Ændret finanskalender
Nasdaq First North Growth Market Denmark
Selskabsmeddelelse nr. 66/2024 Odense, 7. maj 2024
Ændret finanskalender
I henhold til Selskabets finanskalender for 2024 skulle selskabets årsrapport for 2023 offentliggøres i morgen den 8. maj 2024.
Udarbejdelse og revision af årsrapporten har desværre taget længere tid end forventet og er endnu ikke klar. Der henvises i den forbindelse til den tidligere udsendte Selskabsmeddelelse nr. 65/2024 af dags dato.
Årsrapporten for 2023 vil i stedet blive offentliggjort den 15. maj 2024.
Generalforsamling:
Den ordinære generalforsamling afholdes på Selskabets adresse: Østerbro 5C, 5000 Odense, d. 30. maj 2024 kl. 9.00.
Generalforsamlingen indkaldes ved separat meddelelse efter offentliggørelse af årsrapporten.
Om Scape Technologies
Scape Technologies, stiftet i 2004, er en robotteknologisk virksomhed, der har udviklet den unikke bin-picking løsning, SCAPE Bin-Picker. SCAPE Bin-Picker systemerne sælges i samarbejde med system-integratorer, der har ansvar for at opbygge og indkøre systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøring af bin-picker systemerne leverer selskabet en række betalte services, der sikrer SCAPE systemets høje kvalitet og driftssikkerhed. Scape Technologies har bl.a. kunder i Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig og Kina.
Scape Technologies' dybe erfaring med at bruge 3D-vision til robotløsninger har givet grundlaget for en stærkere satsning på AI samt introduktion af en effektiv og brugervenlig SCAPE-udviklingsplatform, SCAPE CoCreator, til udvikling af en række applikationer til det brede og hurtigt voksende robotautomatiseringsmarked ved hjælp af 3D-vision.
Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, der tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, som kan kobles direkte sammen med de førende seksaksede robotmærker, der anvendes i industrien – som for eksempel KUKA, ABB, Kawasaki, Universal Robots med flere.
Yderligere oplysninger
CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S,
mobil: , email:
Scape Technologies A/S
Østerbro 5C
5000 Odense C
Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310),
Poul Bundgaards Vej 1, 1.,
DK-2500 Valby,
tlf.
Vedhæftet fil