GYLD A Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S Series A

Hanne Salomonsen udnævnes til administrerende direktør for Gyldendal

Hanne Salomonsen udnævnes til administrerende direktør for Gyldendal

SELSKABSMEDDELELSE nr. 10/2022

København, den 26. oktober 2022

Gyldendal A/S

Intern viden



Gyldendals bestyrelse har i dag udnævnt Hanne Salomonsen som administrerende direktør for Gyldendal A/S. Den hidtidige direktør for Gyldendal Uddannelse har varetaget stillingen som konstitueret administrerende direktør siden 1. september i år, hvor bestyrelsen valgte at opsige samarbejdet med Morten Hesseldahl.

Bestyrelsesformand i Gyldendal A/S, Poul Erik Tøjner, udtaler om valget af Hanne Salomonsen:

”Det er en stor glæde for bestyrelsen, at Hanne Salomonsen har sagt ja til at overtage stillingen som administrerende direktør for Gyldendal. Hanne Salomonsen har, i det lange perspektiv, været den absolutte nøgleperson i udviklingen af Gyldendals meget markante uddannelsesforretning – i det kortere perspektiv har hun, sammen med CFO Peter Normann, ryddet op i en del af Gyldendals aktiviteter med stort overblik og indsigt i forlagets bærende værdier. Hanne Salomonsen er vellidt i virksomheden, hun kender den på kryds og tværs gennem mange år og er således det oplagte valg i en situation, hvor Gyldendal ønsker at udvikle forlagsforretningen med et øget fokus både på kvalitet og på kommerciel bæredygtighed. Hanne Salomonsen har en stor kærlighed til litteratur og en selvfølgelig sans for den dannelsesmæssige og uddannelsesmæssige opgave, der også er Gyldendals - og vi er overbevist om, at hendes indsats fremover vil komme både forlagets forfattere og forlagets position i markedet til gode.”

Den nyudnævnte administrerende direktør Hanne Salomonsen udtaler:

”Det er en ære og et privilegium at blive betroet opgaven med at forvalte Gyldendals arv. I en tid præget af uforudsigelighed og store forandringer er der brug for netop det, som litteratur og læremidler kan tilbyde: Nye perspektiver, viden, fordybelse og dannelse. Jeg tror derfor fuldt og fast på, at Gyldendal også i fremtiden har en vigtig rolle at spille i det danske samfund.”

Hun understreger, at det strategiske fokus på kerneforretningen, som blev annonceret i selskabsmeddelelse nr. 6/2022 af 25. august 2022, vil fortsætte den kommende tid.

”Første skridt er at få økonomien tilbage på sporet, så vi skaber det nødvendige finansielle råderum til at kunne gribe relevante muligheder, der måtte byde sig. Vi skal derfor i første omgang styrke vores kerneforretning yderligere ved at lægge vores energi og udviklingskræfter der. Vi ønsker en generel fokusering af forlagets aktiviteter, så vi gør det, vi er bedst til: At udgive litteratur og læremidler af høj kvalitet og få det ud at leve på markederne.”



Direktionen i Gyldendal A/S udgøres herefter fortsat af administrerende direktør Hanne Salomonsen og finansdirektør (CFO) Peter Normann.



København, den 26. oktober 2022

GYLDENDAL A/S

Bestyrelsen



Bestyrelsesformand Poul Erik Tøjner kan kontaktes på mail  med Cc. til Louisianas pressechef, Jan Hybertz Gøricke,

Adm. direktør Hanne Salomonsen kan kontaktes via kommunikationschef Niels Overgaard på mail 

Vedhæftet fil



EN
26/10/2022

Underlying

Reports on Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S Series A

 PRESS RELEASE

Årsregnskabsmeddelelse 2025 – Strategien har medført resultatforbedrin...

Årsregnskabsmeddelelse 2025 – Strategien har medført resultatforbedringer ud over det forventede SELSKABSMEDDELELSE nr. 4/2026København, den 6. februar 2026Gyldendal A/S Bestyrelsen for Gyldendal har i dag godkendt årsrapporten for 2025. Omsætning og EBIT er på niveau med udmeldingen i selskabsmeddelelse nr. 1/2026 af 23. januar 2026. Adm. direktør Hanne Salomonsen udtaler: ”Igennem 2025 har vi kunnet konstatere, at vores strategi har medført resultatforbedringer ud over det forventede. Det er tilfredsstillende, at vi på den måde har styrket Gyldendals finansielle råderum og mulighede...

 PRESS RELEASE

Gyldendal offentliggør finansielle forventninger til 2026

Gyldendal offentliggør finansielle forventninger til 2026 SELSKABSMEDDELELSE nr. 3/2026København, den 6. februar 2026Gyldendal A/SIntern viden For 2026 har Gyldendal følgende finansielle forventninger: Omsætning DKK 810-850 mio.EBIT-margin 8% - 9%. De finansielle forventninger for 2026 er baseret på følgende forudsætninger: Øget omsætning og indtjening som følge af fuld årseffekt af virksomheder opkøbt i 2025Forventet vækst i forlagssegmentet som følge af generelt styrkede markedsbetingelserOpdaterede og revurderede afskrivningsprofiler Det indstilles, at der udbetales udbytte til...

 PRESS RELEASE

PRÆCISERING til selskabsmeddelelse nr. 1/2026 om Gyldendals opjusterin...

PRÆCISERING til selskabsmeddelelse nr. 1/2026 om Gyldendals opjustering af forventningerne til resultatet for 2025 SELSKABSMEDDELELSE nr. 2/2026København, den 23. januar 2026Gyldendal A/S I den netop udsendte selskabsmeddelelse nr. 1/2026 om opjustering af Gyldendals forventninger til resultatet for 2025 fremgik det ved en fejl, at opjusteringen primært skyldes forbedret omsætning og dækningsgrad inden for forlagsaktiviteterne i november og december 2026. Der er naturligvis tale om månederne november og december 2025. København, den 23. januar 2026GYLDENDAL A/S For yderligere informat...

 PRESS RELEASE

Gyldendal opjusterer forventningerne til resultatet for 2025

Gyldendal opjusterer forventningerne til resultatet for 2025 SELSKABSMEDDELELSE nr. 1/2026Gyldendal A/S Intern viden Gyldendal opjusterer forventningerne Gyldendal A/S (”Gyldendal”) opjusterer sine forventninger til driftsresultatet (EBIT) for 2025, som nu forventes realiseret i størrelsesordenen 62 mio. kr. Den senest udmeldte forventning lød på et driftsresultat mellem 45 og 55 mio. kr. Omsætningen for året forventes at lande tæt på 799 mio. kr. og dermed inden for det tidligere udmeldte niveau på 760-800 mio. kr. Opjusteringen skyldes primært en forbedret omsætning og dækningsgrad i ...

 PRESS RELEASE

Indstilling af ny formand til Gyldendals bestyrelse

Indstilling af ny formand til Gyldendals bestyrelse SELSKABSMEDDELELSE nr. 9/2025København, den 22. december 2025Gyldendal A/S Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 6 af 12. november 2025 udtræder bestyrelsesformand Gregers Wedell-Wedellsborg af Gyldendals bestyrelse i forbindelse med generalforsamlingen i april 2026. Bestyrelsen har besluttet at indstille til den kommende bestyrelse, at nuværende medlem af bestyrelsen Sidsel Marie Kristensen vælges som formand for Gyldendals bestyrelse efter generalforsamlingen. Sidsel er administrerende direktør i LEGO Fonden og direktør i LEGO Foundation...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch