NPINV NPinvestor.com A/S

NPinvestor.com A/S: Opdatering af forventninger til resultat og forretningsudvikling

NPinvestor.com A/S: Opdatering af forventninger til resultat og forretningsudvikling

Selskabsmeddelelse 37/ 2019

20. december 2019

CVR nr. 26518199

Jævnført tidligere udmelding om resultat før skat 2019 på minus 6 til 7 MDKK og efterfølgende usikkerhed om eventuel afvigelse, forventes et resultat før skat i 2019 at ligge i spændet minus 8,6 til 8,8 MDKK. Selskabet fastholder sine forventninger til en væsentlig forbedring af resultat før skat i 2020 i forhold til 2019. Selskabet offentliggør 2019 årsrapporten den 6. februar 2020.

Det forventede resultat før skat 2019 skal bl.a. ses i lyset af selskabsmeddelelse 36 offentliggjort den 19. september 2019 og selskabets generelle erfaringer med forretningsmodellen samt markeds- og forretningsudviklingen i 2019. Selskabet fortsætter tiltag med gennemførelse af omkostningstilpasninger, omstrukturering, etablering af nye partnerskaber, justering af produktsortiment og videreudvikling af investeringsmuligheder og Copy Trading funktionen. Opdatering af forventninger til resultat påvirkes i den seneste periode bl.a. af udfasningen af handel med enkeltaktier, omkostninger til aftrædelser og opsigelse af aftaler. Det er tiltag som har til formål at reducere selskabets omkostningsbase og effektivisere operationen fremadrettet i 2020.

Parallelt arbejder selskabet på at gennemføre initiativer som kan forbedre forretnings- og indtjeningsmodellen, og investerer i udvikling af ny software og tradingløsninger, som ventes at styrke selskabets kommercielle muligheder, konkurrencegrundlag og internationale potentiale. Samlet set initiativer som ventes vil forbedre selskabets forretningsgrundlag samt finansielle- og likviditetsmæssige situation.

Nye forretningsmuligheder inden for Copy Trading med Krypto

I forbindelse med NPinvestor.coms optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market i 2018 blev det annonceret, at selskabet ville kigge på de kommercielle muligheder inden for handel med Krypto (valutaer).

Selskabet har løbende undersøgt mulighederne, og har påbegyndt udviklingen af software-løsninger til Krypto-markedet. Det sker i samarbejde med internationale software-udviklere, der er specialister inden for Krypto og bl.a. har udviklet software, hvor der er rejst kapital via ICO’s for mere end 300 mio. USD.

Selskabet forventer i løbet af 1. kvartal 2020, at lancere et nyt system til Copy Trading inden for Krypto, altså Copy Trading med Bitcoin, Ripple, Etherum etc. Selskabet undersøger desuden mulighederne for også at udbyde egenhandel (self trading) med Krypto.

Copy Trading-funktionen vil være Exchange-uafhængig. Følger man f.eks. en Copy Trader Master, der har en konto og gennemfører sine egne handler hos den internationale Krypto-børs Binance, så behøver man ikke selv handle hos Binance, men kan f.eks. have en konto hos Coinbase Pro.

Udviklingen af en exchange-uafhængig Copy Trading-funktion ventes tilpasset til den regulerede, finansielle verden i løbet af 2020, sådan så Copy Trading vil være broker-uafhængig. Dermed kan en Copy Trader Master være kunde hos broker eller bank X, mens en follower kan være kunde hos broker eller bank Y. Det vil alt andet lige udvide markeds- og kundepotentialet og sænke de kommercielle barrierer betydeligt for at benytte Copy Trading mulighederne inden for regulerede produkter, da man beholder sit eksisterende depot og konto og undgår at skulle oprettes på ny, som ofte er kravet hvis man vil benytte Copy Trading hos andre udbydere.

Selskabet vil løbende afsøge strategiske muligheder og samarbejder såvel som andre kommercielle tiltag, herunder køb eller salg af aktiver, som vurderes at ville kunne forbedre selskabets fremadrettede vækstmuligheder og styrke det finansielle grundlag.

Om NPinvestor.com A/S

NPinvestor.com A/S (NPinvestor gruppen) er en dansk fintech virksomhed indenfor trading- og investeringsmarkedet. Vi tilbyder nye og bedre muligheder for, at private og professionelle investorer kan handle, investere og pleje deres formue.

NPinvestor.com A/S er noteret på Nasdaq First North Growth Market. Ticker kode: NPINV

NPinvestor udbyder bl.a. Copy Trading funktionalitet der betyder, at investorer kan kopiere andre investorers handler automatisk (kaldet Copy Trader Masters). Det sker på kundens egen konto, hvor alle handler eksekveres og registreres. Copy Trader Masters er investorer godkendt af NPinvestor som tillader, at andre investorer kan kopiere deres handler og investeringsstrategi.

NPinvestor gruppen råder over egen fondsmægler med EU-licens reguleret af det danske finanstilsyn.

Yderligere oplysninger

NPinvestor.com A/S: Adm. direktør Jan F. Andersen, tlf: 8830 0008, e-mail:

Certified Advisor: Västra Hamnen Corporate Finance AB, tlf. , e-mail:

NPinvestor.com A/S

CVR nr.: 26518199

Symbol: NPINV

Kay Fiskers Plads 9, 5.

2300 København S

Tel:



EN
20/12/2019

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on NPinvestor.com A/S

Eirik Thune Øritsland
  • Eirik Thune Øritsland

SPENN Technology - Terminating coverage

ABGSC terminates coverage of SPENN Technology… …due to the end of the contractual period Last published estimates are shown in this report

Eirik Thune Øritsland
  • Eirik Thune Øritsland

SPENN Technology - Funding is next on the agenda

H1 revenue somewhat below expectations Lower ‘22e-‘24e EBIT mainly due to higher D&A Uncertainty of outcome reflected in valuation range

Eirik Thune Øritsland
  • Eirik Thune Øritsland

SPENN Technology - Business plan intact, but funding is needed

We expect DKK 80m in H1 2022 Sales Significant market potential if SPENN is successful Uncertainty of outcome reflected in valuation range

Eirik Thune Øritsland ... (+2)
  • Eirik Thune Øritsland
  • Jonas Bru Lien

SPENN Technology - Mobile banking for the people

Essential banking services provided free-of-charge Significant market potential if SPENN is successful Uncertainty in outcome reflected in valuation range

 PRESS RELEASE

NPinvestor.com A/S: NPinvestor.com sætter nye globale standarder med ...

NPinvestor.com A/S: NPinvestor.com sætter nye globale standarder med crypto brokeren cphcrypto.com Selskabsmeddelelse 43/ 2020 16. april 2020 NPinvestor.com sætter nye globale standarder med crypto brokeren cphcrypto.com Handel med crypto valutaer som Bitcoin har i lang tid været kendetegnet ved, at der er høje omkostninger ved at handle for tradere. Det gør NPinvestor.com nu op med ved at lancere deep discount crypto brokeren CPH Crypto med webadressen Hos CPH Crypto kan traders enten betale 0,04 pct. i handels fee for en gennemført handel eller vælge en model med et fixed fee på 39 U...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch