TIV Tivoli

Tivoli A/S - Forløb af generalforsamlingen

Tivoli A/S - Forløb af generalforsamlingen

Tivoli A/S afholdt torsdag den 29. april 2021 ordinær generalforsamling med dagsorden som vedhæftet. 

Årsrapporten blev godkendt, herunder bestyrelsens fremsatte forslag om ikke at udlodde udbytte grundet udbyttebegrænsning på grund af modtaget kompensation for faste omkostninger samt det negative resultat. 

Følgende forslag fra bestyrelsen blev godkendt: 

  • Bestyrelsens vederlag for 2021. 



Vederlagsrapporten blev godkendt.

De nuværende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer Tom Knutzen, Claus Gregersen, Mads Lebech og Ulla Brockenhuus-Schack blev genvalgt. Endvidere sidder i bestyrelsen de to medarbejderrepræsentanter John Høegh Berthelsen og Tue Krogh-Lund.

På bestyrelsens forslag, blev der til Tivoli A/S revision foretaget valg af PwC. 

På et efterfølgende bestyrelsesmøde, konstituerede bestyrelsen sig med Tom Knutzen som formand og Mads Lebech som næstformand. 

Med venlig hilsen 

Susanne Mørch Koch 

Adm. direktør 

Til aktionærerne i Tivoli A/S 

Ordinær generalforsamling i Tivoli  

Tivolis bestyrelse indkalder hermed til selskabets ordinære generalforsamling torsdag den 29. april 2021 kl. 13:30. 

Henset til det udstedte forbud mod større forsamlinger og øvrige tiltag fra myndighederne for at hindre smittespredning af COVID-19, har Tivolis bestyrelse besluttet at afholde den ordinære generalforsamling som en fuldstændig elektronisk (virtuel) generalforsamling. Dette er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 2240 af 29. december 2020, som tillader selskaber at afholde fuldstændige elektroniske generalforsamlinger på trods af, at dette ikke på forhånd er vedtaget af aktionærerne eller anført i selskabets vedtægter. 

Det er derfor desværre ikke muligt at deltage fysisk på generalforsamlingen i år, men alle aktionærer kan deltage i generalforsamlingen via en generalforsamlingsportal, hvor aktionærerne kan følge et livestream af generalforsamlingen, skrive indlæg til dagsordenspunkterne og afgive stemmer ved eventuelle afstemninger.  

DAGSORDEN 

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 
  2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse. 
  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. 
  4. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer. 
    1. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2021. 
  5. Forelæggelse af vederlagsrapport til vejledende afstemning. 
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 
  7. Valg af revisor. 
  8. Eventuelt. 



  

Dokumenter og eftersyn 

Dagsordenen og de fuldstændige forslag samt dokumenter, der fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapport og vederlagsrapport er fremlagt til eftersyn for aktionærerne i Tivoli Box Office, Vesterbrogade 3, 1630 København V. Indkaldelse med link til de fuldstændige forslag samt dokumenter, der fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapport og vederlagsrapport samt formularer til stemmeafgivelse ved brev og fuldmagt, fremsendes tillige per e-mail til selskabets noterede aktionærer samt alle øvrige aktionærer, der har fremsat begæring herom. Årsrapporten kan downloades på  samt afhentes i Tivoli Box Office, Vesterbrogade 3, 1630 København V. 

Derudover er følgende dokumenter og oplysninger offentliggjort på selskabets hjemmeside : (i) indkaldelsen, (ii) det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, (iii) de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen herunder revideret årsrapport, (iv) dagsordenen for generalforsamlingen og de fuldstændige forslag og (v) formularer til stemmeafgivelse ved brev og fuldmagt, (vi) vederlagsrapport 2020 (vii) vejledning om, hvordan man deltager i den elektronisk generalforsamling. 

Aktiekapital og stemmeret  

Selskabets aktiekapital udgør 57.166.600 kr. fordelt på aktier à 10 kr. Hvert aktiebeløb på 10 kr. giver én stemme. Aktuel stykstørrelse for kapitalandelene andrager 10 kr. svarende til 5.716.660 stk. kapitalandele. Møde- og stemmeret på generalforsamlingen tilkommer aktionærer, der senest torsdag den 22. april 2021 kl. 23:59 har ladet deres aktier notere i ejerbogen eller har rettet henvendelse til selskabet med henblik på indførelse i ejerbogen, og denne henvendelse er modtaget af selskabet. Derudover skal aktionærerne have anmeldt deres deltagelse i generalforsamlingen senest søndag den 25. april 2021 kl. 23:59. Selskabet har udpeget Danske Bank som kontoførende pengeinstitut. Selskabets aktionærer kan herigennem udøve deres finansielle rettigheder. 

Tilmelding til den elektroniske generalforsamling 

Aktionærer kan fra onsdag den 7. april 2021 til og med søndag den 25. april 2021 kl. 23:59 anmelde deres deltagelse i generalforsamlingen elektronisk via Investorportalen på selskabets hjemmeside  eller via VP Securities A/S’ hjemmeside /agm. For at kunne deltage i generalforsamlingen skal aktionærerne oplyse en e-mailadresse ved tilmelding til generalforsamlingen. Efter tilmelding modtager hver enkelt aktionær en bekræftelse på e-mail. E-mailen indeholder et link til generalforsamlingsportalen samt information omkring selve afviklingen af den elektroniske generalforsamling.  

Tekniske krav til deltagelse i den elektroniske generalforsamling 

For at deltage i generalforsamlingen skal den enkelte aktionær selv sørge for at have en computer, smartphone eller tablet med en webbrowser samt tilstrækkelig og en velfungerende internetforbindelse, der opfylder nedenstående krav: 

Browser 

Den elektroniske generalforsamling kan tilgås via såkaldte ’Evergreen browsere’ på både PC/Mac, smartphone og tablet/iPad. ’Evergreen browsere’ (Edge, Chrome, Firefox og Opera) er browsere, som automatisk opdaterer sig selv til nye versioner. Safari kan også anvendes, selv om det ikke er en ’Evergreen browser’. 

Særligt vedrørende Apple-produkter 

Den elektroniske generalforsamling kan tilgås via de 3 nyeste hovedversioner af Safari-browseren på Mac, iPhone og iPad (Safari version 12, 13 og 14). Aktionærer med ældre Apple-udstyr, som ikke kan opdatere til en brugbar Safari-version, kan installere og benytte en Chrome-browser. 

Internetforbindelse 

Kvaliteten af transmissionen afhænger af den enkelte aktionærs internetleverandør. Aktionærer bør som minimum have en 5-10 Mbit/s forbindelse for at få en god transmission 

Spørgsmål/indlæg før generalforsamlingen 

For at lette afviklingen af generalforsamlingen opfordres aktionærer, der har spørgsmål/indlæg til de enkelte punkter på dagsordenen til at sende dem ind på forhånd. Spørgsmål/indlæg vil blive læst op på generalforsamlingen og efterfølgende besvaret mundtligt. Aktionærerne opfordres til at sende spørgsmål/indlæg før generalforsamlingen på mail til juridisk direktør Caroline Reiler på  senest søndag den 25. april 2021, kl. 23.59. 

Afvikling af den elektroniske generalforsamling 

Generalforsamlingen afvikles via generalforsamlingsportalen. Aktionærerne skal logge på generalforsamlingsportalen for at deltage i generalforsamlingen. På generalforsamlingsportalen vil aktionærerne kunne  overvære generalforsamlingen via livestream, skrive indlæg til dagsordenspunkterne og afgive stemmer ved eventuelle afstemninger. 

Webcast 

Generalforsamlingen transmitteres via livestreaming (webcast) i generalforsamlingsportalen. Aktionærerne skal være logget ind for at kunne følge livestreamingen.  

Spørgsmål/indlæg under generalforsamlingen 

Efter præsentationen af hvert punkt på dagsordenen vil der som normalt være mulighed for at stille spørgsmål og komme med indlæg til forslagene. Dette vil foregå skriftligt på generalforsamlingsportalen. Aktionærerne skal være logget på generalforsamlingsportalen for at kunne stille spørgsmål og komme med indlæg. Spørgsmål/indlæg vil blive læst op og efterfølgende besvaret mundtligt. 

Afstemning  

Såfremt et dagsordenspunkt kommer til afstemning, vil dette tydeligt fremgå af generalforsamlingsportalen. Aktionærerne skal være logget på generalforsamlingsportalen for at kunne afgive stemme. Aktionærer, der har afgivet fuldmagt eller brevstemme forud for generalforsamlingen kan ikke stemme under selve generalforsamlingen. 

Brevstemme 

Der kan afgives stemme pr. brev forud for generalforsamlingen ved brug af det materiale, der udsendes til aktionærerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. En brevstemme skal være VP Securities A/S i hænde senest onsdag den 28. april 2020 kl. 23:59. En afgivet brevstemme kan ikke tilbagekaldes. 

Fuldmagt 

Aktionærer kan afgive stemme på generalforsamlingen ved fuldmagt til navngiven tredjemand eller til bestyrelsen (herunder ved instruktionsfuldmagt).  Fuldmagten skal være skriftlig og dateret, og den offentliggjorte blanket til fuldmagt og brevstemme kan benyttes. Fuldmagten skal være VP Securities A/S i hænde senest søndag den 25. april 2021 kl. 23:59.  

Vedtagelseskrav 

Der foretages vejledende afstemning om dagsordenens punkt 5. De øvrige punkter på dagsordenen kan vedtages med simpelt stemmeflertal 

  

Persondata 

I forbindelse med generalforsamlingen indsamler, behandler og opbevarer Tivoli visse personoplysninger. I den forbindelse henvises der til Tivolis politik om behandling af personoplysninger, som er tilgængelig på  



  

København, den 7. april 2021 

Bestyrelsen  

Tivoli A/S 

Vedhæftet fil



EN
29/04/2021

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Tivoli

 PRESS RELEASE

Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2025

Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2025 Bestyrelsen for Tivoli A/S har den 15. august 2025 behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2025.   Tivoli åbnede sommersæsonen 4. april, hvilket er senere end sidste år hvor sæsonen åbnede 22. marts. Dette påvirker, som forventet, resultatet for perioden som i hovedtræk er:  En nettoomsætning på 445,0 mio. kr. mod 455,3 mio. kr. sidste år (-2 %). Et resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på -17,8 mio. kr. mod -6,3 mio. kr. sidste år. Et resultat før skat på -76,1 mio. kr. mod -63,5 mio. kr. sidste år....

 PRESS RELEASE

Interim Report for the period 1 January - 30 June 2025

Interim Report for the period 1 January - 30 June 2025 The Board of Director of Tivoli A/S has adopted the Interim Report for the period 1 January – 30 June 2025.   Tivoli opened the summer season on the 4 April, which is later than last year, where the season opened on the 22 March. This affects the result for the period, as outlined:  A revenue of DKK of 445.0 million compared to DKK 455.3 million last year (-2%). An EBITDA of DKK -17.8 million compared to DKK -6.3 million last year. A profit before tax of DKK -76.1 million compared to DKK -63.5 million last year. An attendance figure of...

 PRESS RELEASE

Offentliggørelse af storaktionærmeddelelse

Offentliggørelse af storaktionærmeddelelse I henhold til kapitalmarkedslovens § 30, jf. § 38, meddeler Tivoli A/S hermed, at Augustinus Fonden i dag har meddelt Tivoli A/S, at Augustinus Fonden gennem sine datterselskaber Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab og Skandinavisk Holding A/S samlet ejer og kontrollerer 3.269.180 aktier á nominelt DKK 10 i Tivoli A/S, svarende til 57,19% af den samlede aktiekapital og stemmerettigheder i Tivoli A/S. I tillæg hertil og i henhold til kapitalmarkedslovens § 30, jf. § 38, meddeler Tivoli A/S hermed, at C.W. Obel A/S i dag har meddelt Tivoli A/S, at...

 PRESS RELEASE

Disclosure of major shareholder announcement

Disclosure of major shareholder announcement In accordance with section 30, cf. section 38, of the Danish Capital Markets Act, Tivoli A/S hereby announces that Augustinus Fonden has today notified Tivoli A/S that Augustinus Fonden, through its subsidiaries Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab and SkandinaviskHolding A/S, owns and controls 3,269,180 shares of a nominal value of DKK 10 in Tivoli A/S, corresponding to 57.19% of the total share capital and voting rights in Tivoli A/S. In addition, in accordance with section 30, cf. section 38, of the Danish Capital Markets Act, Tivoli A/S he...

 PRESS RELEASE

Offentliggørelse af ledende medarbejderes og disses nærtståendes trans...

Offentliggørelse af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner I henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug (med senere ændringer) offentliggør Tivoli A/S hermed vedhæftede information om en transaktion foretaget af Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab, der er nærtstående til bestyrelsesmedlem i Tivoli A/S, Claus Gregersen. Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab har i den forbindelse oplyst følgende: Der er ikke angivet en pris i indberetningsskemaet, da transaktionen omfatter erhvervelse af aktier i et unoteret ...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch