Ole Lund Andersen fratræder som CEO for TCM Group. Torben Paulin tiltræder som ny CEO
SELSKABSMEDDELELSE
Nr. 52/2020
Tvis, 26. februar 2020
Ole Lund Andersen fratræder som CEO for TCM Group. Torben Paulin tiltræder som ny CEO
TCM Groups administrerende direktør Ole Lund Andersen har besluttet at træde tilbage for at fokusere på bestyrelsesarbejde. Torben Paulin, 54 år, tiltræder som ny administrerende direktør fra 1. marts 2020. Torben Paulin kommer fra en stilling som CEO/bestyrelsesformand for lampevirksomheden Frandsen Group. Tidligere har Torben Paulin været CEO for dæk- og fælgvirksomheden Nordisk Dæk Import samt CEO for møbelkoncernen BoConcept.
CEO Ole Lund Andersen:
“I 2019 fortsatte vi vores vækstrejse og leverede en organisk vækst på næsten 12%. Jeg er ekstremt stolt over den stærke udvikling, som virksomheden har opnået gennem mange år i træk. De seneste 12 år har jeg været administrerende direktør for TCM Group, og virksomheden står meget stærkt. Derfor har jeg besluttet, at tiden er rigtig for mig til at træde tilbage og i stedet fokusere på bestyrelsesarbejde. Samtidig er jeg glad for at kunne overdrage opgaven til en stærk efterfølger, og jeg er overbevist om, at TCM Group vil fortsætte sin vækstrejse i Danmark og i resten af Skandinavien.”
Bestyrelsesformand Sanna Suvanto-Harsaae:
“Først og fremmest vil jeg gerne takke Ole for hans vigtige bidrag til at gøre TCM Group til en førende og den mest innovative køkkenproducent i Skandinavien. Udviklingen i TCM Group de seneste år har været enestående. Jeg respekterer Ole’s beslutning, og jeg er meget glad for, at vi har kunnet få en så erfaren kandidat som Torben Paulin om bord, med sin stærke internationale baggrund indenfor langvarige forbrugsgoder og retail.”
Ny CEO Torben Paulin:
“Jeg har fulgt TCM Group udefra gennem mange år, og væksten har været imponerende. Nu ser jeg frem til at blive en del af TCM Group og er bevidst om det væsentlige potentiale, der ligger i de forskellige brands både i Danmark og i det øvrige Skandinavien.”
Kontakt:
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Bestyrelsesformand Sanna Suvanto-Harsaae
CEO Ole Lund Andersen
IR Contact -
Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 135 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private labelkøkkenmærker gennem gør det selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden
Vedhæftet fil