JYSK Jyske Bank A/S

Jyske Bank delårsrapport 1. kvartal 2021

Jyske Bank delårsrapport 1. kvartal 2021

  • Resultat pr. aktie 11,6 kr.  (1. kvt. 2020: -11,1 kr.)
  • Jyske Bank forventer et resultat pr. aktie på 31-35 kr. i 2021
  • Basisindtægter 2.235 mio. kr. (1. kvt. 2020: 1.803 mio. kr.)
  • Basisomkostninger 1.171 mio. kr. (1. kvt. 2020: 1.346 mio. kr.)
  • Nedskrivninger 10 mio. kr. (1. kvt. 2020: 1.003 mio. kr.)
  • Resultat før skat 1.129 mio. kr., svarende til en egenkapitalforrentning på 12,9% p.a. (1. kvt. 2020: -996 mio. kr. og

    -10,3% p.a.)
  • Resultat efter skat 883 mio. kr., svarende til en egenkapitalforrentning på 10,0% p.a. (1. kvt. 2020: -780 mio. kr. og

    -10,3% p.a.)
  • Kapitalprocent 23,2 (1. kvt. 2020: 21,5), heraf egentlig kernekapitalprocent 18,0 (1. kvt. 2020: 16,7)
  • Jyske Bank forventer et resultat før skat på 3,0-3,4 mia. kr. og et resultat efter skat på 2,3-2,7 mia. kr. i 2021
  • Jyske Bank ændrer den variable rentesats på erhvervskunders anfordringsindlån til -0,95% p.a. fra -0,75% p.a. med virkning fra 11. juni 2021. 



Sammendrag

”Jyske Bank har i de seneste fire kvartaler opnået det højeste resultat pr. aktie siden sammenlægningen med BRFkredit i maj 2014. Den positive udvikling i det seneste kvartal skyldes gunstige finansielle markeder, høj kundeaktivitet, god kreditkvalitet samt lave omkostninger. Det står i kontrast til samme periode sidste år, hvor et ledelsesmæssigt skøn vedr. nedskrivninger blev foretaget til at imødegå COVID-19 pandemien. Effekten af organisationsændringer og øget specialisering samt nye produkter har underbygget et tilfredsstillende aktivitetsniveau i 1. kvartal, der har medført opjusterede forventninger til 2021,” udtaler ordførende direktør Anders Dam.

På trods af omfattende COVID-19 restriktioner har den danske økonomi været mindre berørt i 1. kvartal 2021 end under nedlukningen i foråret 2020, og aktiviteten på boligmarkedet er fortsat på et særdeles højt niveau. Hovedparten af COVID-19 restriktionerne forventes ophævet ved udgangen af maj, og hele den danske befolkning ventes vaccineret i løbet af de kommende kvartaler. Det afføder positive vækstudsigter for 2021.

Den økonomiske usikkerhed er dog stadig forhøjet som følge af udskudte skatte- og momsbetalinger samt kompensationsordninger, der understøtter kundernes økonomi og reducerer kreditefterspørgslen. Jyske Bank er fortsat godt positioneret med en betryggende nedskrivningssaldo samt en solid kapital- og likviditetsposition.

I 1. kvartal 2021 har Jyske Bank gennemført succesfulde lanceringer af et grønt realkreditlån til erhvervskunder og Jyske Frihed med fast rente, hvor långivningen nærmer sig 3 mia. kr. Hertil kommer det nye VISA Credit-kort samt forbedrede funktioner i den nye Jyske Mobilbank.

En betydelig andel af de planlagte afdelingssammenlægninger blev i 1. kvartal gennemført og har foreløbigt bidraget positivt til Jyske Banks forretning ved bl.a. at underbygge højere specialisering, forbedret sammenhængskraft og rentabilitet i de resterende afdelinger.

Organisationsændringerne giver et godt afsæt for det strategiske samarbejde med Købstædernes Forsikring kaldet Jyske Forsikring. Fra 3. kvartal 2021 vil samarbejdet bidrage til at dække kundernes forsikringsbehov gennem en komplet forsikringsløsning.

  

Resultat pr. aktie 11,6 kr. kr. i 1. kvartal

Periodens resultat på 883 mio. kr. forrenter egenkapitalen med 10,0% p.a. mod henholdsvis -780 mio. kr. og -10,3% p.a. i tilsvarende periode i 2020. Det højere resultat skyldes, at der i 1. kvartal 2020 blev foretaget et forøget ledelsesmæssigt skøn til nedskrivninger efter udbruddet af COVID-19. Udbruddet afledte også høj volatilitet på de finansielle markeder, hvorimod 1. kvartal 2021 bød på en gunstig udvikling.

Jyske Banks udlån (ekskl. repoudlån) var 1% lavere ultimo 1. kvartal 2021 end ultimo 2020. Øget udlån i leasing- og bankaktiviteter blev således mere end opvejet af, at realkreditudlån opgjort til dagsværdi blev påvirket af faldende obligationskurser. Nominelle realkreditudlån steg som følge af øget udlån til erhvervskunder. Bankindlån var 1% lavere end ultimo 2020, primært som følge af lidt reduceret indlån fra erhvervskunder.

Jyske Bank ændrer den variable rentesats på erhvervskunders anfordringsindlån til -0,95% p.a. fra -0,75% p.a. med virkning fra 11. juni 2021. Årsagen er bl.a. udsigt til fortsat negative renter samt et væsentligt indlånsoverskud. Ændringen forventes at berøre indlån for 30-35 mia. kr. og øger sandsynligheden for, at resultat pr. aktie når den øvre ende af intervallet 31-35 kr. målt i forhold til det forventede antal aktier i omløb ultimo 2021.

Basisindtægter steg 24% i forhold til 1. kvartal 2020. Såvel handels- som boligområdet var præget af et højt aktivitetsniveau, og kursreguleringer steg fra et lavt niveau som følge af COVID-19 udbruddet i 1. kvartal 2020 til det højeste niveau i fem år.

Basisomkostninger faldt 13% sammenlignet med 1. kvartal 2020 og 8% korrigeret for engangsomkostninger i forbindelse med salget af Jyske Bank (Gibraltar). Nedgangen kan henføres til en reduktion i antallet af heltidsmedarbejdere på 7%, et intensiveret omkostningsfokus samt effekten af COVID-19 restriktioner på udgifter til rejseaktivitet mv.

Nedskrivninger på udlån mv. faldt til 10 mio. kr. fra 1.003 mio. kr. i 1. kvartal 2020, hvor et ledelsesmæssigt skøn vedr. nedskrivninger blev foretaget til at imødegå COVID-19 pandemien.

Jyske Banks kapitalprocent og egentlige kernekapitalprocent er ved udgangen af 1. kvartal 2021 opgjort til historisk høje niveauer på henholdsvis 23,2 og 18,0 med en kapitaloverdækning på 13,9 mia. kr.

Jyske Bank igangsatte i 1. kvartal 2021 et aktietilbagekøbsprogram på op til 750 mio. kr., der løber frem til senest 30. september 2021, og udstedte NOK 1 mia. og SEK 1 mia. supplerende tier 2-kapital.

Forventninger

Som følge af udviklingen i 1. kvartal og forventningerne til resten af året opjusterede Jyske Bank i marts og april forventningerne til 2021. Jyske Bank forventer nu et resultat pr. aktie på 31-35 kr. i 2021 mod oprindeligt 25-31 kr. Der forventes et resultat før skat på 3,0-3,4 mia. kr. mod oprindeligt 2,5-3,0 mia. kr. og et resultat efter skat på 2,3-2,7 mia. kr. mod oprindeligt 1,9-2,3 mia. kr.

Bankens forretningsomfang forventes i 2021 at blive påvirket af stigende bankudlån og faldende indlån. Det skyldes delvist forventninger om erhvervslivets betaling af udskudt moms og skatter samt ophobet forbrugs- og investeringsefterspørgsel. Realkreditudlån ventes ligeledes at stige.

Basisindtægter ventes at være tilnærmelsesvist uforandrede i 2021 i forhold til 2020.

I 2021 tilstræbes en reduktion af basisomkostningerne sammenholdt med 2020.

Nedskrivninger på udlån mv. forventes at være på et meget lavt niveau i 2021.



Venlig hilsen

Jyske Bank

Kontakt:

Ordførende direktør, Anders Dam, telefon

CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon

Vedhæftede filer



EN
04/05/2021

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Jyske Bank A/S

 PRESS RELEASE

Valg af medarbejderrepræsentanter til Jyske Bank A/S’ bestyrelse

Valg af medarbejderrepræsentanter til Jyske Bank A/S’ bestyrelse Det kan hermed oplyses, at der har været afholdt valg af medarbejderrepræsentanter og -suppleanter til Jyske Bank A/S’ bestyrelse. Valgt som medarbejderrepræsentanter og -suppleanter til Jyske Bank A/S’ bestyrelse med virkning umiddelbart efter bankens ordinære generalforsamling den 17. marts 2026 blev således: Selskabsrepræsentanter:Suppleanter (ej personlige):Line Skov Fuglkjær (nyvalgt)Tilde Graabæk Brokholm (nyvalgt)Michael C. Mariegaard (genvalgt) Koncernrepræsentanter:Suppleanter (ej personlige):Henriette Hoffmann (genv...

 PRESS RELEASE

Election of employee representatives to the Supervisory Board of Jyske...

Election of employee representatives to the Supervisory Board of Jyske Bank A/S An election of employee representatives and their alternates to the Supervisory Board of Jyske Bank A/S has been held. The following employee representatives and their alternates were elected to Jyske Bank's Supervisory Board with effect immediately after Jyske Bank's Annual General Meeting to be held on 17 March 2026: Company representatives:Alternates (not personal):Line Skov Fuglkjær (newly elected)Tilde Graabæk Brokholm (newly elected)Michael C. Mariegaard (re-elected) Group representatives:Alternates (not ...

 PRESS RELEASE

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 8 2026

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 8 2026 Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med den 5. februar 2026 til senest den 29. januar 2027. I denne periode vil Jyske Bank erhverve egne aktier til en maksimal værdi af 3 mia. kr. i et aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 11/2026 af 5. februar 2026. Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til EU‑Kommissionens forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014, også kaldet “markedsmisbrugsforordningen”, og EU‑Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 af 8. marts 2016 (tilsammen “safe harbour‑reglerne”). ...

 PRESS RELEASE

Share repurchase programme: Transactions of week 8 2026

Share repurchase programme: Transactions of week 8 2026 The share repurchase programme runs as from 5 February 2026 and up to and including 29 January 2027 at the latest. In this period, Jyske Bank will acquire shares with a value of up to DKK 3 billion, cf. Corporate Announcement No. 11/2026 of 5 February 2026. The share repurchase programme is initiated and structured in compliance with the Market Abuse Regulation (Regulation (EU) No 596/2014) and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052 of 8 March 2016 (together with the Market Abuse Regulation, the “Safe Harbour Rules”). The ...

 PRESS RELEASE

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 7 2026

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 7 2026 Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med den 5. februar 2026 til senest den 29. januar 2027. I denne periode vil Jyske Bank erhverve egne aktier til en maksimal værdi af 3 mia. kr. i et aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 11/2026 af 5. februar 2026. Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til EU‑Kommissionens forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014, også kaldet “markedsmisbrugsforordningen”, og EU‑Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 af 8. marts 2016 (tilsammen “safe harbour‑reglerne”). ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch