BAVA Bavarian Nordic A/S

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2020

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2020

  • Omsætning og EBITDA på linje med forventningerne til 2020. Likvider ved årets udgang var bedre end forventet.

KØBENHAVN, Danmark, 28. januar 2021 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) rapporterede i dag foreløbige, ureviderede finansielle resultater for 2020 på linje med, eller bedre end selskabets senest udmeldte forventninger.         

  • Omsætningen for helåret forventes at være ca. DKK 1.852 mio., bestående af DKK 1.082 mio. fra det kombinerede salg af Rabipur/RabAvert og Encepur, DKK 704 mio. fra salg til den amerikanske regering, inklusive omsætning fra JYNNEOS og kontraktarbejde, samt DKK 66 mio. fra milepælsbetalingen fra Janssen (godkendelse af ebolavaccinen).
  • Resultatet af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) forventes at være ca. DKK 740 mio., inklusive andre driftsindtægter på DKK 628 mio. fra salget af Priority Review Voucher.
  • Likvider ved årets udgang udgjorde ca. DKK 1.670 mio., eksklusive uudnyttede kreditfaciliteter på DKK 244 mio.
DKK mio. 2020

forventet

oprindelig
2020

forventet

opdateret nov-20
2020

realiseret

urevideret
Omsætning1.9001.9001.852
Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA)675725740
Likvider1.3501.6001.670

Omsætningen i 2020 steg væsentligt i forhold til 2019 som følge af den kommercielle transformation af Bavarian Nordic efter opkøbet af de to kommercielle vacciner, Encepur og Rabipur/RabAvert. Den negative påvirkning fra COVID-19 på omsætningen fra Encepur og Rabipur/RabAvert var begrænset til ca. DKK 200 mio. som følge af et stærkt salg i nøglemarkeder, og blev stort set opvejet af en bedre end forventet omsætning fra JYNNEOS. Den svage dollarkurs påvirkede omsætningen af RabAvert i årets sidste to måneder.                 

Resultatet af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) var en smule bedre end forventet som følge af et stramt fokus på omkostninger og profitabilitet.

Likvider ved årets udgang oversteg forventningerne som følge af udskudte investeringer samt forskydninger i arbejdskapitalen. Dette blev opnået uden at trække på den eksisterende lånefacilitet på DKK 244 mio. Som følge af den stærke finansielle position er dette træk udskudt til 2021.

“Vi er særdeles tilfredse med at levere et resultat, der er på linje med eller bedre end vores oprindelige forventninger, som blev udstukket i februar 2020, hvor ingen havde begreb om den voldsomme effekt, COVID-19 ville få på hele verden. Resultaterne er opnået som følge af et godt salg i nøglemarkeder, et bedre end forventet salg til regeringer samt et stramt fokus på profitabilitet og kapital,” udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic.

Bavarian Nordic offentliggør årsrapporten for 2020 samt de finansielle forventninger til 2021 den 12. marts 2021.

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder under navnet JYNNEOS®, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa under navnet IMVANEX® og i Canada under navnet IMVAMUNE®. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af to markedsledende vacciner: Rabipur®/RabAvert® mod rabies og Encepur® mod flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet ebolavaccinen MVABEA®, der er licenseret til Janssen. For yderligere information besøg .

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt

Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf.

Selskabsmeddelelse nr. 01 / 2020

Vedhæftet fil



EN
28/01/2021

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Bavarian Nordic A/S

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forvent...

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forventninger til 2026 Resultatet overgår de seneste forventninger til 2025 efter en stærk udvikling i begge kommercielle forretningsben, Travel Health og Public Preparedness.Forventningerne til 2026 afspejler en fortsat vækst i Travel Health (10% fra egne produkter, 14% i konstant valuta) og et normaliseret år inden for Public Preparedness, begge områder i overensstemmelse med selskabets offentliggjorte vækstambitioner på mellemlang sigt. KØBENHAVN, Danmark, 12. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i ...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provide...

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provides Guidance for 2026 Exceeding latest 2025 guidance following a strong performance from both commercial arms of the business in Travel Health and Public Preparedness.2026 guidance reflects continued growth in Travel Health (10% from own products, 14% at constant exchange rates) and a normalized year in Public Preparedness, both in line with the communicated mid-term growth ambitions. COPENHAGEN, Denmark, February 12, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) today announced preliminary, unaudited financial results for 2025 a...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 9. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddeler, at aktietilbagekøbsprogrammet, der blev offentliggjort og iværksat den 7. januar 2026, nu er afsluttet, da aktier til en samlet værdi af ca. DKK 150 mio. er tilbagekøbt som planlagt. Dette udgjorde den første del af et samlet planlagt aktietilbagekøb på op til DKK 500 mio. i løbet af 2026. Bavarian Nordic vil beholde de tilbagekøbte aktier som egne aktier med det formål at tilpasse kapitalstrukturen. Programmet blev gennemført i overensstemmelse med bestem...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – Completion of Share Buy-Back Program

Bavarian Nordic – Completion of Share Buy-Back Program COPENHAGEN, Denmark, February 9, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) announces that the share buy-back program, which was announced and initiated on January 7, 2026, has now been completed, reaching an aggregate amount of approximately DKK 150 million as planned. This represented the first tranche of a total planned share buy-back of up to DKK 500 million in 2026. Bavarian Nordic will hold the shares bought back as treasury stock, for the purpose of adjusting the capital structure. The program was executed in accordance with Regulat...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprog...

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 2. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggør transaktioner under aktietilbagekøbsprogrammet, der blev iværksat den 7. januar 2026, hvorunder selskaber vil tilbagekøbe aktier for op til DKK 150 mio. i perioden fra den 7. januar 2026 til den 13. februar 2026. Programmet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (ændret) om markedsmisbrug og den delegerede forordning (EU) nr. 2016/1052, der samlet udgør Safe Harbour...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch