BAVA Bavarian Nordic A/S

Bavarian Nordic offentliggør delårsregnskab for første kvartal 2023

Bavarian Nordic offentliggør delårsregnskab for første kvartal 2023

KØBENHAVN, Danmark, 9. maj 2023 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag regnskab samt rapporterede på begivenheder for første kvartal 2023.

Administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin udtaler: “Vi er glade for at kunne rapportere stærke resultater fra første kvartal, drevet af de fortsatte leveringer af mpox-vacciner til lande verden over kombineret med et stærkt salg i vores rejsevaccineforretning. Periodens højdepunkt var annonceringen af købet af rejsevaccineporteføljen fra Emergent BioSolutions. Denne transaktion vil styrke vores portefølje af markedsførte produkter og udviklingsprogrammer, udvide vores kompetencer inden for R&D, produktion og det kommercielle område samt ikke mindst styrke vores organisation med næsten 300 medarbejdere, som vi er glade for at byde velkommen til Bavarian Nordic på vores rejse mod at blive en af verdens største rendyrkede vaccinevirksomheder.”

Finansielle hovedpunkter  

  • Omsætningen i første kvartal udgjorde DKK 1.252 mio., bestående af DKK 848 mio. fra salg af JYNNEOS®/IMVANEX®/IMVAMUNE® mpox-/koppevaccine, DKK 243 mio. fra salg af Rabipur®/RabAvert®, DKK 87 mio. fra salg af Encepur®, DKK 43 mio. fra salg af tredjepartsprodukter samt DKK 31 mio. i øvrige indtægter.
  • Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) var et overskud på DKK 481 mio.
  • Likvider udgjorde DKK 2.971 mio. ved udgangen af første kvartal, inklusive provenuet fra kapitalforhøjelsen i februar.
  • De finansielle forventninger til helåret fastholdes med en omsætning på ca. DKK 6.000 mio. og et driftsresultat før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) på ca. DKK 2.200 mio., eksklusive de økonomiske effekter af opkøbet af rejsevaccinerne fra Emergent BioSolutions, der afventer afslutningen af transaktionen, hvilket forventes at ske i andet kvartal 2023.
DKK mio.Q1 2023Q1 20222023 forventet
Omsætning1,252320~6.000
Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA)481(94)~2.200

Øvrige begivenheder

  • I februar annoncerede Bavarian Nordic opkøbet af en portefølje af rejsevacciner fra Emergent BioSolutions, der inkluderer to markedsførte vacciner mod kolera og tyfus samt en fase 3- vaccinekandidat mod Chikungunya. Som en del af dette opkøb overtager Bavarian Nordic produktionsfaciliteter i Schweiz, forsknings- og udviklingsfaciliteter i USA samt mindre salgsstyrker i både Europa og USA. Den samlede pris for dette opkøb er på op til USD 380 mio. inklusive en upfront-betaling på USD 270 mio. samt betingede milepælsbetalinger på op til i alt USD 110 mio. Opkøbet forventes afsluttet i andet kvartal 2023 og processen forløber planmæssigt. Alle nødvendige godkendelser, inklusive godkendelse fra konkurrencemyndighederne, er opnået, og der udestår blot opfyldelse af betingelser for afslutning af handlen mellem parterne.
  • I februar gennemførte Bavarian Nordic en kapitalrejsning (privat placering) via salg af omtrent 7 mio. nye aktier, hvorved selskabet genererede et bruttoprovenu på DKK 1.642 mio. Provenuet vil, sammen med virksomhedens likvide beholdning, indgå i betalingen til Emergent BioSolutions i forbindelse med afslutningen af handlen.
  • Efter den ordinære generalforsamling i marts blev Luc Debruyne, tidligere President Global Vaccines ved GSK, valgt til ny formand for bestyrelsen og efterfulgte dermed Gerard van Odijk, der havde været medlem af bestyrelsen siden 2008 og formand siden 2014. Ud over Luc Debruyne blev Heidi Hunter og Johan van Hoof valgt som nye medlemmer af bestyrelsen.

Begivenheder efter rapporteringsperioden

  • I april meddelte Bavarian Nordic, at fase 3-forsøget med selskabets vaccinekandidat, MVA-BN® RSV, der udvikles mod RS-virus (RSV) til personer i alderen 60 år og opefter, havde opnået de tilfælde, der er nødvendige for at kunne færdiggøre den primære analyse af vaccinens effektivitet, hvilket forventes at finde sted omkring midten af 2023.

Webcast og telefonkonference

Selskabets ledelse afholder en telefonkonference i dag kl. 14.00 dansk tid for at præsentere delårsregnskabet og besvare eventuelle spørgsmål. Det er muligt at overvære præsentationen via . For at stille spørgsmål, skal der foretages registrering forud for eventet via .

Kontakt

Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf.

Selskabsmeddelelse nr. 17 / 2023

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppe- og mpox-vacciner, som er blevet udviklet gennem vores mangeårige partnerskab med den amerikanske regering, og har en stærk produktportefølje af rejsevacciner samt vacciner mod endemiske sygdomme. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN® samt indlicenserede teknologier, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. For yderligere information besøg .

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Vedhæftet fil



EN
09/05/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Bavarian Nordic A/S

 PRESS RELEASE

Paul Chaplin fratræder som administrerende direktør i Bavarian Nordic

Paul Chaplin fratræder som administrerende direktør i Bavarian Nordic KØBENHAVN, Danmark, 2. marts 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag, at bestyrelsen har indgået en aftale med administrerende direktør, Paul Chaplin, som ønsker at træde tilbage af personlige årsager. Paul Chaplin vil fortsætte i sin rolle indtil udgangen af 2026 eller indtil en efterfølger er identificeret. Bestyrelsen har igangsat processen med at identificere en ny administrerende direktør. Paul Chaplin har været hos Bavarian Nordic siden 1999 og blev udnævnt til administrerende direktør i 2014....

 PRESS RELEASE

Paul Chaplin Steps Down as CEO of Bavarian Nordic

Paul Chaplin Steps Down as CEO of Bavarian Nordic COPENHAGEN, Denmark, March 2, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) announced today, that the Board of Directors has entered into an agreement with CEO, Paul Chaplin, who wishes to step down for personal reasons. Paul Chaplin will continue in his role for the remainder of 2026, or until a successor has been identified. The Board of Directors has initiated the process to identify a new CEO. Paul Chaplin has been with Bavarian Nordic since 1999 and was appointed CEO in 2014. He has led the development of the Company’s smallpox and mpox vacci...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forvent...

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forventninger til 2026 Resultatet overgår de seneste forventninger til 2025 efter en stærk udvikling i begge kommercielle forretningsben, Travel Health og Public Preparedness.Forventningerne til 2026 afspejler en fortsat vækst i Travel Health (10% fra egne produkter, 14% i konstant valuta) og et normaliseret år inden for Public Preparedness, begge områder i overensstemmelse med selskabets offentliggjorte vækstambitioner på mellemlang sigt. KØBENHAVN, Danmark, 12. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i ...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provide...

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provides Guidance for 2026 Exceeding latest 2025 guidance following a strong performance from both commercial arms of the business in Travel Health and Public Preparedness.2026 guidance reflects continued growth in Travel Health (10% from own products, 14% at constant exchange rates) and a normalized year in Public Preparedness, both in line with the communicated mid-term growth ambitions. COPENHAGEN, Denmark, February 12, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) today announced preliminary, unaudited financial results for 2025 a...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 9. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddeler, at aktietilbagekøbsprogrammet, der blev offentliggjort og iværksat den 7. januar 2026, nu er afsluttet, da aktier til en samlet værdi af ca. DKK 150 mio. er tilbagekøbt som planlagt. Dette udgjorde den første del af et samlet planlagt aktietilbagekøb på op til DKK 500 mio. i løbet af 2026. Bavarian Nordic vil beholde de tilbagekøbte aktier som egne aktier med det formål at tilpasse kapitalstrukturen. Programmet blev gennemført i overensstemmelse med bestem...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch