Scape Technologies indleverer nye patentansøgninger
Odense, 9. marts 2020
Scape Technologies indleverer to nye patentansøgninger
Scape Technologies har udviklet to nye fleksible gribere, der er optimeret til bin-picking.
Griberne kombinerer den fleksibilitet, der kræves ved opsamling af emner i kasser, med kravene til præcisionslevering til f.eks. en produktionslinie eller en procesmaskine.
Griberne er i stand til at opsamle objekter fra vanskeligt tilgængelige områder som f.eks. hjørner af paller eller kasser. Også emner, der ligger delvist ind over hinanden.
De samme gribere, som anvendes til opsamling, kan også anvendes til præcisionslevering, da de undervejs i håndteringsprocessen automatisk kan ændre egenskaber og optimeres til at aflevere emnerne helt nøjagtigt.
De nye gribere sikrer større fleksibilitet og stabilitet ved opsamling af emner, det hidtil ikke har været muligt at opsamle med robotter.
Scape Technologies har nu indleveret patentansøgninger på denne fleksible griberteknologi.
Om Scape Technologies
Scape Technologies er en fokuseret robotteknologivirksomhed, der har udviklet en unik bin-picking løsning – SCAPE Bin-Picker – som sælges til industri og produktionsvirksomheder.
Virksomheden udvikler og leverer en avanceret bin-picking løsning, der integrerer gribende enheder, sensorer, kameraer og software til en hurtig, pålidelig og præcis håndtering af objekter. Løsningen kan håndtere emner, der leveres struktureret eller ustruktureret i kasser eller på paller – deraf begrebet bin-picking.
SCAPE-navnet er en forkortelse af "Smart Classifier and Pose Estimation", som bruges i virksomhedens avancerede bin-picking løsning.
Virksomhedens løsning er rettet mod automatiseringsmarkedet i en række forskellige brancher og applikationer, hvor varer skal håndteres automatisk fra paller eller kasser før næste proces, såsom i forbindelse samling af halvfabrikata, dellevering til maskiner, kvalitetskontrol og pakning.
Scape Technologies A/S er noteret på .
Mere information - kontakt venligst:
René Dencker
CTO, Scape Technologies A/S