BAVA Bavarian Nordic A/S

Bavarian Nordic offentliggør bedre end forventede, foreløbige resultater for 2022

Bavarian Nordic offentliggør bedre end forventede, foreløbige resultater for 2022

  • Leverer rekordomsætning og EBITDA-overskud i 2022

KØBENHAVN, Danmark, 16. januar 2023 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) rapporterede i dag foreløbige, ureviderede finansielle resultater for 2022, som overstiger forventningerne til året. I løbet af 2022 opjusterede selskabet sine finansielle forventninger syv gange. Resultaterne, der rapporteres i dag, er sammenlignet med de seneste udmeldte forventninger fra den 7. september 2022. For sammenligning med de oprindelige forventninger, se tabellen længere nede.

  • Omsætningen for helåret var ca. DKK 3.151 mio., mod en forventet omsætning i intervallet DKK 2.800 til 3.000 mio. Omsætningen bestod af:
    • DKK 1.730 mio. fra salg af JYNNEOS®/IMVANEX®/IMVAMUNE® mpox-/koppevaccine
    • DKK 879 mio. fra salg af Rabipur®/RabAvert®
    • DKK 299 mio. fra salg af Encepur®
    • DKK 79 mio. fra salg af tredjepartsprodukter
    • DKK 164 mio. i øvrige indtægter
  • Resultatet af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) var et overskud på ca. DKK 329 mio., mod et forventet underskud i intervallet DKK -200 til 0 mio.
  • Likvider ved årets udgang udgjorde DKK 1.742 mio., mod et forventet beløb på DKK >1,700 mio. Forventningerne var baseret på en bankgæld ved årets udgang på DKK 600 mio., men den tilbageværende gæld blev tilbagebetalt i fjerde kvartal.

Den forbedrede omsætning skyldes hovedsageligt leverancer af flere mpox-vacciner end antaget i de seneste forventninger, der afspejlede en vis usikkerhed relateret til tidspunktet for leveringer og fakturering mod slutningen af 2022. En fortsat stærk udvikling i rabiesmarkedet har også bidraget til forbedringen. Kombineret med en generel omkostningsbevidst tilgang er driftsresultatet væsentligt forbedret, og Bavarian Nordic vil nu levere et positivt driftsresultat (EBITDA) i 2022.

“Sammenlignet med vores oprindelige forventninger til 2022 har vi næsten tredoblet vores omsætning og er blevet profitable i et år, som vi ellers forventede ville trække på vores kapitalberedskab, da vi gik i gang med to store fase 3-forsøg, som har medført betydelige udviklingsomkostninger. Det har været et usædvanligt år, og vi er særdeles tilfredse med at kunne offentliggøre disse resultater, som primært er blevet muliggjort på grund af den betydelige ordrestrøm på vores mpox-vaccine i løbet af året. Det er opmuntrende, at vi har kunnet avancere vores lovende sen-fase pipeline og stadig levere et så stærkt økonomisk resultat for året,” udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic.

Det konsoliderede, reviderede regnskab for 2022 vil blive offentliggjort i selskabets årsrapport for 2022 den 2. marts 2023.

DKK mio.

Alle tal er cirkatal
2022 forventet

oprindelig, 4. mar. 2022
2022 forventet

seneste, 7. sep. 2022
2022 foreløbig

urevideret
Omsætning1.100 – 1.4002.800 – 3.0003.151
EBITDA(1.300) – (1.000)(200) – 0329
Likvider1.000 – 1.200*> 1.700*1.742*

* Forventningerne baseredes på en bankgæld i niveauet DKK 600 mio., mens den realiserede likviditet ved årets udgang ikke inkluderer bankgæld, da denne blev tilbagebetalt i 4. kvartal.

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppe- og mpox-vacciner, som er blevet udviklet gennem vores mangeårige partnerskab med den amerikanske regering. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af markedsledende vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN® samt indlicenserede teknologier, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter, inklusive en RSV-vaccine til ældre samt en næstegenerations COVID-19 vaccine, som begge er i senfase-udvikling. For yderligere information besøg .

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt

Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf.

Selskabsmeddelelse nr. 01 / 2023

Vedhæftet fil



EN
16/01/2023

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Bavarian Nordic A/S

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forvent...

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forventninger til 2026 Resultatet overgår de seneste forventninger til 2025 efter en stærk udvikling i begge kommercielle forretningsben, Travel Health og Public Preparedness.Forventningerne til 2026 afspejler en fortsat vækst i Travel Health (10% fra egne produkter, 14% i konstant valuta) og et normaliseret år inden for Public Preparedness, begge områder i overensstemmelse med selskabets offentliggjorte vækstambitioner på mellemlang sigt. KØBENHAVN, Danmark, 12. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i ...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provide...

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provides Guidance for 2026 Exceeding latest 2025 guidance following a strong performance from both commercial arms of the business in Travel Health and Public Preparedness.2026 guidance reflects continued growth in Travel Health (10% from own products, 14% at constant exchange rates) and a normalized year in Public Preparedness, both in line with the communicated mid-term growth ambitions. COPENHAGEN, Denmark, February 12, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) today announced preliminary, unaudited financial results for 2025 a...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 9. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddeler, at aktietilbagekøbsprogrammet, der blev offentliggjort og iværksat den 7. januar 2026, nu er afsluttet, da aktier til en samlet værdi af ca. DKK 150 mio. er tilbagekøbt som planlagt. Dette udgjorde den første del af et samlet planlagt aktietilbagekøb på op til DKK 500 mio. i løbet af 2026. Bavarian Nordic vil beholde de tilbagekøbte aktier som egne aktier med det formål at tilpasse kapitalstrukturen. Programmet blev gennemført i overensstemmelse med bestem...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – Completion of Share Buy-Back Program

Bavarian Nordic – Completion of Share Buy-Back Program COPENHAGEN, Denmark, February 9, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) announces that the share buy-back program, which was announced and initiated on January 7, 2026, has now been completed, reaching an aggregate amount of approximately DKK 150 million as planned. This represented the first tranche of a total planned share buy-back of up to DKK 500 million in 2026. Bavarian Nordic will hold the shares bought back as treasury stock, for the purpose of adjusting the capital structure. The program was executed in accordance with Regulat...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprog...

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 2. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggør transaktioner under aktietilbagekøbsprogrammet, der blev iværksat den 7. januar 2026, hvorunder selskaber vil tilbagekøbe aktier for op til DKK 150 mio. i perioden fra den 7. januar 2026 til den 13. februar 2026. Programmet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (ændret) om markedsmisbrug og den delegerede forordning (EU) nr. 2016/1052, der samlet udgør Safe Harbour...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch