SANI Sanistal

2022 nr. 12 - Meddelelse om forlængelse af tilbudsperiode og opdatering vedrørende modtagne accepter

2022 nr. 12 - Meddelelse om forlængelse af tilbudsperiode og opdatering vedrørende modtagne accepter

                                        

Aalborg, den 6. september 2022

Ahlsell Danmark ApS (”Ahlsell”) forlænger tilbudsperioden for det fremsatte købstilbud til ejerne af ca. 24,51% af aktierne i Sanistål A/S (”Sanistål”).

Ahlsell offentliggjorde den 24. maj 2022, at Ahlsell havde indgået betingede aktieoverdragelsesaftaler med Danske Bank A/S, Nordea Bank Abp, Jyske Bank A/S og Nykredit Bank A/S ("Storaktionærerne") om at købe ca. 75,49% af aktierne i Sanistål til DKK 58 pr. aktie.

Samtidig offentliggjorde Ahlsell, at de ville fremsætte et anbefalet betinget, frivilligt offentligt tilbud ("Købstilbuddet") om at købe de resterende ca. 24,51 % af aktierne, som ejes af alle andre aktionærer end Storaktionærerne, til kurs DKK 85 pr. aktie, jf. selskabsmeddelelse nr. 8 / 2022.

Den 7. juni 2022 offentliggjorde Ahlsell tilbudsdokumentet (selskabsmeddelelse nr. 9 / 2022), der nærmere fastlægger Købstilbuddets vilkår og betingelser. Den 16. august 2022 offentliggjorde Ahlsell, at tilbudsperioden blev forlænget til den 6. september 2022 kl. 17.00 (CET), jf. selskabsmeddelelse nr. 10 / 2022.

I dag har Ahlsell meddelt Sanistål, at Ahlsell har besluttet at forlænge tilbudsperioden yderligere i overensstemmelse med tilbudsdokumentets vilkår og betingelser for at give yderligere tid til at opnå regulatorisk godkendelse fra konkurrencemyndighederne, der er nødvendig for at gennemføre salget og overdragelsen af aktierne som påtænkt i aktieoverdragelsesaftalerne med Storaktionærerne.

Tilbudsperioden forlænges til den 24. oktober 2022 kl. 17.00 (CET). Bortset fra forlængelse af tilbudsperioden forbliver vilkårene og betingelserne for Købstilbuddet uændrede. Der henvises til Ahlsells vedhæftede meddelelse om forlængelse og om offentliggørelse af tillæg til tilbudsdokumentet.

Gennem køb foretaget under tilbudsperioden ejer Ahlsell 583.828 aktier i Sanistål pr. 2. september 2022, svarende til 4,90% af den samlede aktiekapital, og afsnit 3.5 i tilbudsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed.

Ahlsell er blevet underrettet om, at der foreløbigt er modtaget accept for køb af 1.465.733 aktier, svarende til 12,29 %, som sammen med de allerede erhvervede aktier og de aktier, der skal erhverves i henhold til aktieoverdragelsesaftalerne med Storaktionærerne, udgør i alt ca. 92,68 % af aktierne.

Hvis tilbuddet bliver ubetinget og gennemføres, forventer Ahsell således at kunne tvangsindløse de resterende aktier i Sanistål.

Yderligere oplysninger

Bestyrelsesformand Anders K. Bønding kan kontaktes via kommunikationschef Pia Kristensen, Sanistål, tel. , mobil .

Denne meddelelse er blevet udarbejdet på både engelsk og dansk. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske og den danske version har den danske version forrang.

Bilag

Meddelelse fra Ahlsell Danmark ApS.

Ansvarsfraskrivelse

Købstilbuddet fremsættes hverken direkte eller indirekte i nogen jurisdiktion, hvor dette ville stride mod lovgivningen i den pågældende jurisdiktion. Denne meddelelse og øvrige dokumenter vedrørende købstilbuddet må ikke sendes, videresendes eller fordeles på nogen anden måde i nogen jurisdiktion, såfremt dette ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen i den pågældende jurisdiktion, herunder særligt i Det Forenede Kongerige, USA, Canada, Japan, Australien eller Sydafrika. Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om eller en opfordring til at sælge eller købe aktier i Sanistål A/S. Købstilbuddet fremsættes udelukkende i form af et tilbudsdokument, der er udarbejdet og offentliggjort af Ahlsell Danmark ApS, og som indeholder de fuldstændige vilkår og betingelser for købstilbuddet. Aktionærer i Sanistål A/S opfordres til at læse tilbudsdokumentet og eventuelle tilknyttede dokumenter, da de indeholder vigtige oplysninger om købstilbuddet.

Vedhæftet fil



EN
06/09/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Sanistal

 PRESS RELEASE

2023 nr. 5 - Ahlsell Danmark ApS har modtaget dispensation fra pligten...

2023 nr. 5 - Ahlsell Danmark ApS har modtaget dispensation fra pligten til at fremsætte et tilbud til aktionærerne i Sanistål A/S                                         Aalborg, den 18. januar 2023 Som meddelt ved selskabsmeddelelse nr. 17/2022 har Ahlsell Danmark ApS ("Ahlsell") anmodet Finanstilsynet om dispensation fra pligten til at fremsætte et pligtmæssigt tilbud til aktionærerne i Sanistål A/S. Ahlsell har i dag meddelt, at Ahlsell har modtaget en sådan dispensation fra Finanstilsynet. Der henvises til vedlagte meddelelse fra Ahlsell. Som det fremgår af meddelelsen fra Ahlsell...

 PRESS RELEASE

2023 no 5 - Ahlsell Danmark ApS has received dispensation from the obl...

2023 no 5 - Ahlsell Danmark ApS has received dispensation from the obligation to make an offer to the shareholders in Sanistål A/S                                         Aalborg, 18 January 2023 As announced in company announcement no. 17/2022, Ahlsell Danmark ApS ("Ahlsell") has applied the Danish Financial Supervisory Authority for a dispensation from the obligation to make a mandatory offer to the shareholders in Sanistål A/S. Ahlsell has today announced that Ahlsell has received such a dispensation from the Danish Financial Supervisory Authority. Reference is made to the attached an...

 PRESS RELEASE

2023 nr. 4 - Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Sanistål A/S

2023 nr. 4 - Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Sanistål A/S                                                                                                                     Aalborg, den 13. januar 2023                Fredag den 13. januar 2023 kl. 13.00 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Sanistål A/S med følgende dagsorden: Valg af dirigentValg af nye medlemmer til bestyrelsen for Sanistål (de nuværende medlemmer forventes at fratræde) Ad punkt 1 Generalforsamlingen valgte advokat Christian Th. Kjølbye til dirigent. Ad punkt 2 ...

 PRESS RELEASE

2023 nr. 3 – Nasdaq Copenhagen har accepteret Saniståls anmodning om a...

2023 nr. 3 – Nasdaq Copenhagen har accepteret Saniståls anmodning om afnotering af Saniståls aktier fra Nasdaq Copenhagen                                         Aalborg, den 4. januar 2023 Som meddelt ved selskabsmeddelelse nr. 2/2023 har Sanistål A/S ("Sanistål"), efter anmodning fra Ahlsell Danmark ApS ("Ahlsell"), anmodet Nasdaq Copenhagen A/S ("Nasdaq Copenhagen") om at slette Saniståls aktier fra handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen. Nasdaq Copenhagen har accepteret denne anmodning. Sidste handelsdag med og officielle notering af Saniståls aktier (ISIN DK00102456...

 PRESS RELEASE

2023 no. 3 – Nasdaq Copenhagen has accepted Sanistål's request for del...

2023 no. 3 – Nasdaq Copenhagen has accepted Sanistål's request for delisting of its shares from Nasdaq Copenhagen                                         Aalborg, 4 January 2023 As announced in company announcement no. 2/2023, Sanistål A/S ("Sanistål"), has, upon request from Ahlsell Danmark ApS ("Ahlsell"), requested Nasdaq Copenhagen A/S ("Nasdaq Copenhagen") to remove Sanistål's shares from trading and official listing at Nasdaq Copenhagen. Nasdaq Copenhagen has accepted this request. Consequently, the last day of trading and official listing of the shares in Sanistål (ISIN DK00102...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch