MARTS MÆNGDER: FRAGT PÅ LINJE MED FORVENTNINGERNE
INVESTOR NEWS nr. 18 - 12. april 2023 |
Færge – fragt: De samlede mængder i marts 2023 var 12,0% lavere end i 2022. Mængderne var 6,1% lavere end i 2022 justeret for lukningen af Izmir-Tarragona-ruten og Channel. Sidstnævnte er påvirket af en nedgang i markedet og overkapacitet.
North Seas mængder var lavere end sidste år, primært på grund af færre mængder mellem Holland og Storbritannien efter en forventelig midlertidig nedgang i kontinentale grøntsags- og frugtmængder afledt af høje energipriser. Mediterraneans mængder var højere end sidste år justeret for lukningen af Izmir-Tarragona-ruten.
Channels mængder var lavere end sidste år på grund af en fortsat nedgang i markedet, en operatørs suspendering af sejladser i marts 2022 og en negativ påvirkning fra en tredje færgeoperatørs indtræden. Baltic Seas mængder var fortsat negativt påvirket af krigen i Ukraine.
For de sidste tolv måneder 2023-22 var der en nedgang i de samlede transporterede fragt-lanemeter på 6,0% til 40,8 mio. fra 43,4 mio. i 2022-21. Nedgangen var 2,5% justeret for lukningen af Izmir-Tarragona-ruten og Channel.
Færge - passager: Antallet af passagerer fortsatte med at vende tilbage og steg 76,2% til 235 tusinde svarende til 85% af mængderne i marts 2019, den seneste sammenlignelige måned før Covid-19. Antallet af biler svarede til 76% af mængderne i 2019.
For de sidste tolv måneder 2023-22 var det samlede antal passagerer 4,1 mio. sammenlignet med 1,1 mio. i 2022-21 og 5,1 mio. i 2019.
DFDS færgemængder | |||||||||
Marts | Sidste tolv måneder | ||||||||
Fragt | 2021 | 2022 | 2023 | Ændr. | 2021-20 | 2022-21 | 2023-22 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3.974 | 4.040 | 3.553 | -12,0% | 41.061 | 43.384 | 40.781 | -6,0% | |
Passager | 2021 | 2022 | 2023 | Ændr. | 2021-20 | 2022-21 | 2023-22 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 20 | 134 | 235 | 76,2% | 1.002 | 1.068 | 4.109 | 284,6% |
DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk. DFDS’ færgeruter muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa. Klik på for at se et kort over det samlede netværk. Mængder for april 2023 forventes offentliggjort 11. maj 2023 omkring kl. 07.30.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO
Karina Deacon, CFO
Søren Brøndholt Nielsen, IR
Communications
Om DFDS
DFDS leverer færge- og transport services i og omkring Europa og har en årlig omsætning på omkring DKK 27 mia.
For over 10.000 fragtkunder leverer vi høj pålidelighed via vores færge- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.
For millioner af passagerer tilbyder vi sikker transport på korte færgeruter og ruter med overnatning.
Vi har 11.500 medarbejdere fordelt på skibe, terminaler, logistikcentre og kontorer i mere end 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act.
Vedhæftet fil
