FYNBK Fynske Bank

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Fynske Bank A/S

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Fynske Bank A/S

Selskabsmeddelelse nr. 2023/03

Fynske Bank A/S afholder ordinær generalforsamling onsdag den 22. marts 2023 kl. 16.30 i Borgerforeningen Svendborg Teater, Ramsherred 4, 5700 Svendborg.

Fuldstændig dagsorden i henhold til vedtægternes § 7:

1.     Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år

2.     Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse

3.     Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

4.     Præsentation af og vejledende afstemning om vederlagsrapporten

5.     Forslag fra repræsentantskab, bestyrelse og aktionærer

  1. Bestyrelsens forslag til ændring af bankens lønpolitik

Forslagets væsentligste punkter omfatter:

    1. Ajourføringen med baggrund i Finanstilsynet notat om god praksis vedrørende vederlagspolitik.
    2. Indgåelse af aftaler om fratrædelsesgodtgørelse
    3. Mulighed for, at bestyrelsen i særlige tilfælde kan afvige lønpolitikken.
  1. Repræsentantskabets forslag til vedtægtsændringer

Forslagets væsentligste punkter omfatter:

    1. Mulighed for at afholde generalforsamlinger fuldstændig elektronisk efter bestyrelsens beslutning
    2. § 14 i vedtægterne om afholdelse af aktionærmøder udgår

6.     Valg af medlemmer til repræsentantskabet.

Følgende opstiller til valget:

  • Læge Birgitte S. Lund, Tåsinge
  • Statsaut. revisor og partner Christian Kåre Jeppesen, Svendborg
  • Pædagogisk leder Erik Jorsal, Glamsbjerg
  • Kontorassistent Inga Pejstrup Madsen, Tåsinge
  • Direktør Kim Henning Hansen, Rudkøbing
  • Partner, reg. revisor Lilly Jeppesen, Svendborg
  • Arkitekt Michael Købmand Petersen, Svendborg
  • Adm. direktør, cand. Agro. H.D. Peter Cederfeld de Simonsen, Assens

7.     Valg af revision

Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young, Godkendt Revisionspartnerselskab i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaer.

8.     Eventuelt

Stemmerettigheder mv.

Indkaldelsen indeholdende dagsorden med de fuldstændige forslag med tilhørende dokumenter, herunder årsrapporten og vederlagsrapporten for 2022, samt det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen vil senest fra den 27. februar 2023 være tilgængelig på hjemmesiden:

Fynske Banks aktiekapital udgør nominelt kr. 75.810.000 fordelt på aktier á 10 kr. I overensstemmelse med vedtægternes § 9, stk. 4 giver hvert aktiebeløb på 10 kr. én stemme. Ingen aktionær kan dog for sit eget vedkommende afgive stemmer for mere end 20 % af bankens til enhver tid værende stemmeberettigede aktiekapital.

Stemmeretten samt retten til at deltage i generalforsamlingen afgøres på baggrund af de aktier, den enkelte aktionær besidder, som opgjort på registreringsdatoen den 15. marts 2023 kl. 23.59 på baggrund af notering af aktionærens aktionærforhold i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som banken har modtaget inden for samme frist med henblik på indførsel i ejerbogen.

Tilmelding og afgivelse af fuldmagt

Enhver aktionær, som er berettiget til at afgive stemme, kan tilmelde sig generalforsamlingen eller afgive fuldmagt ved at udfylde og underskrive blanket, som kan rekvireres på /gf eller ved henvendelse i enhver af bankens filialer.

Tilmelding eller fuldmagtsblanket til generalforsamlingen skal være Computershare A/S i hænde senest den 17. marts 2023 kl. 23.59 med brev til: Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby.

Tilmelding samt afgivelse af fuldmagt kan tillige ske på /gf senest den 17. marts 2023 kl. 23.59.

Til hver tilmeldt stemmeberettiget aktionær eller fuldmægtig udsendes pr. mail adgangskort, som skal medbringes til generalforsamlingen.

Ved indgangen til generalforsamlingen udleveres mod forevisning af adgangskort en stemmeseddel, hvorpå står anført, hvor mange stemmer, den stemmeberettigede disponerer over.

Såfremt man er rettidigt tilmeldt, men ikke har medbragt adgangskort til generalforsamlingen, udskrives adgangskort med stemmeseddel mod fremvisning af legitimation (kørekort, pas eller lignende) ved indgangen til generalforsamlingen.

Brevstemme

Aktionærerne kan – i stedet for at afgive deres stemme på selve generalforsamlingen – vælge at afgive brevstemme. Brevstemmeblanket kan rekvireres på .

Brevstemmeblanketten skal være Computershare A/S i hænde senest den 21. marts 2023 kl. 16.00 med brev til: Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby.

Afgivelse af brevstemme kan tillige ske på senest den 21. marts 2023 kl. 16.00.

Spørgsmål

Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til Fynske Bank, Centrumpladsen 19, 5700 Svendborg, på e-mail til    eller ved henvendelse til Ledelsessekretariatet på tlf.nr. 62 17 65 61.



Venlig hilsen

Fynske Bank A/S

 

Vedhæftet fil



EN
27/02/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Fynske Bank

 PRESS RELEASE

Ledelsesændring

Ledelsesændring I forbindelse med Fynske Banks generalforsamling den 23. marts 2026 afgik partner, advokat Henning P. Moritzen som bestyrelsesmedlem. I forlængelse af generalforsamlingen afholdtes repræsentantskabsmøde, hvor partner, advokat Merete Vangsøe Simonsen blev nyvalgt til bankens bestyrelse.   For yderligere information, kontakt venligst: Bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen på tlf. 40 80 28 90. Med venlig hilsen Fynske Bank A/S Attachment

 PRESS RELEASE

Forløb af ordinær generalforsamling mandag den 23. marts 2026

Forløb af ordinær generalforsamling mandag den 23. marts 2026 Fynske Bank A/S har i henhold til advisering afholdt ordinær generalforsamling den 23. marts 2026 i Odense Congress Center. Advokat Morten Maagaard Rasmussen blev af bestyrelsen udpeget som dirigent. Bestyrelsens beretning blev fremlagt og årsrapport for 2025 blev godkendt.Resultatdisponering, herunder at der udbetales udbytte på 4,3955 kr. pr. aktie for 2025, blev ligeledes godkendt. Bankens vederlagsrapport blev fremlagt og godkendt.Bestyrelsens forslag til ændret lønpolitik blev godkendtRepræsentantskabets indstilling til b...

 PRESS RELEASE

Fynske Bank A/S’s Market Maker-aftale ophører. Fynske Bank A/S indgår ...

Fynske Bank A/S’s Market Maker-aftale ophører. Fynske Bank A/S indgår ny Market Maker-aftale. Fynske Bank A/S meddeler herved, at selskabets Market maker-aftale med Spar Nord Bank A/S ophører med virkning fra 31. marts 2026. Spar Nord Bank A/S vil frem til ophørsdatoen fortsat stille købs- og salgspriser i Fynske Bank A/S’ aktie til rådighed i overensstemmelse med den gældende aftale. Fynske Bank A/S har indgået Market Maker-aftale med AL Sydbank A/S med virkning fra 1. april 2026. For yderligere information, kontakt venligst: Hans Erik Hansen, tlf. 26362073. Med venlig hilsen Fynske ...

 PRESS RELEASE

Mange nye kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank tilfredsstillende...

Mange nye kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank tilfredsstillende resultat Selskabsmeddelelse nr. 2026/02 Fynske Bank kommer ud af 2025 med et overskud på 126,6 millioner kroner før skat drevet af mange nye kunder, høj aktivitet og målrettede investeringer i flere medarbejdere, bedre rammer og ny teknologi. Resultatet giver et solidt afsæt for bankens Strategi 2030. Fynske Bank har med Strategi 2030 sat en klar og ambitiøs retning for bankens udvikling. Strategien skal sikre, at banken også fremover leverer personlig rådgivning og digitale løsninger, der imødekommer kundernes behov o...

 PRESS RELEASE

Fynske Bank A/S øger forventningerne til årets resultat for 2025 og ud...

Fynske Bank A/S øger forventningerne til årets resultat for 2025 og udmelder forventninger til 2026 Selskabsmeddelelse nr. 2026/01 Årets resultat 2025Fynske Bank hæver forventningerne for hele 2025 til et resultat før skat i niveauet 126-127 mio. kr. mod tidligere udmeldte forventninger om et resultat i intervallet 105-125 mio. kr. Fjerde kvartal har været kendetegnet ved forsat kundevækst, øget udlån, høj aktivitet samt positive kursreguleringer af bankens beholdning af værdipapirer. Forventninger til 2026For 2026 forventes et resultat før skat i intervallet 100-130 mio. kr. Forventnin...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch