BAVA Bavarian Nordic A/S

Bavarian Nordic offentliggør regnskab for første halvår 2025

Bavarian Nordic offentliggør regnskab for første halvår 2025

KØBENHAVN, Danmark, 22. august 2025 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag regnskab samt rapporterede på begivenheder for første halvår 2025. Desuden offentliggør selskabet finanskalender for 2026.

  • Omsætningen i første halvår steg med 33% til DKK 2.998 mio., hvilket afspejler en stærk udvikling i både Travel Health og Public Preparedness.
    • Travel Health omsætning steg med 24% til DKK 1.386 mio. sammenlignet med første halvår 2024, hvilket primært var drevet af øget efterspørgsel på vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse (TBE).
    • Public Preparedness omsætning steg med 51% til DKK 1.546 mio. sammenlignet med første halvår 2024, hvilket primært var drevet af kvartalsvise forskydninger af ordrer.
    • Øvrig omsætning udgjorde DKK 66 mio.
  • Driftsoverskuddet (EBITDA) var DKK 961 mio., svarende til en EBITDA margin på 32%.
  • På baggrund af en stærk udvikling i Travel Health samt øget klarhed omkring Public Preparedness for resten af året har Bavarian Nordic præciseret sine økonomiske forventninger til 2025, som samlet set forbliver inden for de tidligere meddelte intervaller for omsætning og EBITDA-margin. Forventningerne til årets omsætning er indsnævret til DKK 6.000-6.600 mio., hvilket afspejler en opjustering af Travel Health til DKK 2.750 mio., der fortsat inkluderer DKK 50-100 mio. fra salg af Vimkunya, og en indsnævring af intervallet for Public Preparedness til DKK 3.100-3.700 mio., hvor den nedre grænse nu er sikret gennem kontrakter. Forventningerne til EBITDA-marginen før særlige poster forbliver uændret på 26-30%. Inklusive nettoindtægten på 810 mio. kr. fra det nylige salg af Priority Review Voucher, forventes den samlede EBITDA-margin at være 40-42%.
DKK mio.Q2 2025Q2 2024H1 2025H1 20242025 forventet
Omsætning1.6521.4272.9982.2596.000 – 6.600
EBITDA margin før særlige poster133%29%32%20%26-30%

1 Øvrige driftsindtægter på DKK 810 mio. fra salget af Priority Review Voucher vil blive indregnet i 3. kvartal 2025 og bidrager til en forventet samlet EBITDA-margin på 40-42 % for helåret.

Administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin udtaler: “Vi er glade for at kunne rapportere et stærkt første halvår af 2025, som fuldt ud afspejler vores succesfulde kommercielle transformation gennem de seneste år i overensstemmelse med vores vækststrategi. Vores Travel Health-forretning fortsætter med at overgå forventningerne og leverer en omsætningsvækst på 24%, primært drevet af rabies- og TBE-vacciner. Et af periodens højdepunkter var lanceringen af vores chikungunyavaccine til rejsende, som vi er i gang med at introducere i flere lande, i takt med at vi udvider vores kommercielle tilstedeværelse på flere markeder. Med den stærke udvikling, kombineret med nylige ordrer på vores mpox-/koppevaccine, præciserer vi vores forventninger til helåret for at afspejle en højere omsætning fra Travel Health og et snævrere interval for omsætningen i Public Preparedness, hvor vi nu har sikret den lave ende af omsætningsintervallet. Overordnet set forbliver vi inden for det forventede omsætningsinterval og fastholder vores forventninger om en EBITDA-margin før særlige poster på 26-30% i 2025. Det nylige salg af vores Priority Review Voucher har medført en engangsindtægt, som styrker vores finansielle position og bidrager til et forbedret resultat. Derfor forventes en EBITDA-margin inklusive særlige poster på 40-42% for helåret.”

Begivenheder i perioden 

Travel Health

  • Vimkunya blev godkendt i USA, EU og i Storbritannien til forebyggende immunisering mod sygdom forårsaget af chikungunyavirus for personer fra 12 år og ældre. Vaccinen blev kommercielt lanceret i USA i marts, i Tyskland i maj og i Frankrig i juni.
  • Ved godkendelsen af Vimkunya i USA modtog Bavarian Nordic en Priority Review Voucher, som selskabet har solgt for USD 160 mio. Ved afslutningen af salget i juli modtog selskabet DKK 810 mio. i nettoprovenu.
  • Efter godkendelsen af Vimkunya i USA i februar stemte den rådgivende vaccinekomité (ACIP) hos det det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed (CDC) for at anbefale Vimkunya til forebyggelse af sygdom forårsaget af chikungunyavirus for personer på 12 år og ældre, der rejser til områder med udbrud eller forhøjet risiko for chikungunya, samt for laboratoriearbejdere med potentiel eksponering for chikungunyavirus. Anbefalinger for brugen af vaccinen er siden blevet udstedt af relevante myndigheder i Frankrig, Tyskland og i Storbritannien.
  • I juni blev et fase 3 klinisk forsøg med Vimkunya påbegyndt i børn i alderen 2-11 år med henblik på at udvide målgruppen for chikungunyavaccinen.

Public Preparedness

  • Den frysetørrede version af JYNNEOS blev godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, U.S. Food and Drug Administration (FDA) i marts til forebyggelse af kopper og mpox i voksne i alderen 18 år og ældre. Godkendelsen støtter den igangværende kontrakt med den amerikanske regering omkring oplagring af vaccinen. I maj udnyttede den amerikanske regering yderligere optioner til en værdi af USD 143,6 mio. under kontrakten, hvoraf størstedelen er planlagt til levering i 2026.
  • I juni påbegyndtes investigator-sponsorerede kliniske forsøg med henblik på at understøtte godkendelse af mpox/-koppevaccinen i sårbare befolkningsgrupper; børn under 2 år samt gravide og ammende kvinder.

Begivenheder efter rapporteringsperioden

  • I juli modtog Bavarian Nordic en ordre til en værdi på over DKK 200 mio. på levering af koppe-/mpoxvaccine til et europæisk land. Sammen med andre nylige ordrer fra ikke-europæiske lande har selskabet nu sikret kontrakter for ca. DKK 3.100 mio. i Public Preparedness-forretningen i 2025, og er dermed inden for det forventede omsætningsinterval for dette forretningsområde.
  • I juli accepterede Health Canada selskabets ansøgning om markedsføringstilladelse chikungunyavaccinen, hvilket potentielt understøtter godkendelse af vaccinen i første halvår 2026.
  • I juli blev salget af Priority Review Voucher afsluttet, hvorved selskabet genererede et nettoprovenu på DKK 810 mio.
  • I juli meddelte Bavarian Nordic, at selskabet havde havde indgået en offentliggørelsesaftale med Innosera ApS, et nystiftet selskab kontrolleret af Nordic Capital Fund XI og fonde forvaltet og rådgivet af Permira Beteiligungsberatung GmbH, i henhold til hvilken Innosera ApS vil fremsætte et kontant frivilligt anbefalet offentligt overtagelsestilbud om køb af alle udstedte og udestående aktier (eksklusive egne aktier) i Bavarian Nordic. Innosera ApS forventes at offentliggøre et tilbudsdokument senest den 26. august 2025.

Webcast og telefonkonference

Selskabets ledelse afholder en telefonkonference for investorer og analytikere i dag kl. 14.00 dansk tid for at præsentere halvårsregnskabet og besvare eventuelle spørgsmål. Det er muligt at høre en live eller arkiveret webcast af telefonkonferencen via . For at stille spørgsmål, skal der foretages registrering forud for eventet via  .

Kontakt investorer:

Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, , Tlf.

Kontakt presse:

Nicole Seroff, Vice President Corporate Communications, , Tlf.

Selskabsmeddelelse nr. 23 / 2025

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et globalt vaccineselskab med en mission om at forbedre sundheden og redde liv gennem innovative vacciner. Vi er en foretrukken leverandør af mpox- og koppevacciner til regeringer med hensyn til at forbedre det offentlige sundhedsberedskab og har en førende produktportefølje af rejsevacciner. For mere information, besøg .

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Vedhæftet fil



EN
22/08/2025

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Bavarian Nordic A/S

 PRESS RELEASE

Paul Chaplin fratræder som administrerende direktør i Bavarian Nordic

Paul Chaplin fratræder som administrerende direktør i Bavarian Nordic KØBENHAVN, Danmark, 2. marts 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag, at bestyrelsen har indgået en aftale med administrerende direktør, Paul Chaplin, som ønsker at træde tilbage af personlige årsager. Paul Chaplin vil fortsætte i sin rolle indtil udgangen af 2026 eller indtil en efterfølger er identificeret. Bestyrelsen har igangsat processen med at identificere en ny administrerende direktør. Paul Chaplin har været hos Bavarian Nordic siden 1999 og blev udnævnt til administrerende direktør i 2014....

 PRESS RELEASE

Paul Chaplin Steps Down as CEO of Bavarian Nordic

Paul Chaplin Steps Down as CEO of Bavarian Nordic COPENHAGEN, Denmark, March 2, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) announced today, that the Board of Directors has entered into an agreement with CEO, Paul Chaplin, who wishes to step down for personal reasons. Paul Chaplin will continue in his role for the remainder of 2026, or until a successor has been identified. The Board of Directors has initiated the process to identify a new CEO. Paul Chaplin has been with Bavarian Nordic since 1999 and was appointed CEO in 2014. He has led the development of the Company’s smallpox and mpox vacci...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forvent...

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forventninger til 2026 Resultatet overgår de seneste forventninger til 2025 efter en stærk udvikling i begge kommercielle forretningsben, Travel Health og Public Preparedness.Forventningerne til 2026 afspejler en fortsat vækst i Travel Health (10% fra egne produkter, 14% i konstant valuta) og et normaliseret år inden for Public Preparedness, begge områder i overensstemmelse med selskabets offentliggjorte vækstambitioner på mellemlang sigt. KØBENHAVN, Danmark, 12. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i ...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provide...

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provides Guidance for 2026 Exceeding latest 2025 guidance following a strong performance from both commercial arms of the business in Travel Health and Public Preparedness.2026 guidance reflects continued growth in Travel Health (10% from own products, 14% at constant exchange rates) and a normalized year in Public Preparedness, both in line with the communicated mid-term growth ambitions. COPENHAGEN, Denmark, February 12, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) today announced preliminary, unaudited financial results for 2025 a...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 9. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddeler, at aktietilbagekøbsprogrammet, der blev offentliggjort og iværksat den 7. januar 2026, nu er afsluttet, da aktier til en samlet værdi af ca. DKK 150 mio. er tilbagekøbt som planlagt. Dette udgjorde den første del af et samlet planlagt aktietilbagekøb på op til DKK 500 mio. i løbet af 2026. Bavarian Nordic vil beholde de tilbagekøbte aktier som egne aktier med det formål at tilpasse kapitalstrukturen. Programmet blev gennemført i overensstemmelse med bestem...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch