FED Fast Ejendom Danmark

Delårsrapport for 1. - 3. kvartal 2022

Delårsrapport for 1. - 3. kvartal 2022



Resumé

  • Lejeindtægter: 57,0 mio. kr. (1. - 3. kvartal 2021: 58,1 mio. kr.). Lejeindtægterne er kun knap 2% lavere end samme periode sidste år på trods af effekten af ophørt udlejning som følge af salg af tre ejendomme (-2,9 mio. kr.) samt en- kelte større fraflytninger i 1. kvartal. Den ophørte leje fra solgte ejendomme kompenseres af nyudlejninger og et øget lejeniveau generelt. Den forbedrede udlejningsgrad og det øgede lejeniveau resulterer i at lejeindtægterne er realiseret på niveau med det forventede.

     
  • Resultat af ejendommenes drift: 35,7 mio. kr. (1. - 3. kvartal 2021: 37,5 mio. kr.). Resultatet er påvirket af udviklingen i lejeindtægterne og af forholdsvis høje mægleromkostninger relateret til det høje niveau af gennemførte udlejninger.

     
  • Værdiregulering af investeringsejendomme: +119,5 mio. kr. heraf +22,0 mio. kr. i 1. kvartal, +6,4 mio. kr. i 2. kvartal og +91,1 mio. kr. i 3. kvartal 2022. Reguleringerne er foretaget med udgangspunkt i en indgået lejekontrakt af betydelig værdi, realiseret gevinst ved salg af ejendommene beliggende på Tomsagervej og en generel forbedring af ejendomsporteføljens aktuelle markedslejeniveauer og afkastkrav.

     
  • Værdien af ejendomsporteføljen: 1.275,5 mio. kr. (ultimo 2021: 1.201,3 mio. kr. inkl. aktiver bestemt for salg) ved et gennemsnitligt vægtet afkastkrav på 6,5%. Den samlede stigning på +74,2 mio. kr. kan henføres til salg af ejendomme (-91,5 mio. kr.), dagsværdireguleringer (+119,5 mio. kr.) samt forbedrings- og projektarbejder (+46,2 mio. kr.) i forbindelse med nyudlejninger og udvikling af ejendomme.

     
  • Resultat af primær drift før værdireguleringer udgør 25,5 mio. kr. (1. - 3. kvartal 2021: 29,1 mio. kr.), hvilket er på niveau med det forventede og -3,6 mio. kr. lavere end 1. - 3. kvartal 2021 (-12,3%).

     
  • Resultat før skat: 140,8 mio. kr. (1. - 3. kvartal 2021: 73,8 mio. kr.), er væsentlig påvirket af værdireguleringer på +119,5 mio. kr. i 2022 sammenholdt med +50,5 mio. kr. i 2021.
  • Pengestrøm fra driftsaktiviteten udgør +11,9 mio. kr. (1. - 3. kvartal 2021: +15,6 mio. kr.) og afspejler på den ene side en reduktion i resultat af primær drift før værdireguleringer og på den anden side positive ændringer i driftskapitalen og ikke likvide poster.

     
  • Udlejningsgrad: 84,0% (Ultimo 2021: 80,1%). Den markante udvikling skyldes især en fortsat stor efterspørgsel på lager- og logistikarealer samt genudlejninger på Aldersrogade og Sydmarken.

     
  • Selskabet har senest pr. den 13. september 2022 (børsmeddelelse nr. 9) meddelt, at selskabet forventer et før skat resultat i niveauet 142 mio. kr., et resultat af primær drift før værdireguleringer i niveauet 34 mio. kr., pengestrømme fra driftsaktiviten i niveauet 20 mio. kr. og en udlejningsgrad i niveauet 84% til 85%. Disse forventninger fastholdes.

 

Administrerende direktør Torben Schultz udtaler:

Selskabet befinder sig, alle kriser til trods, fortsat i et positivt lejemarked med høj aktivitet og høje lejeniveauer og realiserer en lejeindtægt på 57 mio. kr., hvilket er på niveau med det forventede. På trods af frasalg af tre ejendomme i løbet af 2022, med en tilhørende samlet lejeindtægt på 2,9 mio. kr. for perioden, reduceres lejeindtægten i forhold til 2021 kun med 1,1 mio. kr. (2021: 58,1 mio. kr.). Så på trods af nedgangen i lejeindtægterne, oplever vi en tilfredsstillende fremgang i den blivende portefølje.

Selskabets resultat af primær drift før værdireguleringer på 25,5 mio. kr. er på niveau med det forventede, mens resultat før skat for perioden udgør 140,8 mio. kr. og er positivt påvirket af værdireguleringer af selskabets portefølje på i alt 119,5 mio. kr.

De stigende renter og den fortsat høje inftation kombineret med den usikkerhed som følger med store geopolitiske begivenheder som energikrise og krigen i Ukraine, påvirker store dele af ejendomsmarkedet som fortsat generelt præges af usikkerhed og faldende forventninger. 

Vi oplever, som det fremgår ovenfor, stadig høje lejeniveauer for især lager - og logistikejendomme, som fortsat oplever stor efterspørgsel, og et historisk lavt tomgangsniveau. Ligeledes synes efterspørgsel og lejeniveauer på veldrevne og effektive kontorejendomme ikke at være belastet af de udefra kommende påvirkninger, og aktivitetsniveauet i denne del af ejendomsmarkedet er ligeledes fortsat højt.

Konkret har vi i perioden genforhandlet eller gennemført opgradering af en række eksisterende lejere til større og/eller mere moderne lejemål. Det synes vi er gode og positive udviklingstiltag, og et udtryk for optimisme hos lejerne. Og det er positivt i disse tider, hvor alt er gråt i gråt, og hvor der er langt imellem de gode nyheder.

Ligeledes har vi endnu ikke konstateret lejerestancer hos vores lejere som følge af de turbulente tider. Og vi har ikke haft henvendelser i den anledning. Det tillader vi os også at tolke positivt, og betragter det som et udtryk for at rigtig mange erhvervsdrivende fortsat driver en god og sund forretning, på trods af en række ugunstige forhold.

Det tidligere udmeldte resultat af primær drift før værdireguleringer i niveauet 34 mio. kr. fastholdes, og ligeledes fastholdes forventningerne til et før skat resultat i niveauet 142 mio. kr., som jf. børsmeddelelse nr. 9 er positivt påvirket af en samlet opskrivning af selskabets portefølje på 119,5 mio. kr. 

Forventningen til udlejningsgraden ved årets udgang blev som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 8 af 23. august hævet til niveauet 84% til 85%. Selskabet fastholder denne forventning. Ved offentliggørelsen af årsrapporten for 2021, meddelte selskabet at man forventede udlejningsgraden ved årets udgang ville blive realiseret i niveauet 83%.

 

Yderligere oplysninger:

Torben Schultz

Adm. direktør Tlf. 40 10 28 76

Vedhæftet fil



EN
27/10/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Fast Ejendom Danmark

 PRESS RELEASE

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling Den 24. april 2025 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Fast Ejendom Danmark A/S, CVR-nr. 28 50 09 71, hos Accura Advokatpartnerselskab, Alexandriagade 8, 2150 Nordhavn. Dagsorden Valg af dirigentBestyrelsens beretning for regnskabsåret 2024Fremlæggelse af årsrapport 2024 til godkendelse og forslag til resultatets anvendelseMeddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionenResultat af bestyrelsesevalueringPræsentation af og vejledende afstemning om vederlagsrapportenGodkendelse af vederlag til bestyrelsen for 2025.Valg af medlemmer til best...

 PRESS RELEASE

Delårsrapport for 1. kvartal 2025

Delårsrapport for 1. kvartal 2025 Resumé Lejeindtægter: 28,5 mio. kr. (1. kvartal 2024: 24,0 mio. kr.)Resultat af primær drift før værdiregulering: 18,3 mio. kr. (1. kvartal 2024: 12,8 mio. kr.)Finansieringsomkostninger: -7,3 mio. kr. (1. kvartal 2024: -11,6 mio. kr.)Resultat før skat 13,5 mio. kr.: (1. kvartal 2024: 3,8 mio. kr.)Pengestrøm fra driftsaktiviteten: +9,1 mio. kr. (1. kvartal 2024: 3,8 mio. kr.)Udlejningsgrad: 92,2% (88,4% 1. kvartal 2024; 91,0% ultimo 2024)Loan to Value (LtV): 46,2% (48,3% 1. kvartal 2024; 46,7% ultimo 2024)Indre værdi: 273,43 (ultimo 2024: 269,29)Selskabet f...

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ordinær generalforsamling – rettelse af oplyst ugedag.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling – rettelse af oplyst ugedag. I den pr. dags dato offentliggjorte indkaldelse til ordinær generalforsamling (børsmeddelelse nr. 2) er ugedag for afholdelse af årets generalforsamling fejlagtigt oplyst til onsdag den 24. april 2025 – den korrekte ugedag er imidlertid torsdag den 24. april 2025. Øvrige punkter i den tidligere offentliggjort indkaldelse er uændrede. Indkaldelse med korrekt ugedag er vedlagt denne meddelelse. Selskabet beklager fejlen. Brøndby, den 27. marts 2025 Med venlig hilsen Torben Schultz Adm. direktør For yderligere oplysnin...

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Fast Ejendom Danmark A/S til afholdelse onsdag den 24. april 2025 kl. 16:00 hos Accura Advokatpartnerselskab, Alexandriagade 8, 2150 Nordhavn, med følgende Dagsorden 1.   Valg af dirigent.2.   Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2024.3.   Fremlæggelse af årsrapport 2024 til godkendelse og forslag til resultatets anvendelse.Selskabets årsrapport for 2024 kan gennemses ved henvendelse på selskabets kontor og downloades fra . For regnskabsåret 2024 indstiller bestyrelsen et udbytte på 0 kr. pr. aktie. 4.   Meddelelse af decharge til bestyrels...

 PRESS RELEASE

Koncernårsrapport 2024

Koncernårsrapport 2024 Financial highlights Resultat af primær drift før værdiregulering 59,5 mio. kr., på niveau med udmelding (niveauet 59 mio. kr.).Årets resultat 62,1 mio. kr. (2023: 37,2 mio. kr.).Udlejningsgrad ultimo 2024 91% (87,5% primo 2024). Udmeldt forventning niveauet 92%.Lejeindtægter 102,2 mio. kr. (2023: 93,6 mio. kr.).Positiv værdiregulering 55,3 mio. kr. som følge af forbedret udlejningssituation og færdiggørelse af udviklingsejendom.Forøgelse af indre værdi pr. aktie 9,7%. Gennemsnit de seneste 5 år 12,9% pr. år.Selskabet forventer i 2025 et resultat af primær drift før ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch