BAVA Bavarian Nordic A/S

Den amerikanske regering bestiller yderligere 2,5 mio. vacciner mod abekopper fra Bavarian Nordic

Den amerikanske regering bestiller yderligere 2,5 mio. vacciner mod abekopper fra Bavarian Nordic

  • Bavarian Nordic skal levere yderligere 2,5 mio. doser JYNNEOS® vaccine, hvormed selskabet i alt vil levere næsten 7 mio. doser i 2022 og 2023
  • Fyldekapaciteten udvides med en amerikansk kontraktproducent, der skal fylde vaccinerne ved brug af den råvaccine, der er produceret under tidligere kontrakter med BARDA
  • Teknologioverførsel til kontraktproducenten samt produktionen er planlagt til 2022
  • Selskabet opjusterer sine finansielle forventninger til 2022

KØBENHAVN, Danmark, 15. juli 2022 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at Biomedical Advanced Research and Development Authority (BARDA), en del af Office of the Assistant Secretary for Preparedness and Response ved U.S. Department of Health and Human Services, har bestilt yderligere 2,5 mio. doser af den flydende-frosne udgave af JYNNEOS®, en ikke-replikerende koppevaccine, og den eneste FDA-godkendte vaccine mod abekopper.

Denne ordre følger to nylige ordrer fra BARDA i juni og juli 2022 på henholdsvis 500.000 og 2,5 mio. doser, der tilsammen med en tidligere ordre fra BARDA i 2020 på 1,4 mio. doser vil udgøre leverancer på næsten 7 mio. doser til USA i 2022 og 2023.

Den nye ordre vil blive påfyldt hos en amerikansk kontraktproducent ved brug af den råvaccine, der allerede er fremstillet og faktureret i henhold til tidligere kontrakter med BARDA, og som aktuelt opbevares hos Bavarian Nordic. Overførslen af produktionsprocessen til kontraktproducenten vil begynde øjeblikkeligt med en målsætning om at producere alle doser under denne kontrakt i 2022.

Administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin, udtaler: “Udvidelsen af vores produktionskapacitet til USA giver os mulighed for at levere flere abekoppevacciner for at imødekomme den aktuelle globale efterspørgsel på JYNNEOS. Denne hurtige reaktion på en alvorlig sundhedskrise er kun mulig på grund af den amerikanske regerings langsigtede planlægning af deres nationale beredskab.”

Grundet den accelererede teknologioverførsel forventes ca. 1 mio. doser af denne ordre at blive leveret og indtægtsført i 2022. Som følge heraf samt øvrige ordrer på abekoppevaccinen, opjusterer Bavarian Nordic sine forventninger til det økonomiske resultat for 2022. Omsætningen forventes nu at blive mellem DKK 2.300 og 2.500 mio. (tidligere mellem DKK 1.900 og 2.100 mio.). EBITDA-forventningerne løftes til et underskud på mellem DKK 400 og 600 mio. (tidligere et underskud mellem DKK 600 og 800 mio.) og likvider ved årets udgang forventes nu at være mellem DKK 1.700 og 1.900 mio. (tidligere mellem DKK 1.500 og 1.700 mio.).

Om vores kontrakter med den amerikanske regering

Bavarian Nordic har samarbejdet med den amerikanske regering siden 2003 om udvikling, produktion og levering af en ikke-replikerende koppevaccine med henblik på at sikre, at alle befolkningsgrupper kan beskyttes mod kopper, herunder også personer med et svækket immunforsvar, der er i høj risiko for alvorlige bivirkninger fra de traditionelle koppevacciner, der baserer sig på replikerende vacciniavirus. Selskabet har leveret i alt næsten 30 mio. doser af den flydende-frosne udgave af vaccinen til de amerikanske sundhedsmyndigheder, hvoraf størstedelen er blevet leveret – og er nu udløbet - under reglerne for nødanvendelse, inden vaccinen blev godkendt i 2019 af FDA, hvor den samtidig blev godkendt mod abekopper, som den eneste vaccine, der har opnået denne godkendelse til dato.

BARDA har støttet udviklingen af en frysetørret udgave af vaccinen med længere holdbarhed, som skal erstatte det nuværende lager. I 2017 tildelte de Bavarian Nordic en 10-årig kontrakt på levering af frysetørrede vacciner. Under denne kontrakt har selskabet produceret råvaccine svarende til ca. 13 mio. færdigproducerede doser til fremtidig levering. Råvaccinen er allerede betalt, men færdigproduktionen af vacciner (formulering, påfyldning og frysetørring) vil foregå fra 2023 og frem. I maj 2022 udnyttede BARDA den første option i kontrakten til konvertering af råvaccinen til frysetørrede doser, der forventes leveret i 2023-2025. I lyset af det aktuelle, globale udbrud af abekopper har BARDA desuden udnyttet optioner vedrørende produktion af den frysetørrende version af vaccinen til levering i 2022 og 2023.

Dette projekt er finansieret delvist af amerikanske offentlige midler fra Department of Health and Human Service, Office of the Assistant Secretary for Preparedness and Response, Biomedical Advanced Research and Development Authority, under kontrakt nr. HHSO100201700019C

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt mod kopper og abekopper i Canada og som koppevaccine i Europa. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af markedsledende vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet en ebolavaccine, der er licenseret til Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson. Vi er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations COVID-19 vaccine. For yderligere information besøg .

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt

Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf.

Selskabsmeddelelse nr. 26 / 2022

Vedhæftet fil



EN
15/07/2022

Underlying

To request access to management, click here to engage with our
partner Phoenix-IR's CorporateAccessNetwork.com

Reports on Bavarian Nordic A/S

 PRESS RELEASE

Paul Chaplin fratræder som administrerende direktør i Bavarian Nordic

Paul Chaplin fratræder som administrerende direktør i Bavarian Nordic KØBENHAVN, Danmark, 2. marts 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag, at bestyrelsen har indgået en aftale med administrerende direktør, Paul Chaplin, som ønsker at træde tilbage af personlige årsager. Paul Chaplin vil fortsætte i sin rolle indtil udgangen af 2026 eller indtil en efterfølger er identificeret. Bestyrelsen har igangsat processen med at identificere en ny administrerende direktør. Paul Chaplin har været hos Bavarian Nordic siden 1999 og blev udnævnt til administrerende direktør i 2014....

 PRESS RELEASE

Paul Chaplin Steps Down as CEO of Bavarian Nordic

Paul Chaplin Steps Down as CEO of Bavarian Nordic COPENHAGEN, Denmark, March 2, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) announced today, that the Board of Directors has entered into an agreement with CEO, Paul Chaplin, who wishes to step down for personal reasons. Paul Chaplin will continue in his role for the remainder of 2026, or until a successor has been identified. The Board of Directors has initiated the process to identify a new CEO. Paul Chaplin has been with Bavarian Nordic since 1999 and was appointed CEO in 2014. He has led the development of the Company’s smallpox and mpox vacci...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forvent...

Bavarian Nordic offentliggør foreløbige resultater for 2025 og forventninger til 2026 Resultatet overgår de seneste forventninger til 2025 efter en stærk udvikling i begge kommercielle forretningsben, Travel Health og Public Preparedness.Forventningerne til 2026 afspejler en fortsat vækst i Travel Health (10% fra egne produkter, 14% i konstant valuta) og et normaliseret år inden for Public Preparedness, begge områder i overensstemmelse med selskabets offentliggjorte vækstambitioner på mellemlang sigt. KØBENHAVN, Danmark, 12. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i ...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provide...

Bavarian Nordic Reports Preliminary 2025 Financial Results and Provides Guidance for 2026 Exceeding latest 2025 guidance following a strong performance from both commercial arms of the business in Travel Health and Public Preparedness.2026 guidance reflects continued growth in Travel Health (10% from own products, 14% at constant exchange rates) and a normalized year in Public Preparedness, both in line with the communicated mid-term growth ambitions. COPENHAGEN, Denmark, February 12, 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) today announced preliminary, unaudited financial results for 2025 a...

 PRESS RELEASE

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram

Bavarian Nordic – afslutning af aktietilbagekøbsprogram KØBENHAVN, Danmark, 9. februar 2026 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddeler, at aktietilbagekøbsprogrammet, der blev offentliggjort og iværksat den 7. januar 2026, nu er afsluttet, da aktier til en samlet værdi af ca. DKK 150 mio. er tilbagekøbt som planlagt. Dette udgjorde den første del af et samlet planlagt aktietilbagekøb på op til DKK 500 mio. i løbet af 2026. Bavarian Nordic vil beholde de tilbagekøbte aktier som egne aktier med det formål at tilpasse kapitalstrukturen. Programmet blev gennemført i overensstemmelse med bestem...

ResearchPool Subscriptions

Get the most out of your insights

Get in touch