BAVA Bavarian Nordic A/S

Den amerikanske regering bestiller yderligere 2,5 mio. vacciner mod abekopper fra Bavarian Nordic

Den amerikanske regering bestiller yderligere 2,5 mio. vacciner mod abekopper fra Bavarian Nordic

  • Bavarian Nordic skal levere yderligere 2,5 mio. doser JYNNEOS® vaccine, hvormed selskabet i alt vil levere næsten 7 mio. doser i 2022 og 2023
  • Fyldekapaciteten udvides med en amerikansk kontraktproducent, der skal fylde vaccinerne ved brug af den råvaccine, der er produceret under tidligere kontrakter med BARDA
  • Teknologioverførsel til kontraktproducenten samt produktionen er planlagt til 2022
  • Selskabet opjusterer sine finansielle forventninger til 2022

KØBENHAVN, Danmark, 15. juli 2022 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at Biomedical Advanced Research and Development Authority (BARDA), en del af Office of the Assistant Secretary for Preparedness and Response ved U.S. Department of Health and Human Services, har bestilt yderligere 2,5 mio. doser af den flydende-frosne udgave af JYNNEOS®, en ikke-replikerende koppevaccine, og den eneste FDA-godkendte vaccine mod abekopper.

Denne ordre følger to nylige ordrer fra BARDA i juni og juli 2022 på henholdsvis 500.000 og 2,5 mio. doser, der tilsammen med en tidligere ordre fra BARDA i 2020 på 1,4 mio. doser vil udgøre leverancer på næsten 7 mio. doser til USA i 2022 og 2023.

Den nye ordre vil blive påfyldt hos en amerikansk kontraktproducent ved brug af den råvaccine, der allerede er fremstillet og faktureret i henhold til tidligere kontrakter med BARDA, og som aktuelt opbevares hos Bavarian Nordic. Overførslen af produktionsprocessen til kontraktproducenten vil begynde øjeblikkeligt med en målsætning om at producere alle doser under denne kontrakt i 2022.

Administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin, udtaler: “Udvidelsen af vores produktionskapacitet til USA giver os mulighed for at levere flere abekoppevacciner for at imødekomme den aktuelle globale efterspørgsel på JYNNEOS. Denne hurtige reaktion på en alvorlig sundhedskrise er kun mulig på grund af den amerikanske regerings langsigtede planlægning af deres nationale beredskab.”

Grundet den accelererede teknologioverførsel forventes ca. 1 mio. doser af denne ordre at blive leveret og indtægtsført i 2022. Som følge heraf samt øvrige ordrer på abekoppevaccinen, opjusterer Bavarian Nordic sine forventninger til det økonomiske resultat for 2022. Omsætningen forventes nu at blive mellem DKK 2.300 og 2.500 mio. (tidligere mellem DKK 1.900 og 2.100 mio.). EBITDA-forventningerne løftes til et underskud på mellem DKK 400 og 600 mio. (tidligere et underskud mellem DKK 600 og 800 mio.) og likvider ved årets udgang forventes nu at være mellem DKK 1.700 og 1.900 mio. (tidligere mellem DKK 1.500 og 1.700 mio.).

Om vores kontrakter med den amerikanske regering

Bavarian Nordic har samarbejdet med den amerikanske regering siden 2003 om udvikling, produktion og levering af en ikke-replikerende koppevaccine med henblik på at sikre, at alle befolkningsgrupper kan beskyttes mod kopper, herunder også personer med et svækket immunforsvar, der er i høj risiko for alvorlige bivirkninger fra de traditionelle koppevacciner, der baserer sig på replikerende vacciniavirus. Selskabet har leveret i alt næsten 30 mio. doser af den flydende-frosne udgave af vaccinen til de amerikanske sundhedsmyndigheder, hvoraf størstedelen er blevet leveret – og er nu udløbet - under reglerne for nødanvendelse, inden vaccinen blev godkendt i 2019 af FDA, hvor den samtidig blev godkendt mod abekopper, som den eneste vaccine, der har opnået denne godkendelse til dato.

BARDA har støttet udviklingen af en frysetørret udgave af vaccinen med længere holdbarhed, som skal erstatte det nuværende lager. I 2017 tildelte de Bavarian Nordic en 10-årig kontrakt på levering af frysetørrede vacciner. Under denne kontrakt har selskabet produceret råvaccine svarende til ca. 13 mio. færdigproducerede doser til fremtidig levering. Råvaccinen er allerede betalt, men færdigproduktionen af vacciner (formulering, påfyldning og frysetørring) vil foregå fra 2023 og frem. I maj 2022 udnyttede BARDA den første option i kontrakten til konvertering af råvaccinen til frysetørrede doser, der forventes leveret i 2023-2025. I lyset af det aktuelle, globale udbrud af abekopper har BARDA desuden udnyttet optioner vedrørende produktion af den frysetørrende version af vaccinen til levering i 2022 og 2023.

Dette projekt er finansieret delvist af amerikanske offentlige midler fra Department of Health and Human Service, Office of the Assistant Secretary for Preparedness and Response, Biomedical Advanced Research and Development Authority, under kontrakt nr. HHSO100201700019C

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt mod kopper og abekopper i Canada og som koppevaccine i Europa. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af markedsledende vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet en ebolavaccine, der er licenseret til Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson. Vi er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations COVID-19 vaccine. For yderligere information besøg .

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt

Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf.

Selskabsmeddelelse nr. 26 / 2022

Vedhæftet fil



EN
15/07/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Bavarian Nordic A/S

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic iværksætter nyt langsigtet incitamentsprogram for konc...

Bavarian Nordic iværksætter nyt langsigtet incitamentsprogram for koncernledelsen og udvalgte medarbejdere KØBENHAVN, Danmark, 18. december 2025 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at bestyrelsen har besluttet at etablere et nyt langsigtet incitamentsprogram for koncernledelsen som en del af den årlige aflønning i overensstemmelse med vederlagspolitikken, som er vedtaget på generalforsamlingen. Medlemmer af koncernledelsen tildeles performancebaserede betingede aktier, der er baseret på succesfuld opnåelse af relevante Key Performance Indicators (KPI’er), målt over en treårig...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic Establishes Long-term Incentive Program for Members of...

Bavarian Nordic Establishes Long-term Incentive Program for Members of Executive Management and Selected Employees COPENHAGEN, Denmark, December 18, 2025 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) announced today that the Board of Directors has decided to establish a long-term incentive program for Executive Management as part of the annual remuneration as laid out in the Remuneration Policy, adopted at the annual general meeting. Members of the Executive Management are granted performance restricted stock units (Performance RSUs), subject to the successful achievement of relevant Key Performance In...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic vil foretage aktietilbagekøb for op til DKK 500 mio.

Bavarian Nordic vil foretage aktietilbagekøb for op til DKK 500 mio. KØBENHAVN, Danmark, 2. december 2025 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag sin hensigt om at iværksætte et engangsprogram for tilbagekøb af egne aktier for op til DKK 500 mio., som skal gennemføres over de næste 12 måneder. Denne beslutning skal ses i lyset af en nuværende stærk likviditetsposition, som følge af det nylige salg af Priority Review Voucher og en fortsat positiv pengestrøm fra driften. Pr. 30. september 2025 udgjorde værdipapirer, kontanter og likvide midler DKK 2.978 mio., hvoraf cirka DKK 800 mi...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic to Launch Share Buy-back Program of up to DKK 500 Mill...

Bavarian Nordic to Launch Share Buy-back Program of up to DKK 500 Million COPENHAGEN, Denmark, December 2, 2025 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) today announced its intent to launch a one-time share buy-back program of up to DKK 500 million to be executed over the next 12 months. This decision should be viewed in the context of a current strong cash position, resulting from the recent sale of the Priority Review Voucher and a continued positive cash flow from operations. As of September 30, 2025, securities, cash and cash equivalents were DKK 2,978 million, of which approximately DKK 800 ...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic offentliggør delårsregnskab for de første ni måneder a...

Bavarian Nordic offentliggør delårsregnskab for de første ni måneder af 2025 KØBENHAVN, Danmark, 14. november 2025 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag regnskab for de første ni måneder af 2025 samt rapporterede på begivenheder for tredje kvartal 2025. Omsætningen i de første ni måneder steg med 32% til DKK 4.793 mio., hvilket afspejler en stærk udvikling i både Travel Health og Public Preparedness. Travel Health omsætning steg med 23% til DKK 2.327 mio. sammenlignet med de første ni måneder af 2024, hvilket primært var drevet af øget efterspørgsel på vacciner mod rabie...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch