BAVA Bavarian Nordic A/S

Bavarian Nordic offentliggør årsrapport for 2024

Bavarian Nordic offentliggør årsrapport for 2024


  • De reviderede resultater bekræfter en omsætning for helåret på DKK 5.716 mio. og et resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) på DKK 1.603 mio.
  • To nye tidlig-fase programmer introduceres i pipelinen mod borrelia-infektion og Epstein-Barr Virus.

KØBENHAVN, Danmark, 5. marts 2025 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag årsrapporten for 2024. De konsoliderede og reviderede finansielle resultater var i overensstemmelse med de foreløbige resultater, der blev udsendt den 3. februar 2025. Den fuldstændige rapport er vedhæftet som pdf-fil og kan desuden findes på selskabets hjemmeside .

Vi leverede et stærkt resultat i 2024 efter en ekstraordinær fremgang i vores Travel Health-forretning, der voksede med 22%, kombineret med indgåelsen af yderligere mpox-vaccineordrer i takt med, at vi gjorde betydelige fremskridt med at styrke indsatsen for folkesundheden i Afrika og andre regioner under udbruddet,” udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic. “Vores produktportefølje fortsætter med at vokse, og vi ser meget frem til at lancere vores chikungunyavaccine for rejsende over 12 år i både Europa og USA senere i år, samtidig med at vi fortsætter med at udvide vores partnerskaber for at forbedre adgangen til kritiske vacciner for sårbare befolkningsgrupper rundt om i verden. Vi er også glade for at avancere to lovende programmer fra vores egen forskning i pipelinen inden for borrelia-infektion og Epstein-Barr-virus, som begge ventes at starte i kliniske forsøg i 2026.”

Begivenheder efter rapporteringsperioden

  • I januar iværksatte og afsluttede Bavarian Nordic et aktietilbagekøbsprogram på DKK 150 mio. som planlagt med det formål at tilpasse kapitalstrukturen.
  • I februar godkendte de amerikanske lægemiddelmyndigheder, U.S. Food and Drug Administration (FDA), VIMKUNYA™, den første enkelt-dosis chikungunyavaccine baseret på viruslignende partikler i USA til personer på 12 år og ældre. Ved godkendelsen modtog Bavarian Nordic en Priority Review Voucher, som selskabet har til hensigt at sælge når den rigtige mulighed byder sig.
  • I februar indgik Bavarian Nordic et strategisk partnerskab med Biological E. Limited, indledningsvist ved at underskrive en kontraktproduktionsaftale med det formål at levere kapacitet til fremtidig levering af chikungunyavacciner til endemiske lav- og mellemindkomstlande.
  • I februar modtog Bavarian Nordic markedsføringstilladelse i Europa for VIMKUNYA® til personer på 12 år og ældre. Godkendelse skete på baggrund af en positiv udtalelse fra Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i januar.

Finansielle resultater

Bavarian Nordics konsoliderede og reviderede resultater for 2024 var i overensstemmelse med de foreløbige resultater for 2024, der blev offentliggjort den 3. februar 2025.

Omsætningen var DKK 5.716 mio., og landede dermed i det senest forventede interval på DKK 5.400-5.800 mio. Omsætningen bestod af DKK 3.206 mio. fra Public Preparedness, DKK 2.287 mio. fra Travel Health samt DKK 223 mio. i øvrig omsætning. Resultatet af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) var et overskud på DKK 1.603 mio. Se for en komplet gennemgang af de økonomiske forhold.

Tabellen nedenfor afspejler de faktiske, reviderede finansielle resultater for 2024 sammenlignet med de originale og de senest udmeldte forventninger til 2024.

DKK mio.2024 forventet

original, 21. feb. 2024
2024 forventet

seneste, 26. sep. 2024
2024 realiseret

 revideret
Omsætning5.000 – 5.3005.400 – 5.8005.716
EBITDA1.100 – 1.3501.450 – 1.7001.603
EBITDA-margin  28%

Økonomiske forventninger til 2025

I 2025 forventer Bavarian Nordic en omsætning på DKK 5.700-6.700 mio. og en EBITDA-margin på 26-30%.

DKK mio.2025 forventet
Omsætning5.700 – 6.700
EBITDA-margin26% – 30%

Den forventede omsætning vil udgøres af DKK 3.000-4.000 mio. fra Public Preparedness vacciner, hvoraf DKK 2.500 mio. allerede er sikret via indgåede kontrakter. Desuden forventes ca. DKK 2.500 mio. fra Travel Health vacciner og ca. DKK 200 mio. fra kontraktarbejde.

Eventuelle indtægter fra salget af Priority Review Voucher er ikke inkluderet i forventningerne1.

Omsætningen fra Travel Health inkluderer DKK 50-100 mio. fra salget af chikungunyavacciner, som efter planen lanceres i USA og vigtige europæiske markeder i første halvdel af 2025.

Den normale sæsonvariation i Travel Health-forretningen og tidspunktet for indtægtsføring af ordrer fra Public Preparedness vil give variation i indtægter og EBITDA gennem året, hvor første kvartal af 2025 vil være let.

Forventningerne er uændrede i forhold til de forventninger, der blev annonceret den 21. februar 2024 i , der rummer en beskrivelse af forudsætningerne for forventningerne, som også kan findes i .

Telefonkonference

Bavarian Nordics ledelse afholder en telefonkonference i dag kl. 14.00 dansk tid for at præsentere årsregnskabet og besvare eventuelle spørgsmål. Det er muligt at overvære præsentationen . For at stille spørgsmål, skal der foretages registrering forud for eventet .

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et globalt vaccineselskab med en mission om at forbedre sundheden og redde liv gennem innovative vacciner. Vi er en foretrukken leverandør af mpox- og koppevacciner til regeringer med hensyn til at forbedre det offentlige sundhedsberedskab og har en førende produktportefølje af rejsevacciner. For mere information, besøg .

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt investorer:

Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, , Tlf.

Kontakt presse:

Nicole Seroff, Vice President Corporate Communications, , Tlf. 3

Selskabsmeddelelse nr. 09 / 2025

Denne meddelelse er oversat fra den originale engelske version. I tvivlstilfælde er det den originale engelske version, der er gældende.

1 20% af eventuelle indtægter fra et salg af voucheren skal erlægges som en engangs-royaltybetaling til National Institutes of Health (NIH), der har licenseret rettighederne til vaccinen til Bavarian Nordic i forbindelse med opkøbet af denne. Derudover vil NIH modtage lave encifrede royalties af fremtidigt kommercielt salg.



Vedhæftede filer



EN
05/03/2025

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Bavarian Nordic A/S

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forvent...

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forventninger til 2026 Resultatet overgår de seneste forventninger til 2025 efter en stærk udvikling i begge kommercielle forretningsben, Travel Health og Public Preparedness.Forventningerne til 2026 afspejler en fortsat vækst i Travel Health (10% fra egne produkter, 14% i konstant valuta) og et normaliseret år inden for Public Preparedness, begge områder i overensstemmelse med selskabets offentliggjorte vækstambitioner på mellemlang sigt. KØBENHAVN, Danmark, 12. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i ...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provide...

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provides Guidance for 2026 Exceeding latest 2025 guidance following a strong performance from both commercial arms of the business in Travel Health and Public Preparedness.2026 guidance reflects continued growth in Travel Health (10% from own products, 14% at constant exchange rates) and a normalized year in Public Preparedness, both in line with the communicated mid-term growth ambitions. COPENHAGEN, Denmark, February 12, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) today announced preliminary, unaudited financial results for 2025 a...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 9. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddeler, at aktietilbagekøbsprogrammet, der blev offentliggjort og iværksat den 7. januar 2026, nu er afsluttet, da aktier til en samlet værdi af ca. DKK 150 mio. er tilbagekøbt som planlagt. Dette udgjorde den første del af et samlet planlagt aktietilbagekøb på op til DKK 500 mio. i løbet af 2026. Bavarian Nordic vil beholde de tilbagekøbte aktier som egne aktier med det formål at tilpasse kapitalstrukturen. Programmet blev gennemført i overensstemmelse med bestem...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – Completion of Share Buy-Back Program

Bavarian Nordic – Completion of Share Buy-Back Program COPENHAGEN, Denmark, February 9, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) announces that the share buy-back program, which was announced and initiated on January 7, 2026, has now been completed, reaching an aggregate amount of approximately DKK 150 million as planned. This represented the first tranche of a total planned share buy-back of up to DKK 500 million in 2026. Bavarian Nordic will hold the shares bought back as treasury stock, for the purpose of adjusting the capital structure. The program was executed in accordance with Regulat...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprog...

Bavarian Nordic – transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 2. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggør transaktioner under aktietilbagekøbsprogrammet, der blev iværksat den 7. januar 2026, hvorunder selskaber vil tilbagekøbe aktier for op til DKK 150 mio. i perioden fra den 7. januar 2026 til den 13. februar 2026. Programmet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (ændret) om markedsmisbrug og den delegerede forordning (EU) nr. 2016/1052, der samlet udgør Safe Harbour...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch