NORTHM North Media A/S

Eksekvering af strategiske tiltag påvirkede indtjeningen i 3. kvt. 2024

Eksekvering af strategiske tiltag påvirkede indtjeningen i 3. kvt. 2024

 

Selskabsmeddelelse nr. 13-2024

5. november 2024  

North Media koncernchef, Lasse Ingemann Brodt siger om udviklingen i 3. kvartal 2024:

”Koncernens omsætning steg med 38% i 3. kvartal 2024, drevet af den tilkøbte SDR-forretning, mens den lavere EBITDA var påvirket af eksekvering af strategiske tiltag i Last Mile, primært at vi i 2. kvartal 2024 besluttede at accelerere udrulningen af maskinel pakning af tryksager i Sverige, af øgede lønomkostninger til omdelere af tryksager og lokalaviser i FK Distribution og af lavere omsætning i Ofir og Bekey. Implementeringen af maskinel pakning i Sverige går som planlagt, men koster på bundlinjen i lidt højere grad end forventet. I forretningsområdet Digital Services leverede BoligPortal en tilfredsstillende vækst i både omsætning og indtjening.”

        

Finansielle nøgletal:

DKK mio.3. kvartal3. kvartal år til dato 
 2024*20232024*2023
Omsætning306,5222,3984,6700,7
EBITDA14,936,6111,8131,0
EBIT-1,529,850,0110,7
Overskudsgrad, %-0,513,45,115,8
Afkast på værdipapirer-86,5-8,6210,4156,3
Pengestrømme fra driften15,540,148,4125,6
Frie pengestrømme22,339,9        8,9121,2

* Inklusiv aktiviteterne i SDR

Udviklingen i forretningsområderne i 3. kvartal 2024

I forretningsområdet Last Mile (FK Distribution og SDR) steg omsætningen 46% til 264 mio. kr., drevet af SDR. Eksklusiv SDR faldt omsætningen 1%, på grund af en lille tilbagegang i volumen fra lokalaviser, mens udviklingen i volumen fra tryksager var flad. EBITDA var primært påvirket af udrulning af maskinel pakning i Sverige, udvikling af MineTilbuds tekniske platform til en eksponeringsforretning i flere markeder og af øgede lønomkostninger til omdelere og faldt 35% til 21 mio. kr. Driftsresultatet (EBIT) faldt fra 28 mio. kr. til 8 mio. kr., drevet af den lavere EBITDA og generelle afskrivninger i SDR. Overskudsgraden blev 3,2%.

Implementering af maskinel pakning af tryksager på pakkecentralen i Taastrup til det svenske marked forløb efter planen og antal servicerede svenske husstande blev øget markant i perioden. Udrulningen forventes fortsat fuldført ved udgangen af 2. kvartal 2025.Udviklingen af MineTilbuds tekniske platform forventes fortsat at være fuldført og lanceret i Sverige ved udgangen af 2024.

Forretningsområdet Digital Services leverede 3% vækst i omsætningen, drevet af 9% stigning i BoligPortal fra partnerskaber, lejere og Data Insights. Det mere end kompenserede for det ventede fald i annoncesalg fra udlejere. Det samlede EBITDA faldt fra 3 mio. kr. til -1 mio. kr., påvirket af omkostninger til den fortsatte transformation af BoligPortal mod ét samlet univers for lejere og udlejere og af revurdering af det strategisk fundament i Ofir og Bekey. Driftsresultatet (EBIT) blev -2 mio. kr., et fald på 4 mio.kr. Overskudsgraden blev -4,7%.

Resultater år til dato

Omsætningen blev 985 mio. kr. i 3. kvt. år til dato, en stigning på 41% som var drevet af SDR. Eksklusiv SDR var omsætningen flad. EBITDA faldt 15% til 112 mio. kr., påvirket af den forventede udvikling i FK Distribution og Digital Services. Driftsresultatet (EBIT) faldt fra 111 mio. kr. til 50 mio. kr., påvirket af nedskrivninger af IT-systemer i SDR, afskrivninger på købesummen og generelle afskrivninger i selskabet. Overskudsgraden blev 5,1%.

Finansielle forventninger til 2024

Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 12 af 5. november 2024 justeres de finansielle forventninger til 2024. Omsætningen forventes nu at blive 1.315-1.340 mio. kr., med et resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA) på 140-160 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 65-85 mio. kr.

Webcast med telekonference

CFO Kåre Wigh præsenterer resultaterne på en webcast den 6. november kl. 14:00. Tilmelding kan ske via dette . Webcasten afholdes på dansk med slides på engelsk. Spørgsmål kan stilles og besvares på begge sprog. Skriftlige spørgsmål kan stilles i webcasten, mens mundtlige spørgsmål også kræver registrering via dette . Et engelsk transcript af hele webcasten vil blive lagt i on-demand-videoen på North Medias hjemmeside snarest muligt efter kaldet.

Yderligere oplysninger:

CEO Lasse Ingeman Brodt, telefon

CFO Kåre Wigh, telefon

North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne. Platformene matcher forbrugerne med de rette produkter inden for dagligvarer, lejeboliger, jobs og digitale adgangsløsninger. North Media har to forretningsområder: Last Mile: FK Distribution og SDR Svensk Direktreklam er blandt henholdsvis Danmarks og Sveriges førende distributører af tilbuds -og ugeaviser. MineTilbud er en førende digital tilbudsplatform. Digital Services: tre virksomheder med potentiale for høj vækst, stigende indtjening og skalering: BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Ofir formidler jobs i Danmarks bredeste jobunivers. Bekey leverer digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af pakker, dagligvarer, måltidskasser m.fl.

Vedhæftede filer



EN
05/11/2024

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on North Media A/S

 PRESS RELEASE

Årsrapport 2025: Resultat som forventet i et år med fokus på styrkelse...

Årsrapport 2025: Resultat som forventet i et år med fokus på styrkelse af lønsomhed og vækstfundamentet Selskabsmeddelelse nr. 04-2026 25. februar 2026  North Media koncern CEO Lasse Brodt siger om udviklingen i 2025:”2025 var et år med fokus på at stabilisere flere af vores forretninger og på generelt at styrke fundamentet for øget lønsomhed og fremtidig vækst. På den baggrund leverede vi finansielle resultater som forventet og under fortsat udfordrende markedsvilkår i både Danmark og Sverige. Jeg er tilfreds med, at vi i Last Mile afsluttede udrulningen af maskinel pakning af tryksager ...

 PRESS RELEASE

Annual report 2025: Result as expected in a year focused on strengthen...

Annual report 2025: Result as expected in a year focused on strengthening profitability and the foundation for growth Announcement no. 04-2026 25 February 2026   North Media Group CEO Lasse Brodt on the development in 2025:”2025 was a year focused on stabilising multiple of our businesses and strengthening the foundation for increased profitability and future growth. On this basis, we delivered financial results in line with expectations under continuously challenging market conditions in both Denmark and Sweden. I am satisfied with the fact, that we finalised the implementation of automa...

 PRESS RELEASE

Lasse Ingemann Brodt indstilles som ny bestyrelsesformand for North Me...

Lasse Ingemann Brodt indstilles som ny bestyrelsesformand for North Media på generalforsamlingen den 10. april 2026. Martin Frandsen Tobberup vil da blive udnævnt som ny ordførende koncerndirektør pr. samme dato. Selskabsmeddelelse nr. 3-2026 24. februar 2026 North Medias enstemmige bestyrelse samt majoritetsaktionær, Baunegård ApS, indstiller Lasse Ingemann Brodt som nyt medlem af North Medias bestyrelse på Selskabets ordinære generalforsamling den 10. april 2026. Det er forventningen, at North Medias bestyrelse umiddelbart efter generalforsamlingen vil udpege Lasse Ingemann Brodt som ny...

 PRESS RELEASE

Lasse Ingemann Brodt nominated for election as a new chairman of North...

Lasse Ingemann Brodt nominated for election as a new chairman of North Media at the AGM to be held on 10 April 2026. Martin Frandsen Tobberup to be appointed new Group Executive Director as of 10 April 2026. Announcement no. 3-2026 24 February 2026 The unanimous Board of Directors of North Media and the majority shareholder of North Media, Baunegård ApS, nominates Lasse Ingemann Brodt for election as a new member of the Board of Directors of North Media at the company’s annual general meeting to be held on 10 April 2026. The Board of Directors of North Media is expected to elect Lasse Ing...

 PRESS RELEASE

Foreløbige resultater for 2025 og finansielle forventninger til 2026

Foreløbige resultater for 2025 og finansielle forventninger til 2026 Selskabsmeddelelse nr. 2-2026 23. februar 2026 North Media præsenterer foreløbige og ureviderede finansielle resultater for 2025 samt de finansielle forventninger til 2026. Foreløbige og ureviderede finansielle resultater for 2025 og forventninger til 2026 Mio. kr.2025Forventninger til 2026Omsætning1.2961.267 – 1.333EBITDA125133 – 175Primært driftsresultat (EBIT)6675 – 117 North Media leverede en omsætning og et driftsresultat (EBIT) for 2025 i overensstemmelse med seneste resultatudmelding som udgjorde en omsætning på ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch