FYNBK Fynske Bank

Rekordregnskab hos Fynske Bank

Rekordregnskab hos Fynske Bank

Selskabsmeddelelse nr. 2023/10

Fynske Bank kommer ud af årets første seks måneder med det bedste resultat i bankens historie. Det skyldes blandt andet en flot vækst i udlånet til såvel private kunder som erhvervskunder.

Fynske Bank kan i dag offentliggøre sit bedste halvårsregnskab nogensinde.



I årets første seks måneder har banken leveret et meget tilfredsstillende resultat før skat på 97,4 mio. kr. I samme periode sidste år lød resultatet på -5,5 mio. kr.



Flot vækst i udlånet

Det historiske resultat glæder naturligvis Fynske Banks adm. direktør, Henning Dam. Han hæfter sig dog i særdeleshed ved, at en del af væksten er drevet af en flot udvikling i bankens udlån, som er steget med 10 procent sammenlignet med sidste års halvårsregnskab.



”Vi har al mulig grund til at være stolte af den positive udvikling, som vi har været igennem, og ikke mindst det meget stærke resultat, vi står med i dag,” siger Henning Dam og fortsætter:



”Især glæder det mig, at Fynske Bank har kunnet realisere en flot vækst i vores udlån til såvel vores privatkunder som vores erhvervskunder på et tidspunkt, hvor boligmarkedet har været udfordret.” 

Positive kursreguleringer

Regnskabet er også positivt påvirket af de stigende markedsrenter og deraf stigende nettorenteindtægter. Fynske Banks likviditetsplacering i obligationer bidrager med renteindtægter på 35,2 mio. kr. mod 1,8 mio. kr. i første halvår i 2022. Dertil kommer kursreguleringer, der i første halvår i 2023 er en indtægt på 20,8 mio. kr. mod en udgift på 51,4 mio. kr. i samme periode sidste år.



”Generelt er det en normalisering og et sundhedstegn for økonomien, at det negative rentemiljø er afløst af et positivt. Samtidig har vi i årets første seks måneder oplevet, at markedsrenten har været stigende, og det påvirker vores renteindtægter. Renteindtægterne og vores relativt konservative likviditetsposition i obligationer er også væsentlige faktorer i regnskabet. Nu har vi betydelige renteindtægter og positive kursreguleringer på vores obligationsbeholdning. Det har tidligere kostet os relativt dyrt,” siger Henning Dam.



Vækst på agendaen

I halvårsregnskabet peger direktøren også på, at rekordresultatet er en realitet på trods af, at Fynske Bank samtidig har øget sine omkostninger til personale og administration med 9 procent.



”Vi tror på, at der er et spændende potentiale til at vækste Fynske Bank både med enkelte nye lokationer og ved at blive endnu bedre i vores eksisterende lokalområder, og vi har kapitalen til at gennemføre det. Vi er lige på trapperne med at kunne åbne vores nye filial i Aarhus, og vi kommer også til at løfte vores tilstedeværelse i Odense. Det kræver, at vi både bliver flere og mere specialiserede kolleger i banken, og derfor er vi i gang med at investere i vores organisation,” siger Henning Dam.

Samlet set betyder den positive udvikling i banken, at forventningerne til årets resultat i juli blev opjusteret til 155-180 mio. kr. før skat.

For yderligere information, kontakt venligst:

Adm. direktør Henning Dam, tlf. 2343 7425.



Med venlig hilsen

Fynske Bank A/S



Vedhæftede filer



EN
24/08/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Fynske Bank

 PRESS RELEASE

Ledelsesændring

Ledelsesændring I forbindelse med Fynske Banks generalforsamling den 23. marts 2026 afgik partner, advokat Henning P. Moritzen som bestyrelsesmedlem. I forlængelse af generalforsamlingen afholdtes repræsentantskabsmøde, hvor partner, advokat Merete Vangsøe Simonsen blev nyvalgt til bankens bestyrelse.   For yderligere information, kontakt venligst: Bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen på tlf. 40 80 28 90. Med venlig hilsen Fynske Bank A/S Attachment

 PRESS RELEASE

Forløb af ordinær generalforsamling mandag den 23. marts 2026

Forløb af ordinær generalforsamling mandag den 23. marts 2026 Fynske Bank A/S har i henhold til advisering afholdt ordinær generalforsamling den 23. marts 2026 i Odense Congress Center. Advokat Morten Maagaard Rasmussen blev af bestyrelsen udpeget som dirigent. Bestyrelsens beretning blev fremlagt og årsrapport for 2025 blev godkendt.Resultatdisponering, herunder at der udbetales udbytte på 4,3955 kr. pr. aktie for 2025, blev ligeledes godkendt. Bankens vederlagsrapport blev fremlagt og godkendt.Bestyrelsens forslag til ændret lønpolitik blev godkendtRepræsentantskabets indstilling til b...

 PRESS RELEASE

Fynske Bank A/S’s Market Maker-aftale ophører. Fynske Bank A/S indgår ...

Fynske Bank A/S’s Market Maker-aftale ophører. Fynske Bank A/S indgår ny Market Maker-aftale. Fynske Bank A/S meddeler herved, at selskabets Market maker-aftale med Spar Nord Bank A/S ophører med virkning fra 31. marts 2026. Spar Nord Bank A/S vil frem til ophørsdatoen fortsat stille købs- og salgspriser i Fynske Bank A/S’ aktie til rådighed i overensstemmelse med den gældende aftale. Fynske Bank A/S har indgået Market Maker-aftale med AL Sydbank A/S med virkning fra 1. april 2026. For yderligere information, kontakt venligst: Hans Erik Hansen, tlf. 26362073. Med venlig hilsen Fynske ...

 PRESS RELEASE

Mange nye kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank tilfredsstillende...

Mange nye kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank tilfredsstillende resultat Selskabsmeddelelse nr. 2026/02 Fynske Bank kommer ud af 2025 med et overskud på 126,6 millioner kroner før skat drevet af mange nye kunder, høj aktivitet og målrettede investeringer i flere medarbejdere, bedre rammer og ny teknologi. Resultatet giver et solidt afsæt for bankens Strategi 2030. Fynske Bank har med Strategi 2030 sat en klar og ambitiøs retning for bankens udvikling. Strategien skal sikre, at banken også fremover leverer personlig rådgivning og digitale løsninger, der imødekommer kundernes behov o...

 PRESS RELEASE

Fynske Bank A/S øger forventningerne til årets resultat for 2025 og ud...

Fynske Bank A/S øger forventningerne til årets resultat for 2025 og udmelder forventninger til 2026 Selskabsmeddelelse nr. 2026/01 Årets resultat 2025Fynske Bank hæver forventningerne for hele 2025 til et resultat før skat i niveauet 126-127 mio. kr. mod tidligere udmeldte forventninger om et resultat i intervallet 105-125 mio. kr. Fjerde kvartal har været kendetegnet ved forsat kundevækst, øget udlån, høj aktivitet samt positive kursreguleringer af bankens beholdning af værdipapirer. Forventninger til 2026For 2026 forventes et resultat før skat i intervallet 100-130 mio. kr. Forventnin...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch