JYSK Jyske Bank A/S

Årsregnskabsmeddelelse 2022

Årsregnskabsmeddelelse 2022

  • Resultat pr. aktie steg 31% til 55,4 kr. inklusiv engangsomkostninger på 2 kr. pr. aktie
  • Netto renteindtægter steg 18% til 5.856 mio. kr.
  • Netto gebyr- og provisionsindtægter steg 10% til 2.529 mio. kr.
  • Basisindtægter steg 5% til 9.106 mio. kr.
  • Basisomkostninger faldt 1% til 4.879 mio. kr.
  • Nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en indtægt på 605 mio. kr. (2021: indtægt på 218 mio. kr.)
  • Ledelsesmæssige skøn vedr. nedskrivnings- og underkurssaldo udgjorde samlet 1.777 mio. kr. (2021: 1.770 mio. kr.)
  • Basisresultat ekskl. kursreguleringer steg 55% til 4.693 mio. kr.
  • Kapitalprocent på 19,5, heraf egentlig kernekapitalprocent på 15,2.
  • Købet af Svenska Handelsbankens aktiviteter i Danmark blev gennemført den 1. december 2022.
  • Konvertering af datacentral til Bankdata fra BEC forventes gennemført i november 2023.
  • I 2023 forventes resultat pr. aktie i intervallet 60-70 kr., svarende til et resultat efter skat i intervallet 4,0-4,6 mia. kr.
  • Baseret på den foreløbige udvikling i 2023 forventes netto renteindtægter at stige op til 50% i forhold til 2022.
  • Betinget af udviklingen i kapitalforhold tilstræber bestyrelsen at genoptage udlodning til aktionærerne i 2. halvår 2023.
  • Jyske Bank har tilbagekøbt og annulleret 30,8 mio. stk. aktier for gns. 295 kr. pr. aktie siden sammenlægningen med BRFkredit i 2014.

Sammendrag

I et begivenhedsrigt 2022 satte Jyske Banks resultat pr. aktie for andet år i træk rekord. Året bød på en brat afslutning af perioden med negative renter som konsekvens af kraftigt accelererende inflation, der blev forstærket af krigen i Ukraine. Udviklingen medførte stor uro på de finansielle markeder. Året var også præget af den højeste vækst i bankud- og indlån i mere end et årti, et godt aktivitetsniveau og fortsat solid kreditkvalitet. Basisresultat ekskl. kursreguleringer steg således 55%. 2022 indebar desuden en milepæl i Jyske Banks historie i form af købet af Handelsbanken Danmark. Købet vil i væsentlig grad styrke den samlede forretning og langsigtede konkurrenceevne til gavn for både kunder, medarbejdere og aktionærer. I 2023 forventer Jyske Bank at fortsætte den positive udvikling og forventer et resultat pr. aktie på 60-70 kr. understøttet af helårseffekten af købet af Handelsbanken Danmark, det højere renteniveau samt en solid kreditkvalitet,” udtaler ordførende direktør Anders Dam.

Opsvinget i dansk økonomi fortsatte i 2022 med stor beskæftigelsesfremgang. Den høje økonomiske vækst efter fjernelsen af COVID-19-pandemiens restriktioner stilnede dog af i løbet af året. Kapacitetspres i globale forsyningskæder bidrog således til en accelererende inflation, der nåede det højeste niveau i flere årtier og affødte historisk store rentestigninger. Det svækkede husholdningernes købekraft og medførte store udsving på de finansielle markeder, faldende boligpriser samt et nyt lavpunkt i forbrugertilliden. Udviklingen fremrykkede udsigten til en konjunkturnedgang, hvilket kan forværre visse kunders gældsserviceringsevne. Dansk økonomi har dog et godt udgangspunkt i forhold til at kunne håndtere en periode med lavere vækst. Kundernes belåningsgrader er relativt lave, og Jyske Bank er godt rustet til at imødegå en nedgang i økonomien.

Krigen i Ukraine har haft store menneskelige omkostninger, drevet millioner af ukrainere på flugt og ændret den geopolitiske verdensorden. Jyske Bank yder et bidrag til at afhjælpe situationen for ukrainske flygtninge i Danmark ved at skabe jobs til ukrainske flygtninge og har ladet medarbejdere få fri til at hjælpe med frivilligt arbejde. Vi har desuden fokus på at hjælpe kunderne med at håndtere implikationerne af krigen samt hjælpe med at overholde de omfattende sanktioner mod Rusland. Jyske Bank har endvidere sænket eget energiforbrug mere end 15% siden september i forhold til samme periode i 2021.

Jyske Bank indgik den 20. juni 2022 en aftale om køb af Svenska Handelsbankens aktiviteter i Danmark med ca. 600 medarbejdere og 42 afdelinger med hovedsæde i København. I forbindelse med overtagelsen den 1. december 2022 betalte Jyske Bank et kontant vederlag for aktiver og forpligtelser samt en goodwill-betaling på 3,0 mia. kr. Handelsbanken Danmark blev etableret i 1992 og voksede efterfølgende organisk suppleret af opkøb af Midtbank og Lokalbanken i Nordsjælland. Transaktionen omfattede udlån for 65,2 mia. kr. og indlån for 35,4 mia. kr. Med købet styrkes Jyske Banks markedsposition, og forretningsomfanget øges væsentligt. Den større skala underbygger mulighederne for at udvikle og tilbyde attraktive produkter og serviceydelser til Jyske Banks nuværende og kommende kunder. Købet giver også mulighed for at realisere stordriftsfordele med afsæt i en fælles IT-platform fra november 2023. Integrationen af Handelsbanken Danmark forløber planmæssigt både økonomisk, forretningsmæssigt og organisatorisk. Fremtidige arbejdsopgaver for alle medarbejdere blev afklaret i starten af februar 2023, og afdelingssammenlægninger i byer, hvor både Handelsbanken og Jyske Bank er til stede, forventes at reducere det samlede antal afdelinger med ca. en fjerdedel. Alle afdelingssammenlægninger forventes gennemført inden november 2023.

Jyske Bank er godt positioneret til såvel organisk vækst som integrationen af Svenska Handelsbankens aktiviteter i Danmark. Koncernen har i det seneste årti optimeret forretningen gennem væsentlige opkøb, indtægts- og omkostningstiltag, organisationstilpasninger samt nye strategiske samarbejdsaftaler, senest i form af indtrædelsen i leasing- og finansieringssamarbejdet Opendo.

I 2022 realiserede erhvervsområdet en stor fremgang i forretningsomfanget. Privatområdet gennemførte yderligere afdelingssammenlægninger og introducerede fra 1. april 2022 et nyt kundeprogram. Programmet skal bidrage til at sikre, at Jyske Bank på rentabel vis fortsat kan tilbyde privatkunder tilgængelig, personlig og kompetent rådgivning samt god og hurtig service. Disse karakteristika kendetegner også Jyske Banks private banking-område, der for 7. år i træk blev kåret til Danmarks bedste af kunderne ifølge Voxmeter. Udbredelsen af en nem og digital adgang til Jyske Banks ydelser fortsatte i 2022 i form af bl.a. selvbetjent bestilling af tillægslån og et Jyske Forsikring-overblik i Jyske Mobilbank. Sidstnævnte blev af brugerne kåret som bedste mobilbank i Danmark i en undersøgelse af I Love Mobile og Shape.

Arbejdet med Jyske Banks langsigtede mål om netto-nul CO2-udledning på udlån og investeringer fortsatte i 2022. For investeringer blev 2030-delmål på investering i aktier og realkreditobligationer godkendt af Net Zero Asset Managers Initiative. For udlån har Jyske Bank fastsat delmål for reduktion af CO2-udledning for udvalgte brancher, der dækker 33% af den finansierede CO2-udledning for udlån. CO2-udledningen fra egne aktiviteter blev reduceret 15% i 2022, og målet er en reduktion på 65% i 2030. Siden 2021 er CO2-udledningen forbundet med forbrug af el, varme og kørsel i bankens biler stort set udlignet med egen produktion af vedvarende energi. Jyske Bank arbejder målrettet med at integrere bæredygtighed i egne såvel som forretningsvendte aktiviteter. I 2022 har det bl.a. resulteret i gennemførelse af omfattende uddannelsesaktiviteter for rådgivere indenfor bæredygtighed, implementering af afdækning af bæredygtighedspræferencer i investeringsrådgivningen og etablering af solcelleanlæg ved hjemstedet.

Resultat pr. aktie 55,4 kr. i 2022

Resultat pr. aktie steg til 55,4 kr. fra 42,4 kr. inkl. 144 mio. kr. afholdt i engangsomkostninger vedr. køb af Handelsbanken Danmark. Årets resultat på 3.752 mio. kr. forrenter egenkapitalen med 10,0% mod henholdsvis 3.176 mio. kr. og 8,8% i 2021.

Jyske Banks forretningsomfang udviste markant fremgang i 2022. Udlån under bankaktiviteter realiserede en af de højeste organiske vækstrater hidtil drevet af erhvervskunder og blev yderligere understøttet af købet af Handelsbanken Danmark. Det resulterede i en vækst på 63% i bankudlån, mens bankindlån steg 56%.  Den fulde resultateffekt af væksten realiseres først i 2023. Leasing- og bilfinansiering realiserede en stigning på 6% trods udfordrede forsyningskæder i bilindustrien. Nominelle realkreditudlån steg 8% grundet købet af Handelsbanken Danmark og væsentligt øget udlån til erhvervskunder.

Basisindtægter udviste en bredt baseret fremgang på 16% justeret for et negativt omsving i kursreguleringer. Netto renteindtægter blev understøttet af højere renter samt øget udlån til erhvervskunder og købet af Handelsbanken Danmark. Netto gebyr- og provisionsindtægter steg som følge af bl.a. høj låne- og konverteringsaktivitet samt et nyt kundeprogram for privatkunder. Øvrige indtægter blev påvirket positivt af bl.a. højere udbytte af aktier mv., og fortsat gunstige afsætningsvilkår på markedet for brugte biler medførte højere indtægter fra operationel leasing (netto).

Basisomkostninger faldt 1%. Hertil kommer engangsomkostninger på 144 mio. kr. relateret til købet af Svenska Handelsbankens aktiviteter i Danmark. Justeret for en engangsomkostning i 2021 på 165 mio. kr. steg basisomkostninger 3%. Stigningen kan primært henføres til overtagelsen af Handelsbanken Danmark den 1. december 2022, overenskomstmæssig lønregulering samt et højt aktivitetsniveau.

Nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en indtægt på 605 mio. kr. mod en indtægt på 218 mio. kr. i 2021. Kreditkvaliteten er fortsat solid med et lavt niveau af kreditforringede udlån. Jyske Bank har fortsat afsat væsentlige ledelsesmæssige skøn vedr. nedskrivnings- og underkurssaldo på samlet 1.777 mio. kr. mod 1.770 mio. kr. ultimo 2021, særligt med henblik på at imødekomme den makroøkonomiske usikkerhed.

Jyske Banks egentlige kernekapitalprocent blev ved udgangen af 2022 opgjort til 15,2, hvilket er indenfor det målsatte interval på 15-17 trods købet af Handelsbanken Danmark.

Forventninger til 2023

Jyske Bank forventer et resultat pr. aktie i intervallet 60-70 kr. i 2023. Det svarer til et resultat efter skat i intervallet 4,0-4,6 mia. kr. og et resultat før skat i intervallet 5,3-6,1 mia. kr.

DKK 2023 (forv.) 2022 2021 2020 2019 2018
Resultat pr. aktie60-7055,442,419,829,028,2

Basisindtægter forventes at stige markant i 2023, særligt som følge af købet af Handelsbanken Danmark og effekten af et højere renteniveau.

Basisomkostninger forventes ligeledes at stige væsentligt i 2023. Stigningen skyldes primært købet af Handelsbanken Danmark. Hertil kommer afledte integrations- og restruktureringsomkostninger på ca. 0,3 mia. kr.

Nedskrivninger på udlån mv. forventes at udgøre en udgift i 2023.

Webcast og telefonkonference

Jyske Bank afholder en telekonference på engelsk målrettet investorer og analytikere i dag kl. 13:00 (). Telekonference og præsentation vil være tilgængelige via /ir.

Venlig hilsen

Jyske Bank



Kontakt:

Ordførende direktør, Anders Dam, telefon

CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon

Vedhæftede filer



EN
28/02/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Jyske Bank A/S

Jyske Bank AS: 1 director

A director at Jyske Bank AS sold 250 shares at 626.500DKK and the significance rating of the trade was 51/100. Is that information sufficient for you to make an investment decision? This report gives details of those trades and adds context and analysis to them such that you can judge whether these trading decisions are ones worth following. Included in the report is a detailed share price chart which plots discretionary trades by all the company's directors over the last two years clearly sho...

 PRESS RELEASE

Ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner

Ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner Indberetning nr. 8 / 2025 Indberetning og offentliggørelse om aktiebesiddelser hos Jyske Banks indberetningspligtige i henhold til EU-forordningen om markedsmisbrug. For yderligere detaljer henvises til de vedhæftede skemaer.  Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Transactions by persons discharging managerial responsibilities and pe...

Transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them Disclosure 8 / 2025 Notification and public disclosure of transactions by persons discharging managerial responsibilities and persons closely associated with them in compliance with the EU Commission Market Abuse Regulation. Further details are included in the attachments. Attachment

 PRESS RELEASE

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 22 2025

Aktietilbagekøb: Transaktioner i uge 22 2025 Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med den 26. februar 2025 til senest den 30. januar 2026. I denne periode vil Jyske Bank erhverve egne aktier til en maksimal værdi af 2,25 mia. kroner i et aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 3/2025 af 26. februar 2025. Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til EU-Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014, også kaldet ”Markedsmisbrugsforordningen”, og EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 2016/1052 af 8. marts 2016 (tilsammen ”safe habour-regler”).  ...

 PRESS RELEASE

Share repurchase programme: Transactions of week 22 2025

Share repurchase programme: Transactions of week 22 2025 The share repurchase programme runs as from 26 February 2025 and up to and including 30 January 2026 at the latest. In this period, Jyske Bank will acquire shares with a value of up to DKK 2.25 billion, cf. Corporate Announcement No. 3/2025 of 26 February 2025. The share repurchase programme is initiated and structured in compliance with the EU Commission Regulation No. 596/2014 of 16 April 2014, the so-called “Market Abuse Regulation”, and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052 of 8 March 2016 (together with the Market Ab...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch