Demant A/S: Forløb af generalforsamling 2020
Selskabsmeddelelse nr. 2020-04 | 10. marts 2020 |
Afholdelse af ordinær generalforsamling
Demant A/S har i dag afholdt ordinær generalforsamling på selskabets adresse, Kongebakken 9, 2765 Smørum, hvor alle bestyrelsens forslag blev vedtaget af generalforsamlingen. Dette medførte blandt andet følgende beslutninger:
- At selskabets årsrapport for 2019 blev godkendt, og at hele årets overskud, DKK 971 mio., overføres
til selskabets reserver. - At bestyrelsens vederlag for indeværende regnskabsår blev godkendt.
- At Niels B. Christiansen, Niels Jacobsen, Benedikte Leroy og Lars Rasmussen blev genvalgt som
bestyrelsesmedlemmer. - At Anja Madsen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem.
- At selskabets revisionsfirma, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt.
- At selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt DKK 919.173,40 svarende til selskabets beholdning
af egne aktier pr. 4. februar 2020. Beholdningen af egne aktier er erhvervet som led i selskabets aktietilbagekøb i 2019. Som konsekvens af kapitalnedsættelsen ændres vedtægternes pkt. 4.1 senest fire uger efter udløbet af fristen for kreditorers anmeldelse af krav, således at det herefter af pkt. 4.1 vil fremgå, at selskabets aktiekapital udgør DKK 48.138.234. - At bestyrelsen blev bemyndiget til indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet tilbagekøbe aktier med en pålydende værdi af indtil 10 % af aktiekapitalen.
- At en revideret udgave af selskabets vederlagspolitik blev godkendt.
I sin tale på generalforsamlingen redegjorde bestyrelsens formand, Niels B. Christiansen, for koncernens udvikling i 2019, og beretningen er tilgængelig på demant.com.
“2019 var et begivenhedsrigt år for koncernen, hvor vi ændrede navn og lancerede nye, innovative produkter, så alle vores forretningsaktiviteter nu har helt opdaterede og førende produktporteføljer til glæde for
vores kunder og brugere. Vi sendte de første Philips-brandede høreapparater på markedet, hvor de fik en positiv modtagelse, og vi lancerede EPOS for at understøtte vækstambitionerne i forretningsområdet intelligente audio- og videoløsninger. Desværre bliver 2019 også husket som året, hvor vi blev ramt af it-kriminalitet, som havde en væsentlig negativ indvirkning og betød, at vi ikke fik et tilfredsstillende resultat for 2019. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at begrænse påvirkningen af forretningen, og jeg hæfter mig ved, at koncernens medarbejdere både i svære tider og generelt udviser stort engagement i deres arbejde og således er med til at indfri vores ambitioner,” siger formand Niels B. Christiansen, Demant.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Niels B. Christiansen som formand og Niels Jacobsen som næstformand.
* * * * * * *
Yderligere information: Adm. direktør Søren Nielsen Telefon | Øvrige kontaktpersoner: CFO René Schneider IR-chef Mathias Holten Møller IR Officer Christian Lange Kommunikationschef Trine Kromann-Mikkelsen |
Vedhæftet fil