NOVEMBER MÆNGDER: FORTSAT VÆKST FOR FRAGT OG PASSAGERER
INVESTOR NEWS nr. 88 - 12. december 2024 |
Færge – fragt: De samlede mængder i november 2024 var 10,4% højere end i 2023 og 4,7% højere justeret for tilgangen af ruter på Gibraltarstrædet, lukningen af Calais-Tilbury og salget af Oslo-Frederikshavn-København.
Nordsøen, Den Engelske Kanal og Østersøen havde alle, også i november, fremgang i mængderne. Middelhavsmængderne var lavere i november end i 2023 som følge af øget konkurrence på én korridor.
I de sidste 12 måneder, 2024-23, steg de samlede transporterede fragt-lanemeter 7,7% til 41,4 mio. fra 38,4 mio. i 2023-22. Stigningen var 3,9% justeret for ovennævnte ruteændringer.
Færge – passager: Antallet af passagerer i november 2024 var 37,6% højere end i 2023 og 22,4% højere justeret for ovennævnte ruteændringer. Den justerede stigning var primært drevet af højere mængder på Den Engelske Kanal understøttet af en tidsforskel i placeringen af Storbritanniens efterårsferie. Antallet af biler steg 40,4% og var 8,4% højere justeret for ruteændringer.
I de sidste tolv måneder, 2024-2023, steg det samlede antal passagerer 47,2% til
6,6 mio. sammenlignet med 4,5 mio. for 2023-22. Stigningen var 8,0% justeret for ruteændringer.
DFDS færgemængder | |||||||||
November | Sidste tolv måneder | ||||||||
Fragt | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3,481 | 3,350 | 3,698 | 10.4% | 42,251 | 38,403 | 41,369 | 7.7% | |
Passager | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 180 | 188 | 259 | 37.6% | 3,550 | 4,480 | 6,594 | 47.2% |
DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk, der muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa. Mængder for december 2024 forventes offentliggjort 13. januar 2025 omkring kl. 10.00.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO
Karen Boesen, CFO
Søren Brøndholt Nielsen, IR
Dennis Kjærsgaard, Media
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 17.000 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftet fil