GYLD A Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S Series A

Gyldendal omstrukturerer bogklubberne og forbedrer indtjeningen fra de fortsættende aktiviteter - forventningerne til 2022 nedjusteres på grund af engangsomkostninger

Gyldendal omstrukturerer bogklubberne og forbedrer indtjeningen fra de fortsættende aktiviteter - forventningerne til 2022 nedjusteres på grund af engangsomkostninger

SELSKABSMEDDELELSE nr. 9/2022

København, den 10. oktober 2022

Gyldendal A/S

Intern viden

 

Gyldendal tager nu de næste skridt i det skærpede fokus på kerneforretningen, som blev meddelt den 25. august, hvor salget af distributionsløsningen Publizon også blev annonceret, og som blev fulgt op med frasalget af streamingtjenesten Chapter den 30. september.

Bestyrelsen har i dag besluttet at omstrukturere de resterende distributionsaktiviteter i Gyldendal Forlag i form af bogklubberne. Samlet set medfører omstruktureringen en betydelig forbedring af den underliggende drift på ca. 40 mio. kr. på årsbasis. Dermed forventer Gyldendal nu for 2022 et positivt EBIT af de fortsættende aktiviteter på 20-30 mio. kr. mod tidligere -20 til -10 mio. kr. Engangsomkostninger til omstrukturering af bogklubber mv. betyder dog, at forventningerne til det samlede EBIT for 2022 sænkes til 35-45 mio. kr. mod tidligere 50-60 mio. kr.

Gyldendals bogklubber omdannes til en digital læseklub, hvor kunderne kan holde sig opdateret på litteraturnyheder og modtage gode tilbud. Gyldendal vil fortsat arbejde tæt sammen med forfatterne om at præsentere dem og deres værker for de mange trofaste læsere. Gyldendal vil i de kommende måneder desuden indgå i dialog med detailleddet om, hvordan bogsalget bedst fremmes i den nye sammenhæng.

Konstitueret administrerende direktør Hanne Salomonsen udtaler:

Gyldendals bogklubber har haft en stor historisk betydning, men de er ikke længere økonomisk bæredygtige. Med det nye læseklub-koncept samler vi kræfterne om at inspirere vores 80.000 medlemmer, profilere Gyldendals forfattere, og samtidig stimulere salget af bøger og lydbøger hos vores samarbejdspartnere. 

Samtidig glæder jeg mig over, at indtjeningen af den forsættende drift forbedres markant og gøres lønsom allerede i år. Med dagens beslutning frigør vi energi og ressourcer til at videreudvikle vores udgivelsesvirksomhed i årene, der kommer.”

Forandringen gennemføres ved årsskiftet og indebærer afvikling af de fysiske bogklubmagasiner, samt at Gyldendal ikke længere vil sælge direkte til kunden. Forandringerne medfører tilpasninger af Gyldendals organisation og en reduktion af den fremtidige omkostningsbase.

 

Gyldendal nedjusterer forventningerne til 2022

Gyldendal meddelte senest økonomiske forventninger til 2022 den 25. august 2022 ved selskabsmeddelelse nr. 6/2022. Disse forventninger var baseret på fortsættelse af den eksisterende aktivitetsportefølje. Gyldendal meddelte desuden, at yderligere strukturelle tilpasninger ville påvirke de økonomiske forventninger, og at Gyldendal ville kommunikere de økonomiske konsekvenser heraf i takt med, at de materialiseredes.



Ud over de omstruktureringer i bogklubberne, som er besluttet i dag, har Gyldendal siden den 25. august gennemført en række øvrige strukturelle ændringer. Der er skærpet fokus på kerneforretningen, der er gennemført omstruktureringer i ledelsen, og Publizon og Chapter er afhændet.

I forbindelse med afhændelsen af Chapter meddelte Gyldendal ved selskabsmeddelelse nr. 8/2022 den 30. september 2022, at de økonomiske forventninger for 2022 samlet var uændrede, men dagens tiltag medfører en ændring, og derfor justerer Gyldendal atter de økonomiske forventninger til 2022.

EBIT af fortsættende aktiviteter påvirkes positivt med en årlig effekt på ca. 40 mio. kr. af, at Chapter og bogklubberne ikke længere indgår heri.



Chapter og bogklubberne ændrer status fra fortsættende aktiviteter og kategoriseres nu som ophørende aktiviteter. De ophørende aktiviteter består i 2022 af ordbogsaktiviteter, Publizon, Chapter og bogklubberne. At Chapter og bogklubberne indgår i ophørende aktiviteter, medfører en nettoeffekt på EBIT af disse på -55 mio. kr., som er sammensat af en årlig driftseffekt på ca. -40 mio. kr. og omstruktureringsomkostninger på ca. 15 mio. kr.



De samlede økonomiske forventninger til 2022 er nu:

DKK mio.25. august10. oktober
   
Omsætning780-820760-790
EBIT fortsættende aktiviteter-20 til -1020-30
EBIT ophørende aktiviteter7015
EBIT total50-6035-45

 

København, den 10. oktober 2022

GYLDENDAL A/S

 

For yderligere information

Kommunikationschef Niels Overgaard, e-mail:

Vedhæftet fil



EN
10/10/2022

Underlying

Reports on Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S Series A

 PRESS RELEASE

Årsregnskabsmeddelelse 2025 – Strategien har medført resultatforbedrin...

Årsregnskabsmeddelelse 2025 – Strategien har medført resultatforbedringer ud over det forventede SELSKABSMEDDELELSE nr. 4/2026København, den 6. februar 2026Gyldendal A/S Bestyrelsen for Gyldendal har i dag godkendt årsrapporten for 2025. Omsætning og EBIT er på niveau med udmeldingen i selskabsmeddelelse nr. 1/2026 af 23. januar 2026. Adm. direktør Hanne Salomonsen udtaler: ”Igennem 2025 har vi kunnet konstatere, at vores strategi har medført resultatforbedringer ud over det forventede. Det er tilfredsstillende, at vi på den måde har styrket Gyldendals finansielle råderum og mulighede...

 PRESS RELEASE

Gyldendal offentliggør finansielle forventninger til 2026

Gyldendal offentliggør finansielle forventninger til 2026 SELSKABSMEDDELELSE nr. 3/2026København, den 6. februar 2026Gyldendal A/SIntern viden For 2026 har Gyldendal følgende finansielle forventninger: Omsætning DKK 810-850 mio.EBIT-margin 8% - 9%. De finansielle forventninger for 2026 er baseret på følgende forudsætninger: Øget omsætning og indtjening som følge af fuld årseffekt af virksomheder opkøbt i 2025Forventet vækst i forlagssegmentet som følge af generelt styrkede markedsbetingelserOpdaterede og revurderede afskrivningsprofiler Det indstilles, at der udbetales udbytte til...

 PRESS RELEASE

PRÆCISERING til selskabsmeddelelse nr. 1/2026 om Gyldendals opjusterin...

PRÆCISERING til selskabsmeddelelse nr. 1/2026 om Gyldendals opjustering af forventningerne til resultatet for 2025 SELSKABSMEDDELELSE nr. 2/2026København, den 23. januar 2026Gyldendal A/S I den netop udsendte selskabsmeddelelse nr. 1/2026 om opjustering af Gyldendals forventninger til resultatet for 2025 fremgik det ved en fejl, at opjusteringen primært skyldes forbedret omsætning og dækningsgrad inden for forlagsaktiviteterne i november og december 2026. Der er naturligvis tale om månederne november og december 2025. København, den 23. januar 2026GYLDENDAL A/S For yderligere informat...

 PRESS RELEASE

Gyldendal opjusterer forventningerne til resultatet for 2025

Gyldendal opjusterer forventningerne til resultatet for 2025 SELSKABSMEDDELELSE nr. 1/2026Gyldendal A/S Intern viden Gyldendal opjusterer forventningerne Gyldendal A/S (”Gyldendal”) opjusterer sine forventninger til driftsresultatet (EBIT) for 2025, som nu forventes realiseret i størrelsesordenen 62 mio. kr. Den senest udmeldte forventning lød på et driftsresultat mellem 45 og 55 mio. kr. Omsætningen for året forventes at lande tæt på 799 mio. kr. og dermed inden for det tidligere udmeldte niveau på 760-800 mio. kr. Opjusteringen skyldes primært en forbedret omsætning og dækningsgrad i ...

 PRESS RELEASE

Indstilling af ny formand til Gyldendals bestyrelse

Indstilling af ny formand til Gyldendals bestyrelse SELSKABSMEDDELELSE nr. 9/2025København, den 22. december 2025Gyldendal A/S Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 6 af 12. november 2025 udtræder bestyrelsesformand Gregers Wedell-Wedellsborg af Gyldendals bestyrelse i forbindelse med generalforsamlingen i april 2026. Bestyrelsen har besluttet at indstille til den kommende bestyrelse, at nuværende medlem af bestyrelsen Sidsel Marie Kristensen vælges som formand for Gyldendals bestyrelse efter generalforsamlingen. Sidsel er administrerende direktør i LEGO Fonden og direktør i LEGO Foundation...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch