KBHL Koebenhavns Lufthavne A/S

CPH tilpasser organisationen til længere periode med færre passagerer

CPH tilpasser organisationen til længere periode med færre passagerer

For at sikre den langsigtede konkurrenceevne vil Københavns Lufthavne (CPH) tilpasse sin organisation til det lavere aktivitetsniveau, som er en konsekvens af coronakrisen i luftfarten nu og i den kommende tid. Det betyder bl.a., at CPH påtænker at nedlægge 650 fuldtidsstillinger (FTE) ud af virksomhedens cirka 2600. Over de kommende uger vil der være drøftelser med CPHs tillidsrepræsentanter om udmøntningen af de forventede afskedigelser. Administrerende direktør Thomas Woldbye kalder beslutningen for den mest triste i sine ni år i lufthavnen – men også nødvendig for at fremtidssikre lufthavnens økonomi og drift.

Selv om flere lande er begyndt at åbne for grænserne og tillade rejser, står det klart, at 2020 vil blive et år med markant færre flyrejser. Både erhvervs- som ferierejser forventes at ligge væsentligt under tidligere års niveau i en meget lang periode frem. Baseret på bl.a. internationale trafikprognoser, er det CPHs vurdering, at der sandsynligvis vil gå et stykke tid, før flytrafikken globalt vil vende tilbage til niveauet før coronakrisen.

Københavns Lufthavne har over de seneste måneder derfor gennemført en række både operationelle og investeringsmæssige besparelser med henblik på at tilpasse omkostningerne til det aktuelle aktivitetsniveau. Som omtalt i selskabsmeddelelse af 25. juni 2020 er der således igangsat besparelser for samlet set op mod DKK 950 mio. i indeværende år. Dette skal ses i forhold til, at CPH i 2019 omsatte for DKK 4,3 mia.

Coronakrisen bliver langvarig for luftfarten

CPH har undervejs i krisen haft en klar målsætning om at bevare så meget aktivitet og så mange arbejdspladser som muligt. Derfor har CPH bl.a. benyttet den lønkompensationsordning, som den danske regering har aftalt med arbejdsmarkedets parter. Op mod 2200 medarbejdere, svarende til 1600 fuldtidsstillinger, har været henholdsvis hjemsendt og på arbejde i en rotationsordning, som har bidraget til at fastholde medarbejdernes kompetencer og tilknytning til lufthavnen. Samtidig har lønkompensationsordningen givet CPH tid og mulighed for at få et bedre beslutningsgrundlag for, hvordan virksomheden bedst muligt tilpasser sig den nye virkelighed.

Det står nu klart, at coronakrisen for luftfarten bliver langvarig, og samtidig udfases lønkompensationsordningen. Aktuelt overstiger omkostningerne ved at holde lufthavnen i drift betydeligt de meget begrænsede indtægter hver måned. CPH havde i første halvår et samlet underskud før skat på DKK 227,9 mio., og forventningen er, at andet halvår vil udvise et underskud, der er større end i første halvår. Samlet set vurderer ledelsen i Københavns Lufthavne derfor, at en tilpasning af CPHs organisation til det lavere aktivitetsniveau er det eneste ansvarlige at gøre for at sikre lufthavnens langsigtede, økonomiske og dermed også driftsmæssige bæredygtighed.

”Det er meget trist, at vi nu skal være færre medarbejdere i CPH. Vi har haft som mål at sikre så meget aktivitet og så mange arbejdspladser som muligt i lufthavnen igennem krisen. Her har de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget, gjort en stor forskel for os. Især den seneste forlængelse af lønkompensationsordningen har givet os større viden om fremtidens rejsemønstre. Og med den kan vi undgå at afskedige så mange, som vi ellers havde været nødt til, hvis ordningen ikke havde været der. Men med udviklingen i flytrafikken, må vi ulykkeligvis erkende, at det ikke er muligt for os at fastholde det samme antal medarbejdere som før coronakrisen,” siger administrerende direktør Thomas Woldbye. Han peger på, at CPH forudser en længere periode med meget færre passagerer.

”Alle tal og fremskrivninger viser, at flytrafikken ikke ser ud til at komme tilbage på samme niveau i overskuelig fremtid. Mange vurderer, at luftfarten først vil være normaliseret et sted mellem 2022 og 2024. Derfor indleder vi nu drøftelser med lufthavnens tillidsfolk om, hvordan vi bedst muligt kan tilpasse lufthavnens arbejdsstyrke til den virkelighed, vi står over for,” siger Thomas Woldbye.

CPH påtænker, at der som led i besparelserne skal nedlægges 650 stillinger på tværs af lufthavnens funktioner. Hvis stillingerne som påtænkt bliver nedlagt, vil det bidrage til at reducere lufthavnens årlige driftsomkostninger med cirka DKK 325 mio. Dog forventes effekten på 2020-resultatet at være meget begrænset grundet de eksisterende opsigelsesvarsler.

”Vi skal indrette os til en periode med lavere aktivitet, så vi som lufthavn fortsat kan være et konkurrencedygtigt og attraktivt knudepunkt i Nordeuropa. Vi skal kunne fastholde og tiltrække flyruter til gavn for væksten og beskæftigelsen i Danmark, ligesom det er helt afgørende, at vi kan fastholde vores arbejde med og høje ambitioner om at bidrage til den nødvendige grønne omstilling af dansk luftfart,” siger Thomas Woldbye.

CPHs Hovedsamarbejdsudvalg orienteres i dag om situationen og beslutningen, herunder at der også skal justeres i en række lokalaftaler, der derfor påtænkes opsagt.

HR-direktør Kirstine Bergenholtz vil sammen med øvrige ledelsesrepræsentanter fra CPH over de kommende uger forhandle med tillidsrepræsentanter om, hvordan besparelserne og afskedigelserne skal udmøntes. Der vil i den forbindelse også blive set på, hvordan man kan gøre brug af forskellige afbødeforanstaltninger som fx efteruddannelse og opkvalificering, der kan hjælpe medarbejderne og virksomheden bedst muligt igennem den svære tid. Når forhandlingerne er afsluttet, vil CPH melde nærmere ud om resultatet af forhandlingerne.

”Vi vil gøre vores yderste for, at processen omkring opsigelserne bliver så ordentlig som muligt og prøve at hjælpe opsagte kolleger videre til deres næste job. Derfor samarbejder vi med vores tillidsfolk, såvel som det nyetablerede jobcenter i lufthavnen og fagforeningerne om at finde gode løsninger for de berørte,” siger HR-direktør Kirstine Bergenholtz.

For yderligere kommentarer: Adm. direktør Thomas Woldbye, Københavns Lufthavne, via presseafdelingen på tlf. 32312800

Vedhæftet fil

EN
05/08/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Koebenhavns Lufthavne A/S

 PRESS RELEASE

Ændring i medarbejderrepræsentation i bestyrelsen

Ændring i medarbejderrepræsentation i bestyrelsen Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen, Betina Hvolbøl Thomsen, er udtrådt af bestyrelsen den 31. december 2025, da hun er fratrådt sin stilling i Københavns Lufthavne A/S. Betina Hvolbøl Thomsen har været medarbejderrepræsentant siden 2019. Vagtfunktionær Michael Marott Bock, der siden april 2019 har været medarbejdervalgt suppleant, er indtrådt som ny medarbejderrepræsentant i bestyrelsen den 1. januar 2026. Michael Marott Bock har været ansat i Københavns Lufthavne A/S siden 2007 og har tidligere været fungerende medarbejderrepræsentant...

 PRESS RELEASE

Change in employee representation on the Board of Directors

Change in employee representation on the Board of Directors Employee-elected member of the Board of Directors, Betina Hvolbøl Thomsen, has resigned from the Board of Directors on 31 December 2025, as she resigned from her position at Copenhagen Airports A/S. Betina Hvolbøl Thomsen has been an employee-electied member of the Board of Directors since 2019. Airport Guard Michael Marott Bock, who has been an employee-elected alternate since April 2019, has taken over as a new employee-elected member of the Board of Directors on 1 January 2026. Michael Marott Bock has been employed at Copenhag...

 PRESS RELEASE

Meddelelse om det endelige resultat af det pligtmæssige tilbud til akt...

Meddelelse om det endelige resultat af det pligtmæssige tilbud til aktionærerne i Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S meddeler herved, at selskabet i dag har modtaget den vedhæftede meddelelse fra Kongeriget Danmark via Finansministeriet. Meddelelsen indeholder information til aktionærerne i Københavns Lufthavne A/S om det endelige resultat af det pligtmæssige tilbud til aktionærerne i Københavns Lufthavne A/S. KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/SP.O. Box 74Lufthavnsboulevarden 62770 Kastrup Kontakt:Lars Nørby JohansenBestyrelsesformand Telefon: 32312800E-mail: CVR nr. 14 70 72 04 ...

 PRESS RELEASE

Company announcement regarding the final result of the mandatory tende...

Company announcement regarding the final result of the mandatory tender offer to the shareholders of Copenhagen Airports A/S Copenhagen Airports A/S hereby announces that the company has today received the attached notice from the Kingdom of Denmark via the Ministry of Finance. The notice informs the shareholders of Copenhagen Airports A/S about the final result of the mandatory tender offer to the shareholders of Copenhagen Airports A/S. COPENHAGEN AIRPORTS A/SP.O. Box 74Lufthavnsboulevarden 6DK-2770 Kastrup Contact:Lars Nørby JohansenChairman of the Board of Directors Telephone: E-ma...

 PRESS RELEASE

Meddelelse om foreløbigt resultat af det pligtmæssige tilbud til aktio...

Meddelelse om foreløbigt resultat af det pligtmæssige tilbud til aktionærerne i Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S meddeler herved, at selskabet i dag har modtaget den vedhæftede meddelelse fra Kongeriget Danmark via Finansministeriet. Meddelelsen indeholder information til aktionærerne i Københavns Lufthavne A/S om det foreløbige resultat af det pligtmæssige tilbud til aktionærerne i Københavns Lufthavne A/S. Vedhæftede filer

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch