BAVA Bavarian Nordic A/S

Bavarian Nordic offentliggør delårsregnskab for de første ni måneder af 2022

Bavarian Nordic offentliggør delårsregnskab for de første ni måneder af 2022

KØBENHAVN, Danmark, 9. november 2022 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag regnskab for de første ni måneder af 2022 samt rapporterede på begivenheder for tredje kvartal 2022.

Administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin udtaler: “Vi befinder os i en spændende periode for Bavarian Nordic, hvor vi har fortsat med at udvide vores aktiviteter for at understøtte den globale indsats mod abekopper, samtidig med afviklingen af to globale fase 3-forsøg med vores sen-fase programmer. Det er opmuntrende at se, hvordan vores vacciner virkelig kan gøre en forskel for udsatte befolkningsgrupper og være med til at ændre abekoppeudbruddets gang. Mere end 1 million mennesker har modtaget vores vaccine siden begyndelsen af udbruddet, og antallet vokser dag for dag. Vi har desuden allerede sikret betydelige ordrer for 2023 og fremover. Leveringerne er blevet intensiveret i løbet af de sidste 3 måneder og vil fortsætte ind i fjerde kvartal, efterhånden som vi øger forsyningerne af vores koppe-/abekoppevaccine til mere end 70 lande verden over. Det øgede salg af vores produkter på tværs af porteføljen driver en rekordhøj omsætning, og vi nærmer os et nulresultat målt på EBITDA for 2022.”

Finansielle hovedpunkter  

  • Den samlede omsætning i de første ni måneder var DKK 1.860 mio. bestående af DKK 1.752 mio. fra det kombinerede salg af produkter, DKK 83 mio. fra milepælsbetalinger fra partnere og DKK 25 mio. fra kontraktarbejde.
  • Omsætningen i tredje kvartal udgjorde DKK 1.004 mio. bestående af DKK 338 mio. fra salg af Rabipur®/RabAvert®, DKK 62 mio. fra salg af Encepur®, DKK 578 mio. fra salg af JYNNEOS®/IMVANEX®/IMVAMUNE®, DKK 11 mio. fra salg af tredjepartsprodukter og DKK 15 mio. fra kontraktarbejde.
  • Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) i de første ni måneder var DKK 14 mio.
  • Likvider udgjorde DKK 2.741 mio. ved udgangen af tredje kvartal.
  • De seneste finansielle forventninger til helåret, som udmeldtes den 7. september, fastholdes med en omsætning i intervallet fra DKK 2.800 til 3.000 mio., et driftsresultat før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) i intervallet fra DKK -200 til 0 mio. og likvider ved årets udgang på mere end DKK 1.700 mio.
DKK mio.Q3 2022Q3 20219m 20229m 20212022 forventet
Omsætning1.0044491.8601.3542.800 – 3.000
Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA)226521444(200) – 0
Likvider2.741*2.182*2.741*2.182*> 1.700

* Fratrukket belånte obligationer

Øvrige begivenheder

Abekopper

  • I juli bestilte den amerikanske regering yderligere 5 mio. doser abekoppevaccine til levering i 2022 og 2023. Vaccinerne vil blive påfyldt ved brug af den råvaccine, der er produceret under tidligere kontrakter med den amerikanske regering. Med henblik på at udvide produktionsapparatet og øge forsyningerne vil doserne også blive påfyldt hos en amerikansk kontraktproducent, når produktionsprocessen er blevet overført.
  • I juli godkendte Europa-Kommissionen en udvidelse af markedsføringstilladelsen for selskabets koppevaccine, IMVANEX, til også at omfatte beskyttelse mod abekopper.
  • I juli modtog Bavarian Nordic godkendelser fra de amerikanske og europæiske tilsynsmyndigheder af færdigvareproduktionen af koppe- og abekoppevaccine på selskabets nye fyldefabrik i Danmark.
  • I august indgik Bavarian Nordic en aftale med Pan American Health Organization (PAHO) der muliggør adgang til abekoppevacciner for lande i Latinamerika.
  • I september blev Bavarian Nordic tildelt en 10-årig kontrakt til en værdi af op til USD 434 mio. for levering af koppe-/abekoppevaccine til Canada.
  • I september indgik Bavarian Nordic yderligere en kontrakt med EU’s Myndighed for Kriseberedskab og ‑indsats på Sundhedsområdet (HERA) på levering af abekoppevacciner til EU's medlemslande.
  • Yderligere ordrer på abekoppevaccine blev indgået i løbet af kvartalet med en række regeringer, herunder signifikante ordrer for 2023. Flere end 70 lande har nu adgang til vaccinen.

Respiratorisk syncytialvirus (RSV)

  • Rekruttering til det globale fase 3 kliniske forsøg med MVA-BN RSV i ældre forløber planmæssigt.

ABNCoV2 (COVID-19)

  • I september påbegyndte Bavarian Nordic et globalt fase 3 klinisk forsøg med COVID-19 boostervaccinekandidaten ABNCoV2. Forsøgets primære endemål er at påvise, at niveauerne af de neutraliserende antistoffer, der fremkaldes af ABNCoV2 mod SARS-CoV-2 (Wuhan wild type), ikke er ringere (non-inferior) end dem, der ses ved vaccination med Comirnaty®.

Øvrige forhold

  • I september udnævnte bestyrelsen den tidligere administrerende direktør for GSK’s globale vaccineforretning, Luc Debruyne til observatør i bestyrelsen med hensigt at opstille ham til valg til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling i marts 2023, hvor han efter bestyrelsens konstituering ventes at overtage formandsposten efter Gerard van Odijk, der fratræder efter at have siddet 15 år i bestyrelsen.

Begivenheder efter rapporteringsperioden

  • I oktober indgik Bavarian Nordic sin første bilaterale kontrakt med et land i Latinamerika om levering af abekoppevacciner, hvormed adgangen til vacciner i regionen blev øget ud over den aftale, der tidligere blev indgået med PAHO.
  • I oktober indgik selskabet desuden en aftale med Schweiz om levering af abekoppevacciner. Som en del af aftalen vil Bavarian Nordic indsende en ansøgning til Swissmedic med henblik på at understøtte en potentiel markedsføringstilladelse af vaccinen.
  • I oktober rapporterede Bavarian Nordic resultater fra en opfølgende analyse foretaget 6 måneder efter vaccination i et fase 2 klinisk forsøg med selskabets COVID-19 boostervaccinekandidat ABNCoV2, som viste, at 6 måneder efter boostervaccination med ABNCoV2 forblev koncentrationen af neutraliserede antistoffer mod Wuhan og omikron i forsøgspersonerne på høje niveauer, der er associeret med mere end 90% effektivitet.

Webcast og telefonkonference

Selskabets ledelse afholder en telefonkonference i dag kl. 14.00 dansk tid for at præsentere delårsregnskabet og besvare eventuelle spørgsmål. Det er muligt at overvære præsentationen via . For at stille spørgsmål, skal der foretages registrering forud for eventet via .

Kontakt

Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf.

Selskabsmeddelelse nr. 39 / 2022

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt i Canada og Europa. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af markedsledende vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet en ebolavaccine, der er licenseret til Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson. Vi er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations COVID-19 vaccine. For yderligere information besøg .

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Vedhæftet fil



EN
09/11/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Bavarian Nordic A/S

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forvent...

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forventninger til 2026 Resultatet overgår de seneste forventninger til 2025 efter en stærk udvikling i begge kommercielle forretningsben, Travel Health og Public Preparedness.Forventningerne til 2026 afspejler en fortsat vækst i Travel Health (10% fra egne produkter, 14% i konstant valuta) og et normaliseret år inden for Public Preparedness, begge områder i overensstemmelse med selskabets offentliggjorte vækstambitioner på mellemlang sigt. KØBENHAVN, Danmark, 12. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i ...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provide...

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provides Guidance for 2026 Exceeding latest 2025 guidance following a strong performance from both commercial arms of the business in Travel Health and Public Preparedness.2026 guidance reflects continued growth in Travel Health (10% from own products, 14% at constant exchange rates) and a normalized year in Public Preparedness, both in line with the communicated mid-term growth ambitions. COPENHAGEN, Denmark, February 12, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) today announced preliminary, unaudited financial results for 2025 a...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 9. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddeler, at aktietilbagekøbsprogrammet, der blev offentliggjort og iværksat den 7. januar 2026, nu er afsluttet, da aktier til en samlet værdi af ca. DKK 150 mio. er tilbagekøbt som planlagt. Dette udgjorde den første del af et samlet planlagt aktietilbagekøb på op til DKK 500 mio. i løbet af 2026. Bavarian Nordic vil beholde de tilbagekøbte aktier som egne aktier med det formål at tilpasse kapitalstrukturen. Programmet blev gennemført i overensstemmelse med bestem...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – Completion of Share Buy-Back Program

Bavarian Nordic – Completion of Share Buy-Back Program COPENHAGEN, Denmark, February 9, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) announces that the share buy-back program, which was announced and initiated on January 7, 2026, has now been completed, reaching an aggregate amount of approximately DKK 150 million as planned. This represented the first tranche of a total planned share buy-back of up to DKK 500 million in 2026. Bavarian Nordic will hold the shares bought back as treasury stock, for the purpose of adjusting the capital structure. The program was executed in accordance with Regulat...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprog...

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 2. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggør transaktioner under aktietilbagekøbsprogrammet, der blev iværksat den 7. januar 2026, hvorunder selskaber vil tilbagekøbe aktier for op til DKK 150 mio. i perioden fra den 7. januar 2026 til den 13. februar 2026. Programmet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (ændret) om markedsmisbrug og den delegerede forordning (EU) nr. 2016/1052, der samlet udgør Safe Harbour...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch