HARB B Harboes Bryggeri A/S Series B

Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25

Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25

Fremgang med de strategiske prioriteter og resultater i tråd med de senest udmeldte forventninger

  • Nettoomsætningen blev i 2024/25 på 1.823 mio. kr., hvilket var på niveau med sidste år.
  • EBITDA udgjorde 142 mio. kr. mod 158 mio. kr. sidste regnskabsår. Udviklingen skyldes primært højere omkostninger til salg, distribution og produktion. EBITDA-marginen blev på 7,8%.
  • Harboe havde i årets første tre kvartaler en positiv udvikling i EBITDA, mens 4. kvartal var påvirket af lavere volumen i Beverage som følge af fravalg af private label aftaler i Tyskland samt højere omkostninger.
  • Resultat før skat blev et overskud på 56 mio. kr., hvilket svarer til de senest udmeldte forventninger i intervallet 50 - 60 mio. kr.
  • Årets resultat efter skat blev 47 mio. kr.
  • Pengestrømme fra driften blev positive med 86 mio. kr.
  • Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen den 28. august 2025, at der udbetales udbytte på 2,00 kr. pr. aktie for regnskabsåret 2024/25.

Forventninger til 2025/26

Som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 12 udsendt den 28. april 2025 forventer Harboe i 2025/26 et EBITDA i niveauet 130-160 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 30-60 mio. kr. Forudsætningerne er nærmere beskrevet i årsrapporten for 2024/25.

Harboes CEO Søren Malling udtaler i forbindelse med årsrapporten:

”Selvom årets resultater ikke nåede det niveau, vi forventede ved regnskabsårets start, er vi tilfredse med mange af de fremskridt, vi har nået i forhold til vores strategiske prioriteter.

Vi ser, at investeringerne i vores egne brands virker efter hensigten og understøtter både vækst og indtjeningsmarginer. Derfor har vi også været afklarede i vores prioriteringer på det tyske marked, hvor vi i årets løb har fravalgt private label forretning, der ikke kunne levere tilfredsstillende indtjening. På den korte bane påvirker det vores volumen negativt – men vores samlede indtje­ningsmargin stiger som følge heraf, og når vi har fået tilpasset vores omkostninger og organisatori­ske set-up til det ændrede fokus, reducerer vi også den følsomhed yderligere, som de lave marginer har udsat vores resultater for over de seneste år.”

Formand for bestyrelsen Martin Lavesen udtaler videre:

”Vi har opnået meget i det forløbne år med et stærkt fokus på strategiske initiativer. Vi er således godt på vej mod et nyt og mere solidt niveau for både vækst og indtjening i tråd med vores strategi. Vi ønsker at forblive effektive og relevante i et meget konkurrencepræget marked, og vi har igangsat en række projekter, som skal skabe grundlag for den forventede salgs­vækst og samtidig styrke vores processer og effektivitet. Disse tiltag vil sikre reducerede omkostninger og styrket konkurrenceevne over de kommende år.

Det er vores ledelsesteam, der står i spidsen for at drive de strategiske prioriteter i det daglige, og bestyrelsen anerkender den store indsats, de har leveret i årets løb. En særlig tak til vores CPO, Vibeke Harboe Malling, som fratræder sin stilling pr. 31. juli 2025.

Det glæder os, at Vibeke i stedet stiller op til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling i august. Som medlem af 6. generation af Harboe-familien er Vibeke Harboe Malling en stærk repræsentant for familiens værdier og ønsker for fremtiden. Samtidig medbringer hun en betydelig erfaring fra sit virke som CPO i Harboe, hvor hun har ydet et betydeligt bidrag i udarbejdelsen og udrulningen af koncernens strategi som medlem af den øverste daglige ledelse. Hun har desuden stået i spidsen for at opbygge en stærk HR-organisation og sammen med sit team etableret en solid platform for det strategiske HR-arbejde med høj medarbejdertilfredshed og forankring af koncernens værdier i hele koncernen. Vibeke Harboe Malling har tidligere været medlem af bestyrelsen i Harboes Bryggeri fra 1996- 2008, og med sin genindtræden som menigt medlem vil hun kunne fortsætte med yde et vigtigt bidrag til koncernens strategiske udvikling”.

Bestyrelsen vil efter generalforsamlingen bestå af seks medlemmer, hvoraf 50% er uafhængige og med en uafhængig formand.

For yderligere information

Simon Andersson

CFO

E-mail:

Vedhæftede filer



EN
26/06/2025

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Harboes Bryggeri A/S Series B

 PRESS RELEASE

Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25

Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25 Fremgang med de strategiske prioriteter og resultater i tråd med de senest udmeldte forventninger Nettoomsætningen blev i 2024/25 på 1.823 mio. kr., hvilket var på niveau med sidste år.EBITDA udgjorde 142 mio. kr. mod 158 mio. kr. sidste regnskabsår. Udviklingen skyldes primært højere omkostninger til salg, distribution og produktion. EBITDA-marginen blev på 7,8%.Harboe havde i årets første tre kvartaler en positiv udvikling i EBITDA, mens 4. kvartal var påvirket af lavere volumen i Beverage som følge af fravalg af private label aftaler i Tyskl...

 PRESS RELEASE

Annual Report for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25

Annual Report for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25 Progress with strategic priorities and results in line with the latest published expectations Net revenue in 2024/25 totalled mDKK 1,823 which was at the same level as last year.EBITDA totalled mDKK 142 in 2024/25 compared to mDKK 158 last year. This development was mainly due to higher costs for sales, distribution and production. The EBITDA margin was 7.8%.In the first three quarters of the year, Harboe saw positive development in EBITDA, while lower volumes in Beverage impacted Q4 due to the decision to opt out of private label contracts ...

 PRESS RELEASE

Meddelelse om ordinær generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S

Meddelelse om ordinær generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S Generalforsamlingen afholdes torsdag, 28. august 2025 hos Harboes Bryggeri A/S, Spegerborgvej 34, 4230 Skælskør. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Notice of annual general meeting in Harboes Bryggeri A/S

Notice of annual general meeting in Harboes Bryggeri A/S The general meeting will take place Thursday, 28 August 2025 at Harboes Bryggeri A/S, Spegerborgvej 34, 4230 Skælskør, Denmark. Attachment

 PRESS RELEASE

Offentliggørelse af forventninger til regnskabsåret 2025/2026

Offentliggørelse af forventninger til regnskabsåret 2025/2026 Harboes Bryggeri A/S forventer i regnskabsåret 2025/2026: EBITDA 130 - 160 mio. DKKResultat før skat 30 - 60 mio. DKK Se nærmere i vedhæftede meddelelse. Vedhæftet fil

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch