HARB B Harboes Bryggeri A/S Series B

Periodemeddelelse for 3. kvartal 2024/25 - Forventningerne til året justeres

Periodemeddelelse for 3. kvartal 2024/25 - Forventningerne til året justeres

FORTSAT OMSÆTNINGSVÆKST MEN LAVERE INDTJENINGSMARGINER SOM FØLGE AF HØJERE OMKOSTNINGER TIL PRODUKTION, SALG OG DISTRIBUTION. FORVENTNINGERNE TIL HELE ÅRET JUSTERES

CFO SIMON ANDERSSON:

”Harboe fortsatte væksten i 3. kvartal, men indtjeningen var ikke tilfredsstillende, og både EBITDA og indtjeningsmarginen var under pres. Udviklingen skyldes primært højere produktionsomkostninger blandt andet som følge af indkøring af den nye produktionslinje samt desuden øgede salgs- og distributionsomkostninger.

Vi hæfter os dog ved, at både volumen og omsætning i Beverage samlet set er på niveau med sidste år drevet af vækst i både Danmark og Eksport, som udligner effekten af vores fortsatte aktive fravalg af ikke-profitable kundekontrakter i Tyskland. Vi arbejder fokuseret på at tilpasse omkostningsstrukturen med fokus på værdi frem for volumen, men vi har ikke set den fulde effekt af denne indsats endnu, og det påvirker indtjeningen i regnskabsperioden.

Vores EBITDA-margin i 3. kvartal blev på 6,8%, hvilket er lavere end forventet og under vores finansielle målsætning, og vi vil intensivere indsatsen for at tilpasse omkostninger og styrke effektiviteten yderligere.

På basis af resultaterne i 3. kvartal og en udfordrende start på 4. kvartal justerer vi vores forventninger til årets resultat. Vi forventer således for hele året at realisere et EBITDA i niveauet 140-150 mio.kr. og resultat før skat på 50-60 mio.kr. mod de senest offentliggjorte forventninger fra 18. december 2024 om et EBITDA på 160-180 mio. kr. og et resultat før skat på 70-90 mio. kr.

Vi vurderer, at de aktuelle udfordringer alene er af midlertidig karakter og således ikke påvirker vores langsigtede mål og forventninger.”



CEO SØREN MALLING:

”Udviklingen i årets 3. kvartal viser sårbarheden i vores lave indtjeningsmarginer, hvor udviklingen i salgspriser og afsætning ikke har kunnet modsvare de stigende omkostninger. Det betyder, at vores positive momentum i 1. halvår ikke har kunnet fastholdes, og vi forventer fortsat høje omkostninger og dermed pres på indtjeningen i 4. kvartal.

Konkurrencemæssigt er vi fortsat tilfredse med den positive udvikling i markedsandele i Danmark, og vi fortsætter vores fokus på lancering af nye produkter. Samtidig arbejder vi fokuseret på at udvide distributionsgraden på alle fokusmarkederne, som udvikler sig positivt og med god respons fra vores kunder i hele verden.

Vores nye produktionslinje i Skælskør er blevet implementeret og taget i brug, og omkostningerne i forbindelse hermed påvirker indtjeningen i regnskabsåret. Vi forventer dog, at investeringen og de optimeringer, vi har implementeret i produktion og supply chain i samme forbindelse, over de kommende år vil sikre forbedret effektivitet, reducerede omkostninger og en styrket konkurrenceevne.”

FOR YDERLIGERE INFORMATION

CFO Simon Andersson

Telefon: 58 16 88 88

Vedhæftet fil



EN
27/03/2025

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Harboes Bryggeri A/S Series B

Harboes Bryggeri: 1 director

A director at Harboes Bryggeri maiden bought 5,600 shares at 134.200DKK and the significance rating of the trade was 60/100. Is that information sufficient for you to make an investment decision? This report gives details of those trades and adds context and analysis to them such that you can judge whether these trading decisions are ones worth following. Included in the report is a detailed share price chart which plots discretionary trades by all the company's directors over the last two yea...

 PRESS RELEASE

Harboes Bryggeri A/S - Meddelelse om ledende medarbejders transaktione...

Harboes Bryggeri A/S - Meddelelse om ledende medarbejders transaktioner Ledende medarbejders transaktioner med Harboe-aktier Indberetning i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 19, stk. 1, litra a, af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med Harboe-aktier: Transaktionen vedr. Bestyrelsesformand Martin Lavesens køb af 5.600 stk. aktier. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Harboes Bryggeri A/S - Meddelelse om ledende medarbejders transaktione...

Harboes Bryggeri A/S - Meddelelse om ledende medarbejders transaktioner Ledende medarbejders transaktioner med Harboe-aktier Indberetning i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 19, stk. 1, litra a, af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med Harboe-aktier: Transaktionen vedr. CFO Simon Anderssons køb af 5.482 stk. aktier. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2025/26

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2025/26 VÆKST I DANMARK OG SALGET AF EGNE BRANDS ØGET I BEVERAGE - FORVENTNINGERNE TIL HELE ÅRET FASTHOLDES CFO SIMON ANDERSSON: "Harboe har i 1. kvartal oplevet et forventet fald i omsætningen på 8%. Faldet skyldes primært et fravalg af en større volumen med lav indtjening på det tyske marked. Dette er en del af en målrettet indsats for at fokusere på egne brands og styrke lønsomheden i mere profitable segmenter. Vi hæfter os dog også ved, at andelen af volumen i Beverage, som er solgt under egne brands, er steget med 6%, og omsætningen i dette segment er...

 PRESS RELEASE

Bestyrelsen i Harboes Bryggeri A/S

Bestyrelsen i Harboes Bryggeri A/S I forlængelse af den ordinære generalforsamling afholdt i Harboes Bryggeri A/S den 28. august 2025 blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen konstituerede sig i henhold til vedhæftede. Bestyrelsesformand Martin Lavesen udtaler i forbindelse med bestyrelsens konstituering:”Jeg ser frem til det kommende års arbejde i Harboes bestyrelse, som repræsenterer en bred vifte af kommercielle og faglige kompetencer samt brancherelevant international erfaring. Med Vibeke Harboe Malling som nyt menigt bestyrelsesmedlem sikrer vi også videreførelsen...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch