SPNO Spar Nord Bank AS

Spar Nord Bank A/S overtager P/F BankNordiks danske forretning

Spar Nord Bank A/S overtager P/F BankNordiks danske forretning

Selskabsmeddelelse nr. 26
 

Spar Nord Bank A/S (”Spar Nord”) og P/F BankNordik (”BankNordik”) har indgået en betinget aftale om køb af BankNordiks danske forretning med et samlet forretningsomfang for i alt ca. 25 mia. kr. fordelt på ca. 60.000 kunder. Købesum er aftalt til bogført værdi tillagt goodwill på 255 mio. kr.

For Spar Nord giver aftalen mulighed for at styrke markedspositionen på privatkundesiden i Hovedstadsområdet samt byerne Århus, Odense, Kolding og Haderslev.

Som led i transaktionen overtager Spar Nord BankNordiks 11 filialer samt medarbejdere svarende til i alt 132 fuldtidsstillinger. Det er så vidt muligt planen at videreføre alle relationer mellem rådgivere og kunder, ligesom det også er planen at fastholde den fysiske tilstedeværelse i de geografiske områder, hvor BankNordik i dag er repræsenteret.

Kunderne fra BankNordik bliver i Spar Nord en del af en veldrevet, landsdækkende bank, der tilbyder et bredt og konkurrencedygtigt udbud af finansielle løsninger inden for finansiering, investering, pension og forsikring. Spar Nords forretningsmodel indebærer en udpræget lokal forankring og beslutningskraft i de enkelte filialer, og banken er kendetegnet ved både en høj medarbejdertrivsel og en høj kundetilfredshed.

Aftalen giver Spar Nord mulighed for at indfri det potentiale for forbedret effektivitet og indtjeningskraft, der ligger i at betjene et større antal kunder på den samme produktions- og supportplatform. Ydermere forventes positive synergier fra sammenlægningen af BankNordiks filialer med Spar Nords filialer i de geografiske områder, hvor det er oplagt.

Den overtagne portefølje

Spar Nord overtager en velfungerende forretning med privatkundeengagementer for et samlet forretningsomfang på i alt ca. 25 mia. kr. fordelt på ca. 60.000 kunder. Det samlede forretningsomfang er fordelt som følger:

  • Ca. 3,7 mia. kr. i udlån og garantier
  • Ca. 5,8 mia. kr. i indlån
  • Ca. 11,1 mia. kr. i formidlede realkreditlån fra Totalkredit
  • Ca. 4,8 mia. kr. i depotværdier

Med aftalen bliver Spar Nord den største distributør af realkreditlån fra Totalkredit samt den største distributør af investeringsløsninger fra Bankinvest.

Inden aftalens indgåelse er der gennemført sædvanlig due diligence, og på baggrund af denne er det Spar Nords vurdering, at kreditkvaliteten på den overtagne portefølje er på niveau med bankens eksisterende kundeportefølje.

Købesum

Der er parterne imellem aftalt, at Spar Nord køber BankNordiks danske forretning til bogført værdi tillagt goodwill på i alt 255 mio. kr. Den endelige købesum opgøres på overtagelsesdagen.

Som en del af aftalen yder Spar Nord finansiering til BankNordik. Der er tale om almindelig seniorgæld med løbetid op til 18 måneder.

Finansielle forventninger

Det er Spar Nords forventning, at den overtagne forretnings bidrag til bankens basisindtjening før nedskrivninger i 2021 vil være beskedent, da der forventes engangsomkostninger i forbindelse med transaktionen i niveauet 60-70 mio. kr.

Fra 2022 forventes den overtagne portefølje at bidrage med en basisindtjening før nedskrivninger i niveauet 110 mio. kr. Den overtagne portefølje vurderes som følge af den sikkerhedsmæssige afdækning at have et risikoniveau lignende Spar Nords eksisterende privatkundeportefølje.

Kapitalforhold

På kapitalsiden havde Spar Nord ultimo 3. kvartal 2020 en egentlig kernekapitalprocent på 16,7, en kapitalprocent på 20,4 og et individuelt solvensbehov på 9,6 pct.

Overtagelsen forventes samlet set at reducere bankens kapitalprocenter med ca. 1,5 procentpoint. Såvel den egentlige kernekapitalprocent som kapitalprocent vil efter transaktionen fortsat være solidt over bankens målsætninger på henholdsvis 13,5 pct. og 17,5 pct.

Gennemførelse af transaktionen

Den endelige gennemførelse af transaktionen forudsætter godkendelse af Finanstilsynet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Betingelserne forventes opfyldt inden udgang af februar 2021.

Købet forventes gennemført med overtagelse pr. 1. marts 2021. Frem mod konvertering af kunderne fra SDC til BEC vil betjening af kundeporteføljen ske på SDC’s systemplatform. Konvertering fra SDC til BEC forventes gennemført medio 2021, hvorefter kundeporteføljen vil overgå til Spar Nords kundeprogram, produkter og vilkår.

Henvendelser vedrørende denne meddelelse

Spørgsmål i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til adm. direktør

Lasse Nyby på 96 34 40 11 eller til undertegnede på 96 34 42 36.

Accura er juridisk rådgiver for Spar Nord i forbindelse med transaktionen.

Venlig hilsen

Rune Børglum Sørensen

IR-chef

Vedhæftet fil



EN
22/12/2020

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Spar Nord Bank AS

 PRESS RELEASE

Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Spar Nord Bank A/S

Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Spar Nord Bank A/S Selskabsmeddelelse nr. 03 Til Nasdaq Copenhagen Spar Nord Bank A/S - ekstraordinær generalforsamling 23. februar 2026 På Spar Nord Bank A/S’ ekstraordinære generalforsamling mandag den 23. februar 2026 godkendte generalforsamlingen: Forslag om at gennemføre spaltning af Spar Nord Bank A/S i overensstemmelse med den offentliggjorte spaltningsplan, hvorved Spar Nord Bank A/S overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til Kirstinehøj 17 A/S, CVR-nr. 31487900. Aalborg, den 23. februar 2026 Spar Nord Bank A/SBestyrelse...

 PRESS RELEASE

Decisions of extraordinary General Meeting of Spar Nord Bank A/S

Decisions of extraordinary General Meeting of Spar Nord Bank A/S Company announcement no. 03 To Nasdaq Copenhagen Spar Nord Bank A/S - Extraordinary General Meeting 23 February 2026 At Spar Nord Bank A/S's Extraordinary General Meeting held on Monday 23 February 2026, the shareholders: Approved proposal to carry out a demerger of Spar Nord Bank A/S in accordance with the published demerger plan, whereby Spar Nord Bank A/S transfers part of its assets and liabilities to Kirstinehøj 17 A/S, CVR no. 31487900. Aalborg, 23 February 2026 Spar Nord Bank A/SBoard of Directors Contact:Questi...

 PRESS RELEASE

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Selskabsmeddelelse nr. 02 Spar Nord Bank A/SIndkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Nr. 02 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Vedhæftet fil

 PRESS RELEASE

Notice of extraordinary general meeting

Notice of extraordinary general meeting Company announcement no. 02  Spar Nord Bank A/SNotice of extraordinary general meeting. Notice of extraordinary general meeting. No. 02 Notice of extraordinary general meeting. Attachment

 PRESS RELEASE

Årsrapport 2025 for Spar Nord

Årsrapport 2025 for Spar Nord Selskabsmeddelelse nr. 01 Resultat efter skat på 1.727 mio. kr. og egenkapitalforrentning på 11,8 % Resultatmæssigt betød 2025 et resultat efter skat på 1.727 mio. kr. svarende til en egenkapitalforrentning efter skat på 11,8 % og en omkostningsprocent på 59. Resultatet er påvirket af det faldende renteniveau, hvor en lavere forrentning af bankens betydelige overskudslikviditet er med til at reducere nettorenteindtægterne. Dertil kommer hensættelse til restrukturering på samlet 385 mio. kr. samt engangsomkostninger relateret til Nykredits overtagelse af Spar...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch