NEWCAP Newcap Holding A/S

Proces for aktiesammenlægning med en sammenlægningsfaktor på 2000:1

Proces for aktiesammenlægning med en sammenlægningsfaktor på 2000:1

Selskabsmeddelelse nr. 19 / 2026

21. april 2026

Proces for aktiesammenlægning med en sammenlægningsfaktor på 2000:1

På selskabets ordinære generalforsamling den 21. april 2026 blev det besluttet at gennemføre en aktiesammenlægning med en sammenlægningsforhold på 2000:1, jf. selskabsmeddelelse 18/2026 af 21. april 2026.

Aktiesammenlægningen vil reducere antallet af aktier i selskabet, således at 2000 nuværende aktier à nominelt DKK 0,05 sammenlægges til 1 ny aktie à nominelt DKK 100,00.

Denne indløsningsmeddelelse og indløsningsmeddelelsen offentliggjort gennem Erhvervsstyrelsens IT-system udløser en 4 ugers indløsningsperiode, der udløber den 20. maj 2026. I indløsningsperioden kan aktionærer frit købe eller sælge aktier på markedet for at tilpasse deres beholdning, så den er præcis delelig med 2000, og dermed undgå indløsning af eventuelle overskydende aktier.

Efter indløsningsperiodens udløb den 20. maj 2026 vil aktier, der ikke matcher sammenlægningsforholdet på 2000, blive indløst kontant (de ”Overskydende Aktier”). Indløsningsprisen er DKK 0,1178 pr. aktie af nominelt DKK 0,05, svarende til markedsprisen fastsat som den volumenvægtede gennemsnitskurs for selskabets aktier over de seneste fem handelsdage frem til (men ikke inklusive) dagen for årsrapportens offentliggørelse. Den kontante betaling vil ske til hver enkelt aktionærs konto, som er knyttet til det pågældende aktiedepot.

Betalingen for alle overskydende aktier forventes at finde sted den 29. maj 2026. Omkostninger forbundet med VP Securities A/S i forbindelse med indløsningen af aktierne afholdes af selskabet. Efter aktiesammenlægningen vil alle aktionærer modtage en opdateret depotoversigt fra VP Securities A/S, hvor det nye antal aktier à nominelt DKK 100 vil fremgå.

Sidste handelsdag for selskabets aktier à nominelt DKK 0,05 i selskabet på Nasdaq Copenhagen forventes at være 26. maj 2026. Første handelsdag for selskabets aktier à nominelt DKK 100 forventes at være 27. maj 2026.

Efter indløsningen af de Overskydende Aktier vil de Overskydende Aktier blive registreret i selskabets navn i selskabets ejerbog.

Aktionærer, der ikke er enige i indløsningsprisen, kan senest tre måneder efter datoen for indløsningen af aktierne anmode om, at indløsningsprisen fastsættes af en skønsmand, der udpeges af retten på selskabets hjemsted, jf. principperne i selskabslovens § 70, stk. 2.

Efter gennemførelse af indløsningen af de Overskydende Aktier vil en ny meddelelse blive offentliggjort gennem Erhvervsstyrelsens IT-system, der giver aktionærer, hvis Overskydende Aktier er blevet indløst, et tre-måneders varsel, hvori disse aktionærer kan anmode om, at indløsningskursen fastsættes af en skønsmand. Efter udløbet af tre-måneders perioden kan aktionærer ikke længere anmode om, at indløsningskursen fastsættes af en skønsmand. Meddelelsen vil også oplyse om en eventuel foretaget skønsmandsvurdering eller dom.

Skønsmanden skal fastsætte indløsningsprisen i overensstemmelse med selskabslovens § 67, stk. 3.

Hvis der udmeldes en skønsmand, og skønsmandsvurderingen i henhold til selskabslovens § 67, stk. 3 fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af selskabet, vil denne højere kurs også gælde for andre indehavere af Overskydende Aktier, der ikke har ønsket en vurdering. Omkostningerne forbundet med skønsmandsvurderingen afholdes af den aktionær, der har anmodet om vurderingen, men retten kan pålægge selskabet helt eller delvis at afholde omkostningerne, hvis vurderingen medfører, at der fastsættes en højere kurs end den der blev tilbudt af selskabet.

Udtalelse fra selskabets bestyrelse

Selskabets bestyrelse har gennemgået vilkårene for den indløsning, der gennemføres som et led i det omvendte aktiesplit, der blev vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling den 21. april 2026, og er på baggrund heraf kommet med følgende udtalelse i henhold til selskabslovens § 70, stk. 2:

Indløsningen af eventuelle Overskydende Aktier vil ske i henhold til principperne i selskabslovens §§ 70-72 til en pris på DKK 0,1178 pr. aktie à nominelt DKK 0,05, svarende til den volumenvægtede gennemsnitskurs for selskabets aktier over de seneste fem handelsdage frem til (men ikke inklusive) dagen for årsrapportens offentliggørelse, hvilket vil sige i dagene 18. marts 2026 – 24. marts 2026.

Derudover kan aktionærer i løbet af en fire-ugers indløsningsperiode, der udløber den 20. maj 2026 handle med selskabets aktier, herunder sælge aktier à nominelt DKK 0,05 eller købe yderligere aktier à nominelt DKK 0,05 med henblik på at eje et tilstrækkeligt antal aktier til at kunne matche nye aktier à nominelt DKK 100 før sammenlægningen træder i kraft. Aktionærer kan derved undgå indløsning af eventuelle resterende aktier à nominelt DKK 0,05.

På denne baggrund er det bestyrelsens vurdering, at vilkårene for indløsningen er rimelige, passende og ens for alle selskabets aktionærer.

Med venlig hilsen

NewCap Holding A/S

Bestyrelsen

For yderligere information kontakt venligst:

Peter Steen Christensen

Telefon:

Email:

Vedhæftet fil



EN
21/04/2026

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Newcap Holding A/S

 PRESS RELEASE

Proces for aktiesammenlægning med en sammenlægningsfaktor på 2000:1

Proces for aktiesammenlægning med en sammenlægningsfaktor på 2000:1 Selskabsmeddelelse nr. 19 / 2026 21. april 2026 Proces for aktiesammenlægning med en sammenlægningsfaktor på 2000:1 På selskabets ordinære generalforsamling den 21. april 2026 blev det besluttet at gennemføre en aktiesammenlægning med en sammenlægningsforhold på 2000:1, jf. selskabsmeddelelse 18/2026 af 21. april 2026. Aktiesammenlægningen vil reducere antallet af aktier i selskabet, således at 2000 nuværende aktier à nominelt DKK 0,05 sammenlægges til 1 ny aktie à nominelt DKK 100,00. Denne indløsningsmeddelelse og in...

 PRESS RELEASE

Ordinær generalforsamling i NewCap Holding A/S den 21. april 2026

Ordinær generalforsamling i NewCap Holding A/S den 21. april 2026 Selskabsmeddelelse nr. 18 / 2026 21. april 2026 Ordinær generalforsamling i NewCap Holding A/S den 21. april 2026 Det meddeles herved, at selskabet i dag på den ordinære generalforsamling traf følgende beslutninger: Ad dagsordenens pkt. 1 – Præsentation af dirigentBestyrelsen havde udpeget advokat Linea R. Conforti som dirigent, der konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og beslutningsdygtig. Ad dagsordenens pkt. 2, 3 og 4 – Fremlæggelse af den reviderede årsrapport, beslutning om overskuddets fordeling...

 PRESS RELEASE

NewCap Holding A/S har indgået en aftale, betinget af underskrivelse a...

NewCap Holding A/S har indgået en aftale, betinget af underskrivelse af endelige aftaledokumenter m.v., om erhvervelse af dansk selskab indenfor compliance og risikostyringsservices – Intern viden Selskabsmeddelelse nr. / Corporate Announcement no - 17 / 2026 29. marts 2026 NewCap Holding A/S har indgået en aftale, betinget af underskrivelse af endelige aftaledokumenter m.v., om erhvervelse af dansk selskab indenfor compliance og risikostyringsservices – Intern viden NewCap Holding A/S har indgået en aftale, betinget af underskrivelse af endelige sædvanlige aftaledokumenter og af begræns...

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2026 i NewCap Holding A/S

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2026 i NewCap Holding A/S Selskabsmeddelelse nr. 16 / 2026 27. marts 2026 Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2026 i NewCap Holding A/S Den ordinære generalforsamling i NewCap Holding A/S afholdes tirsdag den 21. april 2026, kl. 09:30 på adressen Annexstræde 6, 2500 Valby. Generalforsamlingen afholdes som en fysisk generalforsamling. Aktionærerne har mulighed for at følge – men ikke deltage i - generalforsamlingen via livestreaming. Aktionærer, der ønsker at følge generalforsamlingen via livestream, opfordres til at stemme forud for genera...

 PRESS RELEASE

Årsregnskabsmeddelelse 2025

Årsregnskabsmeddelelse 2025 Selskabsmeddelelse nr. 15 / 2026 25. marts 2026 Årsregnskabsmeddelelse 2025 NewCap Holding A/S´s årsrapport offentliggøres hermed. NewCap Holding A/S købte i december 2025 NCI Advisory A/S med det strategiske mål at udvikle NewCap Holding A/S til at blive en fremtrædende og fokuseret aktør på det nordiske marked for kapitalforvaltning indenfor kreditinvesteringer og tilstødende aktivklasser. Som følge af, at JLB Invest ApS ved transaktionen opnåede en majoritet af aktiekapitalen, anses koncernetableringen regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 3 som en omvendt ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch