JUTBK Jutlander Bank

Indfrielse af supplerende kapital

Indfrielse af supplerende kapital

 Jutlander Bank A/S udstedte den 14. december 2015 kapitalbeviser i form af supplerende kapital for nominelt 200.000.000 kr. med Nykredit Bank A/S som arrangør.

Kapitalbeviserne forfalder til fuld indfrielse til kurs pari (100) den 14. december 2025, dog kan banken – under forudsætning af Finanstilsynets tilladelse – helt eller delvist indfri kapitalbeviserne til kurs pari (100) fra den 14. december 2020.

Som led i bankens løbende kapitalplanlægning har banken søgt og opnået Finanstilsynets tilladelse til at indfri hele den supplerende kapital på nominelt 200.000.000 kr. Indfrielsen vil derfor blive gennemført den 14. december 2020.

Indfrielsen vil betyde en årlig rentebesparelse på ca. 11 mio. kr. for banken.

Indfrielsen vil tillige betyde, at bankens kapitalprocent, der pr. 30. september 2020 udgør 20,5 før indregning af periodens resultat, reduceres med ca. 1,5 procentpoint til 19,0 svarende til en kapitalmæssig overdækning på 917 mio. kr. Målt i forhold til bankens krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP) på 14,0 pct. vil der være en overdækning på 5,6 procentpoint svarende til 753 mio. kr.

Såfremt bankens resultat for årets første ni måneder var indregnet i kapitalgrundlaget pr. 30. september 2020 ville kapitalprocenten og NEP-procenten kunne løftes med ca. 1,0 procentpoint.

Banken vil således fortsat have solide kapital- og NEP-forhold efter indfrielsen af den supplerende kapital.

Indfrielsen ændrer ikke ved bankens forventninger om, at resultatet før skat for 2020 vil ligge i niveauet 200-235 mio. kr.

Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til undertegnede på telefon 9657 5800.



Med venlig hilsen

Jutlander Bank A/S

Per Sønderup

ordførende direktør



Vedhæftet fil

EN
09/11/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Jutlander Bank

 PRESS RELEASE

Finanstilsynet har godkendt fusionen af Jutlander Bank A/S og Sparekas...

Finanstilsynet har godkendt fusionen af Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel  I forlængelse af selskabsmeddelelser nr. 6/2021, 8/2021, 10/2021 og 11/2021 oplyses det, at Finanstilsynet dags dato i henhold til lov om finansiel virksomhed § 204 har meddelt tilladelse til fusionen mellem Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel. Betingelserne for fusionens gennemførelse er dermed opfyldt, og Erhvervsstyrelsen har bekræftet, at de er i gang med at registrere fusionen. Det fusionerede pengeinstitut vil være en garantsparekasse under navnet Sparekassen Danmar...

 PRESS RELEASE

Fusion mellem Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel vedtaget af...

Fusion mellem Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel vedtaget af repræsentantskabet i Sparekassen Vendsyssel I forlængelse af selskabsmeddelelser nr. 6/2021, 8/2021 og 10/2021 oplyses det, at Sparekassen Vendsyssel i dag, tirsdag den 31. august 2021, har afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor fusionen mellem Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel blev vedtaget. Eneste udestående betingelse for fusionens gennemførelse er herefter, at Finanstilsynet meddeler tilladelse til fusionen i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed. Dette forventes at ske i m...

 PRESS RELEASE

Meget tilfredsstillende 1. halvår for Jutlander Bank

Meget tilfredsstillende 1. halvår for Jutlander Bank Jf. vedhæftede filer. Vedhæftede filer

 PRESS RELEASE

Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel har modtaget godkendelse ...

Jutlander Bank A/S og Sparekassen Vendsyssel har modtaget godkendelse til fusion fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen    I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 6/2021, hvori det blev offentliggjort, at Jutlander Bank A/S (”Jutlander Bank”) og Sparekassen Vendsyssel ønsker at fusionere, meddeles det hermed, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt den ønskede fusion, hvilket er en af betingelserne for fusionens gennemførelse. Fusionens gennemførelse er fortsat betinget af, at Finanstilsynet i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed meddeler tilladelse til...

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jutlander Bank A/S

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jutlander Bank A/S Jf. vedhæftede fil. Vedhæftet fil

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch