EAC Santa Fe Group A/S

EAC Invest A/S gennemfører kapitalnedsættelse, omvendt aktiesplit i konsolideringsforholdet 1.000:1 samt indløsningen af overskydende aktier - Selskabsmeddelelse nr. 9/2020

EAC Invest A/S gennemfører kapitalnedsættelse, omvendt aktiesplit i konsolideringsforholdet 1.000:1 samt indløsningen af overskydende aktier - Selskabsmeddelelse nr. 9/2020

København, 1. april 2020

                                    

Som beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 5/2020 traf EAC Invest A/S’ (”Selskabet”) ekstraordinære generalforsamling tirsdag den 3. marts 2020 beslutning om at gennemføre et omvendt aktiesplit i forholdet 1.000:1, som omfatter en nedsættelse af Selskabets aktiekapital og efterfølgende sammenlægning af Selskabets aktier.

Det omvendte aktiesplit reducerer antallet af udstedte aktier i Selskabet, således at 1.000 aktier af nominelt DKK 3,50 sammenlægges til én aktie (af nominelt DKK 350), samt at 2.000 aktier af nominelt DKK 1,75 sammenlægges til én aktie (af nominelt DKK 350).

Efter den ekstraordinære generalforsamling, udsendte Selskabet den 3. marts 2020 en meddelelse om indløsning til alle aktionærer (selskabsmeddelelse nr. 6/2020). Indløsningsmeddelelsen udløste en fire-ugers indløsningsperiode, der udløb tirsdag den 31. marts 2020. Efter udløbet af indløsningsperioden vil overskydende aktier, dvs. aktieposter, der ikke matcher med ovenstående konsolideringsforhold, nu blive indløst i overensstemmelse med den tidsplan, der fremgår nederst i denne meddelelse.

Indløsningen vil ske til en pris på DKK 1,76 pr. aktie af nominelt DKK 3,50 og DKK 0,88 pr. aktie af nominelt DKK 1,75. Betalingen for eventuelle overskydende aktier forventes at ske tirsdag den 7. april 2020 og vil være undergivet indeholdelse af udbytteskat efter gældende regler. Eventuelle omkostninger til VP Securities A/S i forbindelse med indløsning afholdes af Selskabet. Efter gennemførelsen af aktiesammenlægningen vil alle aktionærer modtage en opdateret udskrift fra VP Securities A/S, hvoraf det samlede nye antal aktier vil fremgå.

Som anført i indløsningsmeddelelsen kan aktionærer, der er uenige i indløsningskursen, senest tre måneder efter datoen for indløsningen af aktier, dvs. senest tirsdag den 7. juli 2020, anmode om, at indløsningskursen fastsættes af en skønsmand, som udmeldes af retten på Selskabets hjemsted, jf. selskabslovens § 70, stk. 2. Skønsmanden skal fastsætte indløsningskursen i overensstemmelse med selskabslovens § 67, stk. 3. Efter udløbet af tre-måneders perioden, dvs. fra og med onsdag den 8. juli 2020, kan aktionærer ikke længere anmode om, at indløsningskursen fastsættes af en skønsmand.

Som også beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 5/2020 vedtog generalforsamlingen som led i det omvendte aktiesplit en nedsættelse af Selskabets aktiekapital. Nedsættelsen sker med nominelt DKK 38.896.387,425 fra DKK 43.218.208,25 til DKK 4.321.820,825 ved overførsel til særlig reserve, jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 3. Vedtagelsen udløste en fire-ugers lovbestemt proklama periode, som udløb tirsdag den 31. marts 2020, under hvilken Selskabets kreditorer blev opfordret til at anmelde eventuelle krav mod Selskabet. Idet der ikke er anmeldt krav i perioden, har Selskabets bestyrelse således dags dato besluttet at gennemføre kapitalnedsættelse. Der sker ingen udlodning til Selskabets aktionærer som følge af kapitalnedsættelsen.

Tidsplan for det omvendte aktiesplit

Tidsplanen for gennemførelse af det omvendte aktiesplit er som følger:

AktivitetDato
Sidste handelsdag for aktier af nominelt DKK 3,50 på Nasdaq Copenhagen (ISIN DK0010006329)



 
2. april 2020
Første handelsdag aktier af nominelt DKK 350 på Nasdaq Copenhagen (ISIN DK0061277894)



 
3. april 2020
Betaling for overskydende aktier



 
7. april 2020

Med venlig hilsen

EAC Invest A/S

For yderligere information kontakt venligst:

Martin Thaysen, CEO, e-mail

Vedhæftet fil

EN
01/04/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Santa Fe Group A/S

 PRESS RELEASE

Investornyhed nr. 1 - EAC Invest A/S øger sin investering i Thai Poly ...

Investornyhed nr. 1 - EAC Invest A/S øger sin investering i Thai Poly Acrylic Company Limited København, 30. juni 2021 EAC Invest A/S har over de seneste uger købt 1.573.000 aktier i Thai Poly Acrylic Public Company Limited (TPA), til en samlet købssum på THB 10.705.316 (DKK 2.089.000), svarende til en gennemsnitskurs på THB 6,81. Aktierne er købt direkte fra EAC Invest A/S. TPA er en førende producent af plastiksheets, samt formstøbte og plastforarbejdede emner til industrielle købere. Selskabet har egen produktion i Thailand. TPA er børsnoteret på den thailandske børs (Stock Exch...

 PRESS RELEASE

Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transakti...

Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med EAC Invest A/S' aktier og tilknyttede værdipapirer - Selskabsmeddelelse nr. 12/2021 København, 25. maj 2021 I henhold til artikel 19 i EU Regulativ nr. 596/2014 af 16. april 2014 skal EAC Invest A/S indberette oplysninger om ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med EAC Invest A/S' aktier og tilknyttede værdipapirer. Detaljer fremgår af vedhæftede. Med venlig hilsen,EAC Invest A/S For yderligere informationMartin Thaysen, CEO, Telefon: , e-mail Vedhæftet fil ...

 PRESS RELEASE

Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transakti...

Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med EAC Invest A/S' aktier og tilknyttede værdipapirer - Selskabsmeddelelse nr. 11/2021 København, 18. maj 2021 I henhold til artikel 19 i EU Regulativ nr. 596/2014 af 16. april 2014 skal EAC Invest A/S indberette oplysninger om ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med EAC Invest A/S' aktier og tilknyttede værdipapirer. Detaljer fremgår af vedhæftede. Med venlig hilsen,EAC Invest A/S For yderligere informationMartin Thaysen, CEO, Telefon: , e-mail Vedhæftet fil ...

 PRESS RELEASE

Forløb af ordinær generalforsamling i EAC Invest A/S - Selskabsmeddele...

Forløb af ordinær generalforsamling i EAC Invest A/S - Selskabsmeddelelse nr. 10/2021 København, 20. april 2021 Forløbsmeddelelse fra ordinær generalforsamling 2021 Den 20. april 2021 kl. 11.00 afholdtes ordinær generalforsamling i EAC Invest A/S, i Asia House, Indiakaj 16, 2100 København Ø.         På den ordinære generalforsamling blev følgende dagsordenspunkter behandlet: Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.Årsrapporten for 2020 blev godkendt Det blev i forbindelse med godkendelse af årsrapporten præciseret, at selskabets skatteaktiv er beskrevet i note 5.2. Fremførbare...

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i EAC Invest A/S - Selskabsm...

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i EAC Invest A/S - Selskabsmeddelelse nr. 9/2021 København, 29. marts 2021   Den ordinære generalforsamling i EAC Invest A/S vil blive afholdt tirsdag den 20. april 2021 kl. 11:00 i Asia House, Indiakaj 16, 2100 København Ø. Vedhæftet dagsorden med bilag.   COVID-19 For at minimere smittespredning af COVID-19 vil generalforsamlingen blive afholdt i overensstemmelse med de regler og anbefalinger fra myndighederne, som gælder på tidspunktet for generalforsamlingen. Selskabet vil derudover tage de skridt, som selskabet find...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch