JYSK Jyske Bank A/S

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S

Jyske Bank A/S afholder ekstraordinær generalforsamling mandag, den 22. august 2022, kl. 10.00 på adressen Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg, med følgende

DAGSORDEN

Forslag fremsat af bestyrelsen:

a.Bankens aktiekapital nedsættes med nom. 47.279.050 kr., svarende til 4.727.905 stk. aktier á nominelt 10 kr. fra nom. 690.000.000 kr. til nom. 642.720.950 kr. Under henvisning til Selskabslovens § 188, stk. 1 oply- ses det, at kapitalnedsættelsen sker ved annullation af tidligere erhvervede egne aktier, som er erhvervet af banken i henhold til bemyndigelse fra generalforsamlingen. Kapitalnedsættelsen anvendes således til udbetaling til kapitalejerne.



Hvis forslaget godkendes, bliver bankens beholdning af egne aktier nedsat med 4.727.905 stk. aktier á nom. 10 kr. Disse aktier er tilbagekøbt for et samlet beløb på 1.699.780.525 kr., hvilket betyder, at der ud- over den nominelle kapitalnedsættelse er udbetalt i alt 1.652.501.475 kr. til kapitalejerne ved tilbagekø- bene. Kapitalnedsættelsen sker således til overkurs, idet den sker til kurs 359,52 for hver aktie a nom. 10 kr., svarende til den gennemsnitlige kurs, som aktierne er tilbagekøbt for.



Som konsekvens heraf foreslås følgende vedtægtsændring:

§ 2 ændres således, at bankens aktiekapital fremover udgør nom. kr. 642.720.950 fordelt på 64.272.095 stk. aktier.



b.Eventuelt.

Henvisning til Jyske Banks hjemmeside for yderligere oplysninger

Hvor der i indkaldelsen henvises til bankens hjemmeside for yderligere informationer, kan dette link benyttes: /ir/generalforsamlinger.

Særlige vedtagelseskrav

Vedtagelsen på den ekstraordinære generalforsamling af forslag til ændring af bankens vedtægter (dagsorde- nens punkt a) kræver, at mindst 90% af aktiekapitalen er repræsenteret på den ekstraordinære generalforsamling med stemmeret, og forslaget vedtages med såvel ¾ af de afgivne stemmer som ¾ af den på generalforsamlin- gen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf. vedtægternes § 12. Hvis der på den ekstraordinære ge- neralforsamling ikke er repræsenteret mindst 90% af aktiekapitalen med stemmeret, men forslaget dog opnår såvel ¾ af de afgivne stemmer som ¾ af den på den ekstraordinære generalforsamling repræsenterede stem- meberettigede aktiekapital, kan forslaget vedtages på en ny generalforsamling med den nævnte kvalificerede majoritet uden hensyn til, hvor stor en del af aktiekapitalen der er repræsenteret.

Aktiekapitalens størrelse, aktionærernes stemmeret og registreringsdato

Jyske Banks aktiekapital udgør kr. 690.000.000 fordelt på aktier á nominelt kr. 10. Hvert aktiebeløb på kr. 10 giver 1 stemme. 4.000 stemmer er dog det højeste antal stemmer, nogen aktionær kan afgive på egne vegne. Stem- meret kan kun udøves af aktionærer eller disses fuldmægtige. For at kunne udøve stemmeretten på en aktie, skal aktien senest på registreringsdatoen, som er den 15. august 2022, være noteret på navn i bankens ejerbog, eller adkomsten til aktien skal inden for samme tidsfrist være anmeldt og dokumenteret over for banken.

Fuldmagt og brevstemme

Aktionærer kan fra den 28. juli til og med den 18. august 2022 afgive instruktionsfuldmagt, fuldmagt til bankens bestyrelse eller til tredjemand enten elektronisk eller ved brug af blanket.

Aktionærer kan møde og afgive stemme på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

Aktionærer kan endvidere fra den 28. juli til den 19. august 2022, kl. 10.00, afgive brevstemme enten elektronisk eller ved brug af blanket.

Afgivelse af elektronisk fuldmagt eller brevstemme kan ske på InvestorPortalen via bankens hjemmeside. Blanket til brug for afgivelse af fuldmagt eller brevstemme kan enten rekvireres i en af bankens afdelinger eller hentes på bankens hjemmeside. Såfremt blanketten anvendes, kan den udfyldte og underskrevne blanket sendes pr. post til Euronext Securities (VP Investor Services A/S) på adressen Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København K, eller pr. e-mail til . Blanketten skal være Euronext Securities (VP Investor Services A/S) i hænde inden ovennævnte fristers udløb, ligesom afgivelse af elektronisk fuldmagt eller brevstemme skal være sket inden for samme frister.

Kontoførende pengeinstitut

Jyske Banks aktionærer kan vælge Jyske Bank A/S som kontoførende institut med henblik på at få udøvet de fi- nansielle rettigheder gennem Jyske Bank A/S.

Spørgsmål fra aktionærer

Aktionærer kan skriftligt stille spørgsmål om dagsordenens punkter eller til bankens stilling i øvrigt. Spørgsmål sendes til Jyske Bank A/S, Juridisk afdeling, Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg, eller på mail til Juridisk@jyske- bank.dk. Spørgsmål og svar vil blive præsenteret på generalforsamlingen. På generalforsamlingen vil ledelsen li- geledes besvare spørgsmål fra aktionærerne om forhold af betydning for bankens stilling samt spørgsmål til be- handling på generalforsamlingen.

Yderligere oplysninger

Følgende dokumenter og information kan fra den 28. juli hentes på bankens hjemmeside eller rekvireres i bankens afdelinger:

  1. Indkaldelsen.
  2. Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.
  3. Dagsordenen og de fuldstændige forslag.
  4. De formularer, der skal anvendes ved afgivelse af fuldmagt og brevstemme.

Adgangskort

Aktionærer, der ønsker at deltage i og afgive deres stemme på generalforsamlingen, skal have et adgangskort. Adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles på InvestorPortalen via bankens hjemmeside eller i bankens afdelinger fra den 28. juli, og skal være bestilt senest torsdag den 18. august 2022.

Jyske Bank vil som tidligere år sende adgangskort ud via e-mail. Dette kræver dog – hvis ikke du allerede har regi- streret din e-mailadresse på InvestorPortalen – at denne registreres, når du bestiller adgangskortet. Efter tilmel- ding vil du modtage et elektronisk adgangskort, som du blot kan vise på din smartphone eller tablet, når du møder op til generalforsamlingen. Medmindre du har afgivet fuldmagt, vil du ved fremvisning af adgangskortet få udleve- ret din stemmeseddel. Du skal være opmærksom på, at såfremt du ved bestilling af adgangskort ikke vælger at modtage dette via e-mail, vil du i stedet skulle afhente dit adgangskort ved indgangen til generalforsamlingen. For at kunne få adgangskortet udleveret, kræver det fremvisning af gyldig legitimation.

For god ordens skyld henledes opmærksomheden på, at der ikke kan påregnes noget traktement i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling.

Silkeborg, den 18. juli 2022

Bestyrelsen

Vedhæftet fil



EN
18/07/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Jyske Bank A/S

 PRESS RELEASE

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 25 2025

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 25 2025 Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med den 26. februar 2025 til senest den 30. januar 2026. I denne periode vil Jyske Bank erhverve egne aktier til en maksimal værdi af 2,25 mia. kroner i et aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 3/2025 af 26. februar 2025. Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til EU-Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014, også kaldet ”Markedsmisbrugsforordningen”, og EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 2016/1052 af 8. marts 2016 (tilsammen ”safe habour-regler”). ...

 PRESS RELEASE

Share repurchase programme: Transactions of week 25 2025

Share repurchase programme: Transactions of week 25 2025 The share repurchase programme runs as from 26 February 2025 and up to and including 30 January 2026 at the latest. In this period, Jyske Bank will acquire shares with a value of up to DKK 2.25 billion, cf. Corporate Announcement No. 3/2025 of 26 February 2025. The share repurchase programme is initiated and structured in compliance with the EU Commission Regulation No. 596/2014 of 16 April 2014, the so-called “Market Abuse Regulation”, and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052 of 8 March 2016 (together with the Market Ab...

 PRESS RELEASE

Ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner

Ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner Indberetning nr. 9 / 2025 Indberetning og offentliggørelse om aktiebesiddelser hos Jyske Banks indberetningspligtige i henhold til EU-forordningen om markedsmisbrug. For yderligere detaljer henvises til de vedhæftede skemaer.  Vedhæftede filer

 PRESS RELEASE

Transactions by persons discharging managerial responsibilities and pe...

Transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them Disclosure 9 / 2025 Notification and public disclosure of transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them in compliance with the EU Commission Market Abuse Regulation. Further details are included in the attachments. Attachments

 PRESS RELEASE

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 24 2025

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 24 2025 Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med den 26. februar 2025 til senest den 30. januar 2026. I denne periode vil Jyske Bank erhverve egne aktier til en maksimal værdi af 2,25 mia. kroner i et aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 3/2025 af 26. februar 2025. Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til EU-Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014, også kaldet ”Markedsmisbrugsforordningen”, og EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 2016/1052 af 8. marts 2016 (tilsammen ”safe habour-regler”). ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch