvises til danskebank.com/regnskab.



Vedhæftede filer

EN
30/04/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Danske Bank A/S

 PRESS RELEASE

Form 8.3 - [Craneware PLC]

Form 8.3 - [Craneware PLC] FORM 8.3 PUBLIC OPENING POSITION DISCLOSURE/DEALING DISCLOSURE BY A PERSON WITH INTERESTS IN RELEVANT SECURITIES REPRESENTING 1% OR MORERule 8.3 of the Takeover Code (the “Code”) 1.        KEY INFORMATION (a)   Full name of discloser:Danske Bank A/S(b)   Owner or controller of interests and short positions disclosed, if different from 1(a):        The naming of nominee or vehicle companies is insufficient. For a trust, the trustee(s), settlor and beneficiaries must be named. (c)   Name of offeror/offeree in relation to whose relevant securities this form relates...

 PRESS RELEASE

Form 8.3 - [Alpha Group International PLC (GB)]

Form 8.3 - [Alpha Group International PLC (GB)] FORM 8.3 PUBLIC OPENING POSITION DISCLOSURE/DEALING DISCLOSURE BY A PERSON WITH INTERESTS IN RELEVANT SECURITIES REPRESENTING 1% OR MORERule 8.3 of the Takeover Code (the “Code”) 1.        KEY INFORMATION (a)   Full name of discloser:Danske Bank A/S(b)   Owner or controller of interests and short positions disclosed, if different from 1(a):        The naming of nominee or vehicle companies is insufficient. For a trust, the trustee(s), settlor and beneficiaries must be named. (c)   Name of offeror/offeree in relation to whose relevant securit...

Danske Bank AS: 1 director

A director at Danske Bank AS sold 53,012 shares at 253.410DKK and the significance rating of the trade was 100/100. Is that information sufficient for you to make an investment decision? This report gives details of those trades and adds context and analysis to them such that you can judge whether these trading decisions are ones worth following. Included in the report is a detailed share price chart which plots discretionary trades by all the company's directors over the last two years clearl...

 PRESS RELEASE

Danske Bank A/S, ledende medarbejderes transaktioner

Danske Bank A/S, ledende medarbejderes transaktioner 20. maj 2025 Indberetning nr. 38/2025 Ændring i aktiebesiddelser hos Danske Banks indberetningspligtige i henhold til EU-forordningen om markedsmisbrug I forbindelse med Danske Bank A/S’ aktietilbagekøbsprogram sælger APMH Invest A/S løbende aktier i Danske Bank A/S pro rata. For yderligere detaljer henvises til de vedhæftede skemaer, hvori transaktioner udført af personer med ledelsesansvar og personer med nær tilknytning til disse skal indberettes og offentliggøres. Kontakt: Stefan Kailay Wind, Pressechef, tel.   Vedhæftet fi...

 PRESS RELEASE

Danske Bank A/S, transactions by persons discharging managerial respon...

Danske Bank A/S, transactions by persons discharging managerial responsibilities 20 May 2025 Notification no. 38/2025 Transactions made by persons obliged to report transactions to the Danish FSA and Nasdaq Copenhagen, cf. the EU Market Abuse Regulation. In connection with the share buy-back program in Danske Bank A/S, APMH Invest A/S continuously sells shares pro rata. For further details, please find the attached templates for notifications and public disclosure of transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them. Contact: Stefa...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch